Test af Raunsborg multi oil – Testfamilien
TEST af højtaleren aLOOMI fra KREAFUK

Test af Raunsborg multi oil

Flere af vores testfamilier har testet flere forskellige produkter fra Raunsborg med deres nyhed multi Oil som hovedfokus. Her kommer et udpluk af testfamiliernes anmeldelser.

Vores tester Katrine har testet produkter fra Raunsborg serien Nordic: 

Jeg har tidligere testet produkter fra Raunsborg og har virkelig været glad for dem. .Derfor er det også med glæde, at jeg har testet lækre produkter fra Raunsborg Nordic serien. Raunsborg er dansk udviklet og produceret og virkelig kvalitetsprodukter. 

Serien Raunsborg Nordic er en skønhedsserie, som er let parfumeret med effektive og milde hudplejeprodukter. 

Produkterne indeholder nøje håndplukkede, virksomme aktiver fra den nordiske natur, som opfylder hvert enkelt produkts formål og giver den ønskede effekt for din hud.

Jeg vil her lægge vægt på Mulit Oil, da det er Raunsborg serien Nordics nyhed. Jeg har været meget glad for samtlige produkter, jeg har testet. 

Nyheden Mulit Oil er virkelig en lækker olie, som både er til ansigt, krop og hår. Det er en nærende olie, der har en rund frisk og mild duft. Den virker fugtgivende, blødgørende og nærende. Den tilfører ekstra glans og fugt til håret. 

Jeg er virkelig blevet glad for denne olie, og jeg bruger den dagligt til ansigtet og til håret. Den er meget drøj i brug og gør det nemt at bruge, da den netop kan bruges til både, krop, hår og ansigt. 

Jeg er vild med, at Raunsborg produkter indeholder ingredienser fra den nordiske natur. Denne olie indeholder ekstrakter fra hvid radise og mandelolie, som virker plejende og blødgørende. Vegetabilsk squalane beskytter både hud og hår mod udtørring og tilfører dermed fugt. Hybenolie er også en ingrediens i olien, som fremmer den naturlige elasticitet og fasthed i huden og efterlader både hud og hår silkeblødt. 

Produkterne fra Raunsborg er nemme og effektive at bruge, og emballagen er virkelig fin. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Multi Oil er virkelig effektiv og kan bruges både til krop, hår og ansigt. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Virkelig drøj i brug. Selvom jeg har brugt den dagligt i over 30 dage, så er der meget tilbage.  

Pris: MEGET GOD – Det er en virkelig god pris for en olie, som er så effektiv, dansk produceret og i høj kvalitet. 

Kvalitet: MEGET GOD – Det er virkelig lækker kvalitet og med ingredienser fra den nordiske natur.


Michelle fortæller:

Raunsborg laver lækre hudpleje og skønhedsprodukter, som jeg igen har været så heldig at få lov til at teste. Denne gang deres Nordic serie, som er en serie med let parfumerede produkter, med effektive og milde ingredienser fra den nordiske natur.

Jeg har modtaget de skønneste produkter og særligt et vil jeg sætte fokus på, nemlig Raunsborgs nyhed – Multi Oil 

Jeg kan allerede nu afsløre, at jeg er fan af den skønne Multi Oil og af flere grunde. 

Jeg er fan af, at den er multifunktionel. Jeg kan bruge den både til mit hår, ansigt og som krops olie. Det gør også, at jeg kan nøjes med et godt produkt, der skal ”fylde” på min hylde i badeværelset.

Så dufter den virkelig skøn men stadig mild, og er lækker at bruge. Den fedter eller tynger ikke og trænger hurtigt ind. Og så er designet enkelt og neutralt og passer ind i de fleste hjem.

Som sagt – jeg er fan!

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, jeg bruger Raunsborg Multi Oil dagligt, nogle gange flere gange om dagen. Den er effektiv samt nem og hurtig at bruge.

Holdbarhed: MEGET GOD, nu har jeg brugt den i en god måned, og der er masser endnu i flasken, da et par dråber er rigeligt. 

Pris: GOD, kvalitet og pris hænger sammen og den er drøj i brug. Man skal give 179,95 kr. for en flaske. 

