TEST af Miiego Miiparty Go

To af vores testere har sammen med deres drenge, testet Miiego Miiparty Go. Her kommer deres anmeldelser:
Vores tester Rikke har sammen med Bertram på 12 år testet Miiego Miiparty Go.
Vi har testet den trådløse og kraftfulde højtaler fra det danske mærke Miiego. Med denne fede højtaler bliver der sat gang i festen med det samme. Det er en meget solid og robust højtaler i et meget flot design. Konstruktionen er regntæt og udviklet til at modstå lidt af hvert. Der er indbygget håndtag, så højtaleren er nem at tage med rundt.
Miiparty Go højtaleren kan placeres både liggende og stående og har desuden indbygget power bank, så man kan oplade mobilen på farten. Virkelig en smart funktion, hvis man spørger den 12-årige. Musikken afspilles via bluetooth eller AUX-kabel. Miiparty Go højtaleren kan afspille musik i 5 timer på 50 % lydniveau.
Bertram bruger mange timer med hans kammerater på fodboldbanen og her har han længe manglet en ordentlig højtaler, som de kunne have med. Der har været mange krav til højtaleren; ordentlig lyd og en højtaler, der var nem at transportere. Alle ønskerne indfrier Miiparty Go højtaleren. Og lidt til – for der er nemlig også indbygget LED festlys – det er dælme smart, hvis de er afsted efter mørkets frembrud.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:
Lege/nytteværdi: MEGET GOD – Vi er en musik glad familie herhjemme, og jeg er sikker på at højtaleren ikke får lov til at være stille ret lang tid ad gangen herhjemme.
Holdbarhed: MEGET GOD – Man er ikke i tvivl om, at højtaleren kan holde til lidt af hvert. Og så er jeg altså vild med, at den er vandtæt.
Pris: GOD – Højtaleren koster ca. 2.600 kr fra ny. Sammenligner man det med andre højtalere på markedet, ligger det nogenlunde i samme niveau. Man betaler selvfølgelig for kvalitet.
Kvalitet: MEGET GOD – Man er ikke i tvivl om, at Miiparty Go højtaleren er i absolut god kvalitet. Kæmpe anbefaling.





Ingen kommentarer endnu