TEST af NUK sutter og sutteflasker i samarbejde med Prosupport.se – Testfamilien
TEST af den ultimative sommerlæsning til voksne fra Forlaget Modtryk

TEST af NUK sutter og sutteflasker i samarbejde med Prosupport.se

Vores tester Kristina og hendes datter Alva på 11 mdr. har testet sutter og sutteflasker fra NUK.

Kristina fortæller:

Den sidste måneds tid har vi testet både sutter og sutteflasker fra NUK. 

Vi modtog to forskellige slags sutter, to i silikone og fire i naturgummi. Vi har valgt at have fokus på de sidste.

Sutterne er lavet af naturgummi og bæredygtig plastik, og desuden er de pakket i 100% FSC-certificeret papir. Og så har de nogle søde små tekster på sig, som bare gør dem ekstra fine.

Det kan måske virke fjollet at gå op i, om ens barns sutter er et bæredygtigt valg, og jeg ville nok heller ikke tage det valg, hvis ikke sutten fungerede for mit barn. Men når sutten fungerer for barnet, så er det en nem måde at tage et bæredygtigt valg på, og jeg kan altså godt lide, når noget er nemt!

Indtil vi modtog disse sutter har vores datter brugt nogle andre med en helt anden facon, så vi var lidt spændte på, hvordan hun ville tage imod de nye sutter. Det var dog ikke noget problem for hende at lave den omstilling, og så passede faconen rigtig fint til ansigtet. Der er et hul i hver side af plastikstykket, som sørger for, at der ikke dannes vakuum mod huden.

Vi har ikke tidligere brugt sutteflaske til vores datter, men pga. en fornemmelse af, at hun ikke fik nok ud af amningen sidst på dagen, besluttede vi at prøve at give hende en flaske inden sengetid.

Vi modtog flasker med to forskellige sutter, men vi har holdt fokus på den med Flow Control.

Sutteflaskerne har temperaturkontrol, hvilket betyder, at indikatoren på siden skifter farve, hvis indholdet er for varmt. Det er rigtig fint til at danne et hurtigt indtryk af, om indholdet er varmet for meget op, men man skal stadig huske at tjekke temperaturen på sig selv, inden det gives til barnet.

Anti-kolik-luftsystemet gør, at barnet ikke sluger en masse luft, imens der spises, og dermed mindskes risikoen for kolik. Vi har tidligere døjet meget med, at Alva har gylpet rigtig meget efter amning, men hun har ikke gjort det en eneste gang efter at have fået flaske. Jeg forestiller mig, at det har noget med dette at gøre.

Flow Control er sådan et Y-formet hul i sutten. Det gør, at barnet selv kan styre, hvor hurtigt det drikker. Denne flaskesut er desuden helt tæt, og er derfor super smart, hvis man har et barn der gerne selv vil ligge med flasken og godt kan komme til at svinge lidt rundt med den (det er sådan, det foregår herhjemme for tiden, haha).

Da vi tog flaskerne i brug første gang, var vi forberedte på, at der skulle lidt tålmodighed til. Da vores store datter skulle have flaske i sin tid fungerede det i hvert fald ikke bare fra den ene dag til den anden.

Det var bare overhovedet ikke noget problem denne gang. Alva skulle bare lige have lov til at kigge lidt på flasken, og så var hun klar til at tage et helt måltid derfra på første dag! Nu er det bare blevet en helt fast rutine, at hun får den aftenflaske, og det fungerer super godt.

Vi har været meget positive over både sutter og sutteflasker, men især sutteflasken med Flow Control vil vi helt sikkert holde fast i at bruge, til det ikke er aktuelt for os længere.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Både sutter og sutteflasker er en stor del af hverdagen for mange, og de her virker som de skal.

Holdbarhed: MEGET GOD – Sutter skal jo skiftes ud løbende, så her har jeg primært fokus på sutteflaskerne. De holder til at blive kastet på gulvet flere gange, og derudover holder de sig også pæne selv efter dagligt brug og opvask.

Pris: GOD – Du kan sagtens finde billigere sutter og sutteflasker, men jeg synes faktisk, at man får et produkt, der holder hvad det lover her, så prisen synes helt fair.

Kvalitet: MEGET GOD – Der er lagt meget arbejde i at finde den helt rigtige facon til babys mund/sutteteknik, og det synes jeg, man kan fornemme, når produkterne tages i brug.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af den ultimative sommerlæsning til voksne fra Forlaget Modtryk