Kvalitet: MEGET GOD, produktet har en skøn duft og trænger hurtig ind, samt giver masser af næring og efterlader huden silkeblød og håret fuld af glans. 

 


Kristina fortæller:

Vi har testet følgende produkter:

Body Shower, Body Scrub, Body Lotion, Feet & Heels, Hand Cream Nordic og Multi Oil. Vores primære fokus har været Multi Oil.

Raunsborg er en virksomhed med produkter, som er både udviklet og produceret i Danmark. Alle deres produkter bliver testet af en større gruppe kunder, før de kan godkendes og sendes på markedet.

Jeg har selvfølgelig hørt om Raunsborgs produkter før, men jeg har aldrig selv prøvet nogen af dem før denne test.

Det første jeg blev mødt af, da jeg modtog produkterne, var den utroligt smukke emballage. Flot naturtema som 100% understøtter den skønne duft, som produkterne hver især har. Normalt er jeg ikke så meget til produkter, der dufter af noget, da det hurtigt kommer til at dufte meget kunstigt – men hold nu fast, hvor dufter de her bare godt!

Jeg har gennem den sidste måned testet produkterne med primært fokus på Raunsborgs Multi Oil.

Olien kan bruges til både hud og hår og giver utroligt mange anvendelsesmuligheder. Jeg har mest brugt den i håret, men også i ansigtet, hvis jeg har følt behov for lidt ekstra fugt til huden.

Efter ganske kort tid kunne jeg mærke en tydeligt effekt på mit hår. Mit hår var virkelig tørt og trængte til en kærlig håndsrækning, og det har det i hvert fald fået. Mit hår mærkes både blødere og sundere, og fik jeg nævnt at Multi Oil bare dufter virkelig skønt?

Jeg vil også gerne lige slå et slag for især Body Shower, som jeg har fundet en fast plads til i brusekabinen! Super lækker showergel, som efterlader huden silkeblød og er virkelig velduftende.

Desuden synes jeg også, at Raunsborgs hjemmeside skal roses. Den er super nem at finde rundt på, og der er en fin vejledning til alle produkterne.

Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over produkterne, og der er et par stykker, som har fået en plads i skønhedsrutinen herhjemme.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Produkterne er lækre og effektive.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der skal ikke bruges meget af produkterne, og de har derfor en lang levetid.

Pris: MEGET GOD – Prisen ligger i et medium leje, og jeg synes, at det er en helt ok pris ift. produkternes gode egenskaber.

Kvalitet: MEGET GOD – Jeg er simpelthen bare imponeret. Lækre produkter, lækkert design og god effekt!


Lea fortæller:

Jeg har glædet mig til at teste produkterne fra Raunsborg, fordi flere af mine veninder har kommenteret på, at det er cremer de bruger, og som de er meget glade for, især håndcremen har de fremhævet. 

Bøtterne er så fine, især synes jeg at olien har et lækkert look, der gør den lidt ekstra eksklusiv at se på. Jeg er normalt lidt sart i forhold til dufte fra cremer, fordi jeg synes hurtigt, at det kan blive for meget, men de her cremer dufter SÅ godt. Jeg har på intet tidspunkt følt mig indkapslet i en duft, til gengæld har jeg følt mig let og lækker. 

Olien som er en nyhed er fuldstændig genial, og den kan bruges til hele kroppen og også til håret. Jeg har hovedsageligt brugt den på benene, fordi jeg synes, at det er det største problem, når vejret er koldere at få smurt benene ind, fordi man hurtigt skal have bukser på. Men med olien er benene med det samme klar til at få tøj på, og man kan komme hurtigt videre i stedet for at vente. Faktisk har olien gjort, at jeg har fået smurt mine ben ind denne vinter og givet dem pleje. Derfor har olien nu fået en fast plads i min toilettaske, så jeg husker at give mine ben den pleje og fugt, de har brug for. 

