TEST af kunstigt juletræ med lys fra Greenline.dk – Testfamilien
TEST af bObles mellem tube

TEST af kunstigt juletræ med lys fra Greenline.dk

Tre af vores testfamilier har testet et kunstigt juletræ med lys fra Greenline.dk

Vores seniortester Pia skriver:

Da jeg i mange år har overvejet at anskaffe et kunstigt juletræ, har jeg virkelig set frem til denne test.

Jeg elsker jul og alt, hvad der sig tilhører. Et juletræ gør julen fuldendt, og jeg har ofte savnet at kunne pynte træet, når julepynten kom op til 1. søndag i advent. Et levende træ bliver dog noget trist at se på juleaften, hvis det allerede sættes indenfor i starten af december.

Men i år kunne jeg endelig få min drøm opfyldt.

Træet samles af tre dele. Det er virkeligt nemt at samle og gøres uden nogen form for værktøj. Den nederste del af træet spændes faste på foden ved hjælp af tre vingemøtrikker, som bare skal skrues i med fingrene.

Derefter sættes del to og tre ovenpå, inden man til slut tilkobler lyskæden, som skal samles tre steder inde ved træets stamme – virkelig nemt.

Det tog mig omkring 50 minutter inden træet stod klar til at blive pyntet. Det som tog mig længst tid ved opsætningen var at folde alle grene og kviste ud på træet.

Lige når delene bliver samlet, kan man godt tænke, at det aldrig bliver et ”rigtig” juletræ. Men efterhånden som grene bliver foldet ud og rettet til, kommer der lidt efter lidt et smukt træ til syne – og med pynt giver det virkelig prikken over i’et.

Når vi udvælger juletræ, er det altid en langvarig proces, da jeg går meget op i det skal være symmetrisk. Derfor passer dette træ perfekt ind i mine rammer, da træet er helt lige og symmetrisk.

Juletræet skaber en virkelig hyggelig atmosfære og ser meget ægte ud.

Når man ser på juletræet, bemærker man ved første øjekast slet ikke, at det ikke er et ægte træ. Kun ved nærstudering tæt på, ser man forskellen – og alligevel næsten ikke.

Når det først er sat op og dekoreret, er der næppe nogen som ser forskel på dette og et rigtigt juletræ.

Jeg er dog stadig så traditionsbundet, at jeg – de år hvor vi fejrer juleaften i vores eget hjem, vil købe et levende træ at danse om – og dog, med et så livagtigt træ… så måske alligevel ikke.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Træet kan bruges år efter år. Det skal ikke vandes og kan stå fremme hele julen uden at blive trist at se på.

Kvalitet/Holdbarhed: GOD – Jeg synes, træet virker som et kvalitetstræ og tænker, det kan holde i rigtig mange år.

Pris: MEGET GOD – Når man ser priserne på andre kunstige træer, synes jeg troværdighed og priser hænger fint sammen.


Vores tester Anders fortæller:

Min familie og jeg har fået æren af at teste et juletræ fra Greenline.dk

Juletræet vi har testet er et kunstigt kvalitets juletræ med lys. Dette geniale juletræ er lavet af to forskellige slags plastikmaterialer, hvilket gør at flere af grenene på juletræet føles og ligner, at de er helt ægte. Se billederne herunder, hvor du kan se forskellen – og se hvor realistisk træet ser ud.

Hvis jeg skulle være helt ærlig, så havde jeg nok ikke tænkt på det her med et kunstigt juletræ selv. Men da vi godt ville have vores juletræ i god tid og gerne ville undgå, at det fælder allerede i starten af december, så var det her virkelig en genial ide.

Det der også er ret genialt ved det her træ er muligheden for genbrug. Træet kan let foldes sammen og pakkes væk i den medfølgende kasse det kom i. Og lysene sidder jo fast på grenene, så man skal heller ikke kæmpe med at få dem af og på.

Træet er inddelt i 4 dele – Fod, bund, midt og top. Virkelig utroligt let at samle – og pakke sammen. Se evt. videoer på Testfamiliens Instagram, hvor du kan se, at jeg pakker træet ud og samler det.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: Meget god! Træet kan genbruges år efter år.

Holdbarhed: Meget god. Træet er produceret af kvalitetsmaterialer, og det virker ikke som noget skrammel.

Pris: Den er helt retfærdig, når man tænker på, at træet kan genbruges igen og igen.

Kvalitet: Meget god.


Christine fortæller:
“Vi har modtaget det fineste kunstige kvalitetsjuletræ med lys fra Greenline i højden 210 cm.”

Efter vi har fået børn, har det været en tradition at have juletræ hvert år, faktisk allerede fra starten af december. Jeg har dog de sidste par år været virkelig træt af grannåle i hele huset efter blot et par dage med et “ægte” juletræ i huset.

Vi har derfor i år prøvet et kunstigt kvalitetsjuletræ med lys fra Greenline.

Juletræet fåes i flere forskellige højder, men jeg valgte det i 210 cm, da vi har loft til kip og derfor masser af lofthøjde. Jeg fortrød dog, at jeg ikke valgt det helt store i 260 cm.

De fleste forbinder nok et kunstigt juletræ med noget “bras” og “vakkelvornt” – det gjorde jeg faktisk også selv, inden jeg fik dette juletræ. For dette juletræ er virkelig en særlig kvalitet!

Juletræet er lavet i et mix af 2 slags plast, PVC og PE plast. Mixet skaber en mere autentisk og naturtro illusion af et ægte juletræ.
Det er netop for at skabe den bedste og mest ægte oplevelse af et juletræ, at man mixer de 2 typer plast. Og det virker virkelig! Juletræet ser meget ægte ud og står flot symmetrisk.

Vi fik leveret en meget stor kasse med et juletræ i, som i grove træk består af 4 dele. Det er nemt at samle, og grenene er meget symmetriske. Lyskæderne er sat flot på, og det er nemt at samle de enkelte stik mellem hver lag.

Når julen er slut, og træet skal pakkes sammen, er det nemt at skille de forskellige lag og folde grenene ind samt komme det tilbage i kassen og på loftet. Et juletræ der kan bruges igen og igen og med alt den fokus vi har på genbrug, er dette bestemt en bæredygtig måde at have juletræ på!

Vi er virkelig tilfredse med juletræet og synes alle det er SÅ flot!
Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Et juletræ er et must hjemme hos os, at det kan genbruges år efter år, og jeg slipper for grannåle i hele huset er blot en ekstra bonus!

Holdbarhed/Kvalitet:  MEGET GOD – Man kan tydelig mærke og se, at dette er kvalitet!

Pris: MEGET GOD – Træet har en god pris. Det koster fra 1.034 kr., da det lige nu er nedsat.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af bObles mellem tube