TEST af MiiBUDS ACTION II fra Miiego – Testfamilien
TEST af familiespillet Hungry Cats

TEST af MiiBUDS ACTION II fra Miiego

To af vores testfamilier har testet trådløse høretelefoner fra Miiego, MiiBUDS ACTION II.

Sara fortæller:

“Denne gang var det manden i huset der fik lov til, at foretage en test herhjemme, for de smarte og trådløse Miibuds Action II fra Miiego, passede perfekt til ham! Kort efter vi modtog høretelefonerne, skulle vi på ferie til Kreta, og det var helt perfekt at kunne tage dem med på sådan en tur, og få dem testet på den måde også.

Høretelefonerne er som nævnt ovenfor trådløse, og så har de en batteritid på op til 90 timer, når de benyttes med det medfølgende etui. De lades nemlig op når de ligger i etuiet, og udover at etuiet er lille, praktisk og beskytter høretelefonerne, så fungerer det også som en powerbank for andre enheder. Der er nemlig en indbygget USB port i.  Det synes vi herhjemme er genialt, og det var enormt smart når vi på afrejsedagen skulle være på farten i mange timer, og  hvor risikoen for at løbe tør for strøm på andre enheder, var der.

Miibuds Action II er sved og vandtætte og tåler altså sagtens at komme med ud på en regnfuld løbetur. Faktisk har verdens største løbemagasin ”Runners World” i 2021 gennemført en stor test af trådløse høretelefoner til træning og løb, og her vandt Miibuds Action II. Miibuds har også indbygget mikrofon og kan således bruges til at besvare opkald.

Til at starte med, var Daniel lidt skeptisk overfor lyden i høretelefonerne, hvilket undrede os når nu de var testvindere. Det var dog kun lige indtil, at han lige fik dem placeret rigtig i ørene. Det var simpelthen et spørgsmål om, at de ikke var sat langt nok ind i ørerne fra starten af, og det er noget man lige skal være opmærksom på. De skal, efter vores erfaringer, lidt længere ind i ørerne end andre høretelefoner, men når først de sidder rigtigt, lukkes nærmest alt anden lyd ude, og lyden af musikken er fantastisk.

Høretelefonerne er flotte, smarte, praktiske, god kvalitet og lyden er fantastisk. Det er med god grund, at de har vundet førstepladsen i testen af ”Runners World”.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD –  Musik er for os med til at komme i godt humør, og det er nemmere at komme ud på en løbe- eller gåtur, når der er musik i ørene. Samtidig kan de også benyttes til at høre en god lydbog under kørsel, madlavning m.v.

Holdbarhed og kvalitet: MEGET GOD  – Høretelefonerne er af rigtig god kvalitet. Selvom de kun vejer 8 g stykket, så virker de solide og kan holde til en del. Det fine etui er også med til at beskytte dem. Det er dansk kvalitet, og lyden er i top!

Pris: MEGET GOD – Prisen på høretelefonerne ligger på 899,- hvilket er i de høje ende sammenlignet med mange andre høretelefoner. Dog synes vi prisen er ganske god, når man tager i betragtning at det er en testvinder, og at man samtidig får et smart og praktisk etui med, som fungerer som en powerbank både for høretelefonere og for andre enheder.


Louise fortæller:

“Jeg var spændt på at prøve netop denne test til mine små ører, da det ofte har været et kæmpe problem for mig at holde dem i øret. Jeg blev dog meget imponeret, bare kort tid efter jeg åbnede pakken, da der ligger forskellige foam stykker til øret, som gør det nemt at tilpasse til ens øre, og så er jeg vild med formen af designet.

De kommer i en smart oplader kasse som fungerer som en slags power bank, hvor kablet har en indsats i opladeren. En kæmpe fordel så ledningen ikke bliver væk.

Derudover er formen på øretelefonerne super, de kan nemlig passe i små ører.

Dernæst var jeg også spændt på lyden, kvaliteten og holdbarhed af strøm. Det mest geniale og det som imponerede mig var at du kan besvare og fortage opkald på disse Miiego Action. Og lyden er virkelig imponerende når man tænker hvor små disse høretelefoner er.

Miiego tilkobles via bluetooth og er kompatibel med Android eller IOS. De er super nemme at tilkoble, dernæst medfølger der et smart etui hvor de oplades i ved behov. Det synes jeg personligt er smart, og at man undgår skidt og støv i dem, og at man har dem samlet så de ikke bliver væk.

Jeg har brugt mine trådløse ofte ved lange gåture eller når jeg gør rent hjemme til en rigtig god lydbog, det har krævet at jeg har nogle høretelefoner som kan holde strøm i lang tid. – Disse her har holdt i 6 timers spilletid uden at de var løbet tør for strøm.

Derudover kan de lades op helt op til 14 gange i æsken hvor den så har behov for tilkobling til strøm igen. Dvs. selve æsken virker som en slags power bank.

Oprindelig tænker jeg at øretelefonerne er til aktive sportsfolk, da de sidder fast ved hurtig bevægelse samt at de er vandtætte. Derudover er de testvinder ved RUNNERS WORLD i 2021 mod en del store konkurrencer, hvor de vandt stærkt på kvalitet og komfort – hvilket jeg er enig i.

Alle vores test og anmelder på www.testfamilien.dk bliver bedømt ud af følgende kriterier: Nytteværdi, Holdbarhed, Pris og kvalitet. Vi bruger ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi:  MEGET GOD Miiegos produkter kan bruges uanset om du er på løbetur, gør rent i hjemmet eller du kan bruge dem til at tage opkald med og lyden går suverænt igennem. Det har uden tvivl imponeret mig.

Holdbarhed: MEGET GOD Ørebøfferne kan holde op til ca. 6 timers spilletid  i øret

Pris GOD Disse trådløse høretelefoner ligger til en pris fra 899,-kr og kan købes i sort eller hvide.

Det kan måske virke som en høj pris for sådan en lille ting men de er 100% det hele værd. Jeg synes at den måde de har opbygget oplader etui på og hvordan de oplades gør at det ser eksklusivt ud. Og diverse tests hvor Miiegos trådløse høretelefoner har vundet, siger en del om hvor godt et produkt dette er.

Kvalitet: MEGET GOD:  Som jeg siger i alle mine test jeg laver så hænger pris og kvalitet sammen, og uden tvivl så synes jeg at disse høretelefoner er toppen af høretelefoner i kvalitet, Jeg er enormt imponeret over hvor behagelige de er at have i øret og hvor god lyden er. Herhjemme er der rift om dem i familien, om brugen af dem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af familiespillet Hungry Cats