En anden creme fra kassen jeg også vil fremhæve er fodcremen, wow den er lækker, så cremet og fed. Jeg har faktisk brugt den stort set hver dag siden jeg modtog den, og jeg synes den er helt fantastisk. Jeg smører et tykt lag på, tager sokker på og går i seng, og så er mine fødder bløde som smør dagen efter.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, mine forventninger blev indfriet, og jeg synes bestemt, at min oplevelse stemmer overens med de positive kommentarer, jeg har fået fra veninderne. 

Holdbarhed: GOD, den friske duft holder hele dagen. Derudover er produkterne drøje i brug og kan derfor holde ret lang tid. Lille minus er at flasken med olien er lidt svær at dosere, en pumpe havde måske været bedre.

Kvalitet: MEGET GOD, jeg føler virkelig, at jeg har fået et kvalitetsprodukt på min hud, som giver min hud lidt ekstra luksus i form af duft og velvære. De dufter SÅ godt.

Pris: GOD, cremerne kan findes på tilbud ofte, og har min varmeste anbefaling.


Vores seniortester Elsebeth Fogh har med familien testet hudplejeprodukter fra Raunsborg Beautycare i januar/februar måned

Elsebeth fortæller:

Her om vinteren kan huden være ekstra tør af både frost og radiatorvarme og ikke mindst håndsprit, der udtørrer hænderne. Derfor faldt det på et tørt sted, at teste de lækre og velduftende hudplejeprodukter fra Raunsborg af milde nordiske planter. Jeg er 58 år og med tiden mister huden sin naturlige fugt, så der er brug for ekstra pleje og omsorg, så huden bevarer fugt og smidighed. Derfor drikker jeg meget vand og bruger gode kvalitetsprodukter, der nærer huden og gerne har en opstrammende effekt.

Hudplejeprodukterne fra Raunsborg føles fantastisk på huden og efterlader den blød og lækker. Samtidig dufter de himmelsk af de nøje udvalgte aktive nordiske planter. Har en smuk og inspirerende emballage. Giver en sprudlende fornemmelse af forår, sol og dansk sommer med bare ben og fødder i sandet.

Hudplejeserien består bla af en Body Shower gel, der er velegnet til alle hudtyper, som giver både fugt og pleje, med en frisk duft af æble, havre og honning, der bidrager til hudens smidighed og fugtbalance. Jeg har parfume allergi, så det er essentielt at bruge milde produkter, da min hud er ret sensitiv. Raunsborg body Shower er bl.a. baseret på plejende havre. Havrekimens egenskaber beskytter, beroliger, plejer og reparerer især irriteret hud 

En Body Scrub der med græskarkerner hjælper til at skrubbe de døde hudceller af efter en lang vinter, så blodomløbet stimuleres, og huden bevarer gløden. Jeg elsker den glatte og friske fornemmelse, når jeg har exfolieret min krop, der samtidig stimulerer cellefornyelsen. Jeg bruger også gerne en hamphandske i mit indendørs spabad. Morgenfrue bidrager til at genopbygge hudens balance, og rapsolie blødgør, plejer og virker anti inflammatorisk og beskyttende mod de frie radikaler. Exfoliering giver også den bedste basis for at barbere eller vokse ben og bikinilinje.

En nærende og dybdeplejende Body Lotion med noter af rabarber og solbær, der giver huden et sundt og frisk nærmest ungdommeligt udseende oplever jeg.  Olien fra radisefrø hjælper cremen til at trænge hurtigt ind i huden, så den absorberes uden at fedte. Padderok bidrager til stimulering af elastin og kollagen. Lige hvad jeg har brug for i min alder.

En lækker håndcreme med en fedtprocent på 27,9 der hurtigt trænger ind og med agurkeekstrakt hjælper til at holde på fugten efter hyppig håndvask. I disse tider er den nærmest uundværlig ved håndvasken eller i tasken. Jeg arbejder hjemmefra, så jeg skal heldigvis ikke spritte hænder helt så tit og kan så også sørge for at bruge sæbe jeg kan tåle. Håndcremen dufter frisk som en tur i skoven efter regnvejr, da den har tilsat birk og lind.

Fodcremen Feed & heels har nogenlunde samme formulering som håndcremen, men er tilsat sheasmør, agurk og olivenolie, der virker blødgørende med en duft af salvie. Fedtprocenten er 42,42. Den er udviklet til tør hud, der eventuelt har tendens til at revne.

