Test af N’Sleep barnevognspakke – Testfamilien
TEST af Outsiders pro style skateboard Flashy Flamingo og tovejs rampe fra Coolshop.dk

Test af N’Sleep barnevognspakke

Vores testere Stine og Anne-Louise har sammen med deres babyer testet barnevognspakken fra N’Sleep

Anne-Louise fortæller:

Når man er på barsel er noget af det dejligste at kunne gå lange ture med barnevognen med ens lille baby. Det er i hvert fald noget, jeg har elsket med alle 5.

Efter 4 børn var vores ellers gode Odder barnevogn slidt op, og vi købte en ny (brugt) Odder vogn til Billes ankomst. Vi fik dog aldrig købt en ny madras, så derfor kom denne test yderst belejligt. Til vores gamle Odder vogn havde vi også kapok madras i fra N’Sleep, og vi har været utroligt glade for netop N’Sleep. Derfor var begejstringen stor, da pakken fra N’Sleep kom ind af døren. Barnevognspakken består af:

  • 1 x Madras 36 x 96 cm (barnevogn)
  • 1 x Rullemadras 36 x 96 cm(barnevogn)
  • 2 x Lagen 36 x 96 cm (barnevogn)
  • 1 x Madras 30 x 75 cm (lift)
  • 1 x Rullemadras 30 x 75 cm (lift)
  • 2 x Lagen 30 x 75 cm (lift)
  • 1 x Dyne 70 x 100 cm
  • 1 x Pude 40 x 45 cm

Pakken består af alt det, man skal bruge for at skabe de perfekte forudsætninger for ens lille baby på barnevognsturen. Med denne pakke er du helt sikker på, at din baby ligger trygt og behageligt, både når det er koldt og varmt. Alle produkterne er i højeste kvalitet, og de indeholder alle kapok som fyldmateriale. Kapok er et fantastisk naturmateriale, da det både har isolerende og ventilerende egenskab, som er yderst perfekt i barnevognen hvor temperaturen virkelig kan skifte alt efter årstid og babys temperatur. Kapokken er med til at undgå, at man vågner badet i sved eller fordi man fryser. Derudover er kapok yderst allergivenligt, fordi husstøvmiderne ikke kan leve i materialet, hvilket gør N’Sleep produkterne til det optimale valg for børn og voksne med allergi og/eller astma. Netop allergi var årsagen til, at vi selv stiftede bekendtskab med kapok og N’Sleep, da vi skulle vælge madras og dyne til Vitus, der lider meget af eksem og astma.

Produkterne fra N’Sleep er alle helt uden tilsætningsstoffer og kemi, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at vaske produkterne inden brug. For vedligehold kan man let putte dyne/rullemadras i tørretumbleren, som vil “fluffe” kapokken og rense for de husstøvmider, bakterier og allergener, der kan sidde udvendigt på polstreret. Derudover anbefales det at lufte dynen ofte og gerne i solen som kapok elsker. Ved behov kan man sagtens vaske dyne, pude og rullemadras, men som sagt kan bakterier slås ned blot ved en tur i tørretumbleren, og man sparer samtidig energi og udledning af spildevand i vores miljø.

Bille har desværre ikke været den store fan af barnevogsture, da han har bøvlet en del med spændinger i kroppen og væske på ørerne, men efter han er rundet de 6 måneder, er jeg endelig begyndt at kunne gå ture med ham i vognen, og han falder tilmed i søvn. Det er fedt! Nu kan jeg sagtens gå gode ture med ham, og jeg elsker tanken om, at han ligger godt og trygt omgivet af kapok. Bille har også børneeksem og tendens til astmatisk bronkitis, så jeg er glad for at produkterne er uden skidt kemi, og at de er super allergivenlige.

Dynen er blevet brugt meget både inde og ude. Den er super lækker, og de små kapok “kamre” kan let puffes op igen med hænderne eller i tørretumbleren, hvis de bliver lidt flade. Som sagt er vi stor fan af kapok produkterne fra N’Sleep herhjemme og anbefaler dem gerne til andre.

