TEST af produkter fra Tupperware – Testfamilien
Kom til "Vi elsker 90'erne" koncert med rabat

TEST af produkter fra Tupperware

Flere af vores testere har testet produkter fra Tupperware. Her kommer et udpluk af deres anmeldelser: 

Vores tester Jancy har sammen med familien testet 2 produkter fra Tupperwares sortiment.
Jancy fortæller:
Vi har fået lov at teste 2 Tupperware produkter. Jeg har tidligere været Tupperware konsulent og kender derfor en del til Tupperware og deres produkter. Derfor har jeg glædet mig til at teste disse produkter.
Pakken indeholder:
SuperSonic Chopper Mellem
Jeg ELSKER denne chopper, og den er blevet en af mine favorit køkkenting. SuperSonic Chopper er en el-fri minihakker, som fungerer ved at trække i håndtaget. Den kan både hakke, piske og mixe. SuperSonic Chopper kommer med 2 indsatser – nemlig en kniv og piskeindsats.
Knivindsatsen har 3 skarpe blade. Den kan helt uden problemer og armkræfter hakke grøntsager og krydderurter. Den er virkelig effektiv. Når man er i gang med at hakke, kan man tydeligt mærke, hvornår maden er færdighakket, og resultatet er fantastisk.
Den har en passende størrelse, og man kan komme mere i end man lige regner med. Indsatserne kan nemt tages ud, selvom beholderen stadig er fyldt.
Jeg har bl.a. lavet en lækker guacamole med denne SuperSonic Chopper. Det har aldrig været nemmere at lave en guacamole. Jeg puttede alle ingredienserne i og efter et par minutter med træk i snoren havde jeg den lækreste guacamole.
TupperCare Lollitups
Med disse smarte TupperCare Lollitups kan man lave de lækreste hjemmelavede is. Børne elsker det og prøver at udforske med forskellige smage.
Der kan laves hjemmelavede is ved at fryse saftevand, sodavand, yoghurts, flødeis, sorbet og smoothie.
Det smarte med disse Tuppercare Lollitups er, at børnene ikke får klistrede fingre, når de spiser isen. Formen bruges nemlig som holder, og hullerne gør, at is drypper ned i holderen.
Vores vurdering af produkterne fra Tupperware
Nytteværdi: GOD – Alle disse produkter kan bruges af alle. SuperSonic Chopperen er altså et must.
Holdbarhed: MEGET GOD – Tupperwares produkter er altid i super god kvalitet, og produkterne holder i flere generationer.
Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er i top.
Pris: GOD – Sættet er meget rimeligt i prisen, når man tænker på kvaliteten.

 

Vores seniortester Elsebeth, hendes mand Thomas og børnebørnene Silje og Sander på 8 og 12 år har testet Tupperware Super Sonic Chopper.

Elsebeth fortæller:

Ja nu er det jo sommer og tid for lette grønne retter med nye danske grøntsager, jordbær og rabarber. Jeg elsker æggekage og omeletter til frokost, så det faldt lige i min smag at teste den smarte Super Sonic Chopper fra Tupperware i den flotte røde farve. Den kan med et træk både hakke, snitte, piske, blende og emulgere mv. med et snuptag helt uden brug af el. 

Silje elsker at være med til at teste spændende produkter. Hun indviede den nye effektive Super Sonic Chopper med at hakke rød peberfrugt til spaghetti med kødsovs, som er en af børnebørnenes favoritter. Lettere bliver det ikke at få ungerne til at spise flere grøntsager og være med til madlavningen.

Hun var meget imponeret af, hvor let den er at bruge. Det er nemt at montere kniven eller piskeriset. Et par træk i snoren og vupti var peberfrugten hakket fint. Igen topkarakter for rengøringsvenligheden. Den er super nem at rengøre under vandhanen. Den fylder ikke meget under opbevaring, og skæret er beskyttet af en lille kappe.

Den er både velegnet til at håndtere grøntsager og bær såvel som at piske f.eks. flødeskum og æg. Her har jeg brugt den til at piske æg til æggekage. Et tip er at lave mindre portioner, så det ikke flyder over. Den er lige passende til en eller to personer, som vi er til daglig. Min røremaskine er gået i stykker, så den kom som sendt fra himlen.