Multiolien kan bruges til både ansigt, krop og give glansfuldt hår. Den består bl.a. af mandel og hybenolie, der tilfører fugt og beskyttelse samt fremmer fasthed i huden. Det har jeg især brug for i min alder. Har gode erfaringer med hybenolie til ar.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Har alle de egenskaber, der kan ønskes for moden hud 

Holdbarhed: MEGET GOD. Produkterne er drøje i brug

Pris: MEGET GOD. Du får virkelig en kvalitetsvare til prisen, der dufter fantastisk

Kvalitet: MEGET GOD. Høj kvalitet i form af de plejende aktive ingredienser 

   


Vores tester Marianne har testet en række produkter fra Raunsborg. Produkterne rangerede fra i forvejen at være top favorit hos hende til at være helt nyt bekendtskab.
Raunsborg er beriget med aktiver fra naturen som gør det lettere for kroppen at holde på fugten og derved undgå at man bliver tør.
BODY LOTION 200 ML
Bodylotion er en af de produkter Marianne kendte i forvejen, og som allerede har været i hendes sortiment længe. Den bliver brugt hver dag efter bad. Duften er mild og frisk. Cremen er drøj i brug bliver lynhurtigt absorberet så huden efterlades blød og lækker. 200 ml koster 169,95 kr. og varer et stykke tid. Her får man virkelig, hvad man betaler for, og tuben er hver en krone værd.
BODY SCRUB 200 ML
Body Scrub er geleagtig med små skrubbekorn fra græskarkerner. Huden efterlades blød som en babynumse og bliver helt glat og lækker. Prisen for 200 ml er 159,95 kr. Marianne bruger scrub et par gange om ugen.
BODY SHOWER 200 ML
Body shower bruges i badet, prisen er 119,95 kr. for 200 ml. Marianne har brugt den både til brusebad, men også i badekarret hos sin 8-årige datter. Den er fantastisk frisk i duften og meget drøj i brug i begge situationer.
FEET & HEELS 100 ML
Feet & heels er en creme til fødder og hæle. Produktet var nyt for Marianne og er blevet brugt hver dag inden sengetid på fødderne. Cremen er ikke så tyk som mange andre fodcremer, men det gør bestemt ikke noget. Den trækker hurtigt ind og holder fint huden i skak, så der undgås hård hud på hælene. Med sådan et tyndt lag creme inden sengetid er det som om fødderne slapper ekstra meget af. 100 ml kan fås til 129,95 kr.
HAND CREME 100 ML
Håndcremen er Mariannes ultimative favorit – et produkt hun gennem flere år har haft i sin håndtaske og ved alle håndvaske i hjemmet. Produktet trænger hurtigt ind, og selv i vinterens kulde holder det revnede knoer for døren. Duften er, som ved alle de andre produkter, skøn og mild. Prisen for 100 ml er 129,95 kr., men man kan også købe 200 ml for 209,95 kr., og derved opnå en økonomisk besparelse. Marianne plejer have de små tuber i tasken og de store i hjemmet.
MULTI OIL 100 ML
Multi olien er et helt nyt produkt i serien. Olien er virkelig et multiprodukt, da de både kan anvendes i ansigtet, på kroppen og ikke mindst i håret. Efter en god gang scrub og denne olie fantastisk at smøre på kroppen. Den trænger lidt langsomt ind, men ikke noget der giver grå hår, sådan er det jo nok bare med olie. Huden efterlades skinnende og virkelig virkelig blød. Multiolien skulle have ingredienser som gør, at huden forbliver fast og elastisk og derved ikke tørrer ud. 100 ml koster 179,95 kr. I håret kan den også med fordel bruges, da den kan krammes i spidserne og derved give håret noget god fugt.
I dette tilfælde bliver vurderingen
Nytteværdi: MEGET GOD – Alle produkterne har kæmpe nytteværdi og holder kroppen lækker.
Holdbarhed: MEGET GOD – Alle produkterne er drøje i brug, og man har derfor en følelse af, at man ikke straks skal ud at købe nyt.
Pris: MEGET GOD – Her får man virkelig hvad man betaler for, en god pris for nogle fantastiske produkter. De ligger meget middel på markedet.
Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er helt i top – her får man absolut, hvad man betaler for.
HVAD SÅ NU?
Marianne fortsætter naturligvis med at have håndcremen blandt sine favoritter, og body shower er drønet ind på sidelinjen. Datteren er nemlig helt fantastisk vild med duften, og fordi den er så mild er det win-win for en pige i den alder.
Produkterne er helt fantastiske, og de ligger i en middel prisklasse, men det er et sted, hvor alle kan være med, og netop fordi de er så drøje i brug, så holder de rigtig længe, og man føler ikke man smider penge ud af vinduet. Det er kvalitet i topklasse uden prisen er løbet med.
BESTILLING OG UDSEENDE
Raunsborgs hjemmeside er super nem at navigere rundt i, og produkterne er delt ind i kategorier blandt andet til ansigt og krop. Hvis man melder sig ind i Deres VIP-klub får man tilmed 10% på første ordre. Hjemmesiden tilbyder også gratis fragt ved køb over 400 kr.
Produkterne er alle meget neutrale i udseende, alle med hvid, og så er Raunsborg mærket i forskellige farver afhængig af produkt. Det er produkter man sagtens kan have til at stå fremme, uden de skriger til himlen med alverdens farver og former.

