TEST af Marselis bodylotion fra Faaborg Pharma – Testfamilien
TEST af Barbie Cutie Reveal-dukker Coolshop.dk

TEST af Marselis bodylotion fra Faaborg Pharma

Flere af vores testere har testet Marselis bodylotion fra Faaborg Pharma. Her kommer deres anmeldelser.


Heidi fortæller:

Produkter fra Faaborg Pharma er danskproducerede, og deres produkter er udviklet til forbrugere med normal til tør hud.

Marselis bodylotion er en fugtighedsbevarende og beroligende bodylotion, der er med til at styrke huden og bevare dens naturlige fugtbalance.

Jeg døjer især med tør hud i de perioder, hvor vejret skifter, så jeg havde virkelig set frem til at modtage denne nye bodylotion.

Marselis bodylotion er let at smøre ud, trænger hurtigt ind og efterlader huden blød og smidig.

Allerede efter to ugers daglig brug, kunne jeg både se og mærke forskel på min hud. Huden havde ikke brug for nær så meget fugt som tidligere, og mængden af bodylotion blev reduceret. 

Bodylotionen er beriget med Niacinamid (Vitamin B3), der øger fugtigheden i huden. Det virker plejende, styrkende og opstrammende, samt reducerer rødme og pigmentforandringer. Hudens elasticitet forbedres også. 

Bodylotionen indeholder og Hyaluronsyre som binder fugt til huden og bevarer den naturlige fugtbalance.

Jeg har forsøgt mig med mange forskellige bodylotioner igennem tiden, men denne er klart blevet min favorit. Den lever op til alle mine krav til en bodylotion og så er den ovenikøbet også allergivenlig. 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Lever fuldt ud op til forventningerne, kan kun anbefales.

Holdbarhed: MEGET GOD – Denne bodylotion har virkelig en god holdbarhed.

Pris: GOD – Vejl. Udsalgspris for 275 ml. 116,95 kr. 

Kvalitet: MEGET GOD – Faaborg Pharma går op i kvalitet, og deres produkter indeholder ingen parfume, farvestoffer eller unødig kemi.


 

Elisabeth fortæller:

Denne bodylotion har jeg været spændt på at prøve, da jeg har hørt godt om Faaborg Pharmas produkter, men aldrig selv prøvet dem.

Emballagen ser neutral, men indbydende ud, i den forstand, at man får lyst til at købe bodylotionen. Pumpefunktionen fungerer fint, selvom der skal en del pump til at få creme til hele kroppen.

Selve bodylotionen er tynd og hurtig absorberende, hvilket er skønt. Dette er en lotion som er fin til sommerbrug, da den ved mig ikke vil være fugtgivende nok i vinterperioden. Dog vil jeg godt købe Faaborg Marselis Bodylotion en anden gang og også bruge den på mine børn.

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg har dagligt brug for en god bodylotion, og her denne et godt valg.

Kvalitet: MEGET GOD – Let bodylotion som er trænger hurtigt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er bodylotion til et par måneder i en flaske.

Pris: MEGET GOD – 117 kr. er en fair pris for en god bodylotion.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Barbie Cutie Reveal-dukker Coolshop.dk