Også desserter er den perfekt til. Den kan piske ved få træk i snoren og er hurtigere end en håndpisker, som Silje overrasket konstaterede. Og så sprøjter det jo ikke, da der er låg på. Og jeg skulle hilse at sige, at den slår et gammeldags piskeris med mange længder. Her har jeg lavet jordbær/rabarber trifli med flødeskum.

Jeg er bare fan af Tupperware og har flere skåle, målebægre, citruspresser, snittejern, bøtter, kander og andre smarte ting. Kvaliteten er altid i top, og farverne holder efter lang tids brug og ture i opvaskemaskinen.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Tupperware produkterne er som altid gennemtænkte og gennemprøvede og har alle de egenskaber, der kan ønskes. Intet er overladt til tilfældighederne

Holdbarhed: MEGET GOD. Kvaliteten af Tupperware er altid helt i top og holder i mange år

Pris: MEGET GOD. Du får virkelig en kvalitetsvare til prisen

Kvalitet: MEGET GOD. Virkelig høj kvalitet. Der er kvalitetsgaranti mod fabrikations- og materialefejl


 

Vores tester Katrine har sammen med sin søn Elliot på 6 år testet produkter fra Tupperware.

Følgende produkter er testet:

  • SuperSonic Chopper (mellem)
  • TupperCare Lollitups (6 stk)

Tupperware har altid været en del af køkkenet hos os. Jeg husker det helt tilbage fra min barndom, hvordan min mor havde meget Tupperware. Det er de seneste år også begyndt at være en del af mit køkken. Derfor er det også en fornøjelse og lidt nostalgi at få lov at teste netop Tupperware. Tupperware skaber produkter i høj kvalitet, som er multifunktionelle og gør hverdagen nemmere. 

SuperSonic Chopper (mellem) er en supersmart ting at have i køkkenet. Den hjælper dig med at hakke, piske, mixe, blende og emulgere. Det eneste du skal gøre er at trække i håndtaget. Den er nem og hurtig at bruge. 

Knivene er meget skarpe, og du kan nemt hakke og blende bær, krydderurter, løg mm. Piskeren er smart til milkshakes, smoothies mm. Den er transparent, så du nemt kan holde øje med processen undervejs, og derudover er der måleangivelser for hver 100 ml op til 600 ml. Bunden har en skridsikker belægning. 

Denne chopper findes i tre forskellige størrelser. Denne er en mellem og kan rumme 7,3 dl. 

TupperCare Lollitups gør det super nemt og smart at lave hjemmelavede ispinde. Du kan lave lige hvad du har lyst, både saftevandsis, yoghurtis, flødeis, sorbet mm.

I sommervarmen ryger der mange is, og jeg kan godt lide, at man med hjemmelavet is helt selv kan bestemme og ved, hvad der er i sin is. 

Derudover har disse is-forme en virkelig smart detalje, som man ellers er udfordret på i sommervarmen. Det er nemlig slut med klistrede fingre. Is-formene bruges som holder, hullerne i låget gør, at isen drypper ned i beholderen i stedet for at løbe ned ad hånden og fingrene. 

De kan nemt klikkes sammen, og på den måde står de stabilt i fryseren. De er nemme at lukke med et tætsluttende låg og indbygget ispind. 

Endnu engang er det virkelig produkter, som både er funktionelle og i en super kvalitet. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle produkter er virkelig gode og anvendelige i hverdagen. Det er produkter, der er nemme og funktionelle at bruge. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Tupperware har virkelig god holdbarhed. Produkterne kan bruges igen og igen. Hvilket jeg også kan huske, min mor altid har sagt. 

Pris: GOD – Tupperware er virkelig god kvalitet og har en god garanti, pris og kvalitet hænger virkelig samme i dette tilfælde.  

Kvalitet: MEGET GOD – Tupperware er virkelig i god kvalitet, og de kan holde længe og uden tegn på slidtage. 


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom til "Vi elsker 90'erne" koncert med rabat