Vores seniortester Louise har den seneste måned testet 6 Nordic produkter fra Raunsborg Beauty Care: Body Scrub, Body Shower, Body Lotion, Feet And Heels All skin types, Hand Cream Nordic og Multi Oil.

Alle produkter har en frisk og mild duft og er uden parfume og parabener. De kan derfor bruges af hele familien; også hvis du har en sensitiv hud.

Body lotion, Hand Cream og Feet & Heel:

Jeg har haft god effekt af alle 3 typer af fugtighedslotion. De har høje fedtprocenter, men trods det oplevede jeg, at alle 3 trængte hurtigt ind og uden at efterlade min hud fedtet.

Jeg har i hvert fald i testperioden fået bugt med mine tørre og sprukne hæle og fingerspidser. Og faktisk har jeg snydt lidt og brugt hælcremen til mine tørre albuer, fordi den har en fedt % på ca 42%. 

Body Scrub and shower:

Body scruben eksfolierer huden ved at fjerne døde hudceller og føles behageligt at skrubbe på huden. Body showeren har en frisk duft og renser samtidig med, at den blødgør og beroliger huden.

Multi Oil:

Jeg må indrømme, at jeg efter få dage var stor fan af multiolien. Olien trænger hurtigt ind i huden og efterlader min hud blød og meget lækker. Jeg har nogle meget tørre pletter på kroppen og her har olien været rigtig god at smøre på inden jeg påfører lotion, så min hud virkelig får den fugt, den har brug for.

Multi olien indeholder bl.a. mandelolie og ekstrakter fra hvid radise, der virker blødgørende, plejende og beskytter både hud og mit hår mod udtørring.

Derudover synes jeg, det er et stort plus, at olien kan bruges til både ansigt, krop og hår. Super smart når vi f.eks. er på tur, at vi ikke skal pakke flere forskellige cremer til ansigt og krop. 

Mine krøller er helt vilde med den ekstra fugt, der tilføres fra multiolien. Jeg bruger både olien efter hårvask, men også hvis krøllerne lige trænger til at blive frisket op.

Multiolien er fremover et must-have på mit badeværelse.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD Jeg bruger produkterne dagligt, og de har en virkelig god effekt og holder det de lover

Kvalitet: MEGET GOD Raunsborg hudpleje produkterne er uden parfume og parabener, hvilket jeg synes er et stort plus. Og multiolien og cremerne efterlader huden blød og lækker

Holdbarhed: MEGET GOD produkterne er drøje i brug og er lette at dosere

Pris: MEGET GOD Prisen er måske lidt i den dyre ende, men omvendt synes jeg helt klart, at pris og kvalitet hænger sammen

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af højtaleren aLOOMI fra KREAFUK