Ved køb af barnevognspakken får man i øvrigt en rigtig fin besparrelse i forhold til, hvis man køber produkterne enkeltvis. Ved køb enkeltvis løber produkterne op i 2.960 kr., og ved køb af den samlede pakke får man det hele for 2.199 kr., så det kan absolut godt betale sig.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, og. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –  Man får alt man skal bruge for at sikre de bedste forudsætninger for ens baby i barnevognen. Babyen ligger trygt og godt omgivet af kapokfibrene, som tilmed er allergivenlige.

Holdbarhed: MEGET GOD – Alle produkterne har en super holdbarhed. Det er let at vedligeholde kapoens fibre. Enten kan de luftes (gerne i solen), kommes i tørretumbleren eller de kan vaskes. Hvis dynen virker “kedelig” kan den blive puffet op i tørretumbleren og er god som ny.

Pris: MEGET GOD – Man kan købe hele pakken for 2.199 kr., hvilket jeg synes er en meget fair pris for så stor en pakke i top kvalitet.

Kvalitet: Utroligt lækker kvalitet. Produkterne er lavet uden brug af tilsætningsstoffer eller anden skidt kemi. Kapokfibrene er utroligt allergivenlige, da husstøvmider ikke kan leve i kapokken.


Vores tester Stine har sammen med datteren Selma på 2 måneder testet barnevognspakken fra N’Sleep.Stine fortæller:Vi har modtaget en virkelig fin barnevognspakke fra N’Sleep. Pakken indeholder madrads og rullemadras til både lift og barnevogn, 4 lagner, dyne og pude. 

Allerede under udpakning af tingene fornemmer jeg en lækker kvalitet og tingene er pakket ind enkeltvis med en lille beskrivelse af varen. Derudover er der en QR kode på mærkerne på selve produktet, så man hurtigt kan slå dem op og læse mere og få en meget detaljeret vaskevejledning. 

Begge madrasser er tykke og bløde og rullemadrassen tilføjer lige et ekstra lag til madrassen og beskytter dermed også mod mindre uheld. 

N’Sleeps produkter er 100 % økologiske, fri for kemi og indeholder kapok, som både er isolerende og ventilerende. Jeg har ikke oplevet, at Selma har været svedig, når dynerne er brugt indenfor eller været kold, når hun har sovet lur udenfor i barnevognen, trods de kolde temperaturer i januar/februar. Madrassen beskytter mod kulde fra bunden af barnevognen.

Kapokfibrene er også allergivenlige, da de gør det umuligt for bakterier, skimmelsvamp og støvmider at formere sig. Det er rart at vide, at ens baby ikke udsættes for unødige bakterier og kemi.

Mit førstehåndsindtryk er, at dynen virker lidt tung, men det skyldes måden dynen er syet på for at give baby en tryghedsfølelse, og Selma får hurtigt ro på de små ben, når hun bliver pakket ind i den.

Lagnerne kan ikke tørretumbles, hvilket jeg synes er det eneste lille minus med 4 børn herhjemme og masser af vasketøj.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Pakken indeholder alt det man får brug for med et lille nyt menneske i huset. Og det er rart at kunne købe det hele samlet et sted.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – N’Sleeps produkter emmer af god kvalitet fra man åbner pakken, og der er kræset om detaljerne. Jeg har ikke oplevet tegn på slid eller brugsspor på hverken dyne eller lagner i perioden. Jeg tænker, at produkterne sagtens vil kunne holde i den periode som barnet bruger barnevogn.

Pris: GOD – Pakken koster 2960 kr (Tilbud 2199 kr), hvilket er en del penge at skulle ligge oveni køb af alt andet babyudstyr, men jeg synes, at man får en rigtig lækker kvalitetspakke for pengene med det man har brug for til babys søvn. 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Outsiders pro style skateboard Flashy Flamingo og tovejs rampe fra Coolshop.dk