TEST af LEGO Ninjago Ninja Ultrakombirobot (71765) – Testfamilien
OPLEVELSESTEST af Den Blå Planet marts 2022

TEST af LEGO Ninjago Ninja Ultrakombirobot (71765)

Flere af vores testere har testet Lego Ninjago Ninja-ultrakombirobot 71765. Her kommer et udpluk af deres anmeldelser.

Vores tester Linda har sammen med hendes søn Magne testet Lego Ninjago Ninja-ultrakombirobot.

Linda fortæller:

Vi ELSKER Lego herhjemme. Det kan lokke børnene væk fra iPads osv. og sætte gang i fantasien, kreativiteten og masser af leg.

Det geniale ved den her kombirobot er muligheden for flere stykker legetøj i én, og det syntes vi er mega smart tænkt, for så føler man faktisk lidt, at man får mere for pengene.

Æsken indeholder 1104 dele, der er opdelt i poser med numre på samt en byggevejledning, der punkt for punkt guider dig igennem hele byggeprocessen, så man til sidst har bygget hele kombirobotten.

Herefter viser den, hvordan man kan skille kombirobotten ad, så man har de 4 færdigbyggede elementer, man kan lege med, samt de 7 minifigurer, der medfølger.

Der står æsken egner sig til personer fra 9 år og op efter, og det passer fint. Min søn havde ingen problemer med at bygge kombirobotten. Han er 9 år og har selv bygget Lego siden han var 3 år gammel.

Den virkelig seje 4-i-1-robot er sammensat af 4 forskellige fartøjer og indeholder derfor masser af legemuligheder.

At man kan skille den, så man går fra én kæmpe robot til 4 vildt seje færdigbygget elementer er min søn kæmpe fan af.

Kombirobotten er ca. 31 cm høj, når den er helt samlet, og når man skiller den ad står man med en mech-robot, en bil, en kampvogn og et jetfly.

Lego er i min optik noget af det mest geniale legetøj der findes og et must have. Det indbyder til rigtig mange timers leg og får virkelig sat gang i børnenes (og de voksnes) kreative evner samt fantasi. Det smarte er at man sagtens kan lege med det på kryds og tværs. Skille det ad og lade fantasien bestemme hvad man vil bygge ud af de klodser man har, for så at kunne samle det originalt igen. Der er så mange muligheder med Lego, og det er 100% det bedste ved Lego.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Stort set alle kan få glæde af Lego.

Holdbarhed: MEGET GOD – LEGO er yderst holdbart også selvom man skiller det ad og samler det igen mange gange, og hvis det bliver beskidt kan det nemt vaskes rent igen.

Pris: GOD – Priserne på LEGO varierer meget og ofte er der tilbud. Nogle æsker er lidt dyre, men samtidig er der også til mange timers leg og underholdning, så jeg synes, priserne er fair.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er totalt i top, og de lever 100% op til de internationale sikkerhedsstandarder.


Anna Kathrine fortæller:

Philip på 6 år var helt vild, da der kom en fed kasse Ninjago ultrakombirobot Lego ind ad døren, og han kunne næsten ikke vente med at komme i gang med samle processen.

Lego Ninjago 71765 hedder 9+ år, og selvom Philip kun er 6 år, gik det rigtig fint med at samle Ninjagoen. Et par gange skulle han lige have hjælp. Jeg nyder at kunne observere ham fordybe sig fuldstændig og bare leve sig ind i hele Lego universet.

Philip har samlet meget Lego, og jeg synes, at det er fedt at se, hvordan han selv klarer den 163 sider lange brugsvejledning. Lego er opdelt i poser med store numre udenpå, så det er let og overskueligt for børnene. Derudover er det fint, at ikke alt Lego bliver åbnet med det samme og derved bliver rodet sammen.

Philip åbnede en pose ad gangen og lavede så den. Nogle gange havde han lyst til at samle endnu en pose, men andre gange ville han i gang med noget andet, og her er det skønt at bordet ikke er fyldt med Lego. Vi samlede blot tingene i kassen og en lille skål også var han klar til næste gang.

Jeg synes, at Lego er så godt for børns udvikling, finmotorik mm., og der findes så mange forskellige Lego universer, som passer til børnenes interesse, og hvad de ellers ser og leger med.

Ninjago universet er Philip helt vild med og bagerst i brugsvejledningen var der en masse ideer og nye samle måder til, hvordan han kan udvikle og sammensætte Ninjagoen på en ny måde, så ikke nok med, at han har brugt mange timer på at samle Lego, der er også inspiration til mange timers leg.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er skønt at se, hvor mange timers fordybelse og leg, der er i Lego, og det gælder for både små og store stjæle.

Holdbarhed: MEGET GOD – Lego har en fantastisk holdbarhed og vil kunne bruges til både leg og nye bygge projekter i mange år fremadrettet.

Pris: MEGET GOD – Denne Ninjago ultrakombirobot står til 749 kr., hvilket jeg synes er en fin pris med tanke på de mange timers leg, som børnene får i sådan en kasse Lego.

Kvalitet: MEGET GOD  – Lego er testet og kvalitetssikret, og jeg har endnu ikke hørt om noget Lego, der er gået i stykker – hverken da jeg var barn eller nu hvor mine børn leger med Lego.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPLEVELSESTEST af Den Blå Planet marts 2022