TEST af Cozze pizzaovn fra Coolshop.dk – Testfamilien
TEST af Boulders (i Odense)

TEST af Cozze pizzaovn fra Coolshop.dk

Vores tester Anna Kathrine har sammen med sin familie testet Cozze 17″ pizzaovn i samarbejde med Coolshop.dk.

Vi havde længe snakket om en pizzaovn, da en af livretterne herhjemme, blandt store og små, er pizza. Vi havde derfor undersøgt markedet og de forskellige muligheder, der er indenfor pizzaovne, så det var skønt, da muligheden kom, og vi kunne teste Cozze Pizzaovn igennem Testfamilien.dk. 

Cozze pizzaovn opfylder vores 3 krav: 

  • Den skulle være nem at betjene
  • Den skulle relativt hurtigt kunne varmes op til brug
  • Den skulle være i et flot design

Cozze Pizzaovn er virkelig nem at bruge. Den kobles til gasflaske og så bliver den blot tændt på tændingsknappen i siden, hvor der også kan justeres for varmen. Pizzaovnen tager ca. 20-30 min for at varme op, hvilket er helt fin, og så er den klar til at lave de sprødeste pizzaer på 2-3 minutter.                    

Da vi planlægger at få lavet udekøkken, hvor vores nye pizzaovn skal være en del af, betyder designet noget, og Cozze pizzaovn er bare lækker at se på, så der var også tjek ved dette punkt 😊 

Da vi modtog vores nye pizzaovn, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få den pakket ud og stillet op. Cozze pizzaovn findes i to størrelse 13″ og 17″. Vi valgte en 17″-udgaven, så den har en lidt større åbning, og det er vi så glade for. Det er nemt at få pizzaerne ind og ud, og ikke mindst dreje dem undervejs i bageprocessen. 

Pizzaovnen kommer med pizzasten og regulator. Pizzastenen er fødevaregodkendt og er en cordierit pizzasten. Det eneste, du skal bruge for at komme i gang er et AA batteri, der bruges til tændingen. Derudover vil jeg klart anbefale at tilkøbe en pizzaspade, idet den gør det nemt at tage pizzaerne ind og ud og dreje dem rundt undervejs. 

Vi har brugt vores Cozze pizzaovn så mange gange, og den laver bare de bedste og mest sprøde pizzaer på ingen tid.

Vi kan kun anbefale Cozze pizzaovnen – når man først har prøvet at få så sprøde pizzaer bruger man ikke ovnen igen 😊

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – For os har en pizzaovn kæmpe værdi, og vi fortryder blot, at vi ikke har anskaffet os en før. Det er nemt og ligetil at lave sprøde italienske pizzaer, og hele familien er vilde med det. 

Kvalitet: MEGET GOD – Cozze pizzaovn er en af topspillerne, når det kommer til gas pizzaovne på markedet, hvilket man nemt både kan mærke og se. Den er meget robust og står helt fast. 

Pris: MEGET GOD – Pizzaovnen står til 2.199 kr., inkl. pizzasten og regulator hos Coolshop.dk, hvilket jeg synes er en vildt god pris.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Boulders (i Odense)