Test af Helly Hansen Outdoor Wear – Testfamilien
TEST af Klarborg julepynt 2022

Test af Helly Hansen Outdoor Wear

Vores tester Mie har henover efteråret testet forskelligt outdoor tøj fra Helly Hansen.

Mie fortæller:

I forbindelse med, at vi rejste til Island var det vigtigt for os at have nogle gode vandresko på, som kunne holde til lidt af hver.

Kenneth og jeg har testet et par vandrestøvler hver. Modellen hedder switchback trail hiking boots. De findes både i en herre og dame model.

Vi valgte begge en støvle frem for en sko, da vi gerne ville have en god støtte, når man skal gå i ujævnt terræn.

Derudover var det vigtigt med et par sko, som er vandtætte, da vejret på Island skifter fra det ene øjeblik til det andet, og fordi vi skulle ud at gå ved en masse floder, vandfald osv.

Disse sko er vandtætte og har Helly Hansens egen waterproof membran, som de kalder Helly Tech.

Skoene er blevet testet godt og grundigt på Island både i regn og ved vandet. Jeg fik trådt forkert på et tidspunkt, da vi skulle over et vandløb, så der kom foden lidt under vand, men blev ikke våd, så man må sige, at de bestod testen.

Vi har travet en del kilometer i skoene allerede, da vi udover Island også har brugt dem på vandretur i Sverige. De sidder godt på fødderne, og ingen af os har fået vabler eller ondt i fødderne af at gå i dem. Sålen på skoene har også et solidt mønster, så man står godt fast i forskellig terræn, om man går på klipper, løse sten eller jord.

Skoene har et fint design og fås i forskellige farver til mænd og kvinder. 

 

Vi har også testet baselayer bluser i merinould.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i flere år har været ret glade for Helly Hansens baselayer i merinould, da både børnene og vi selv har brugt det på skiferie. Derfor vidste jeg allerede, at det er en lækker kvalitet, som ikke kradser.

Vi har et barn, som er meget sensitiv omkring uld generelt, og han har altid været glad for sit baselayer fra Helly Hansen.

Vi har begge testet Lifa merino Crew baselayer.

Det specielle ved denne model er, at det er en to lags baselayer, hvor den ydre del er merinould, som gør den ekstra varm, og det indvendige lag er Helly Hansens Lifa teknologi, som hjælper kroppen med at holde sig varm og tør. Den trækker fugten fra kroppen ud igennem stoffet, så man kan holde sig varm og tør.

Bluserne er meget åndbare og temperaturregulerende, så de er gode både som skiundertøj eller til en vandretur.

Jeg har brugt både mine merinoulds baselayer bluse og leggings under mit vandretøj, da vi var på Island, hvor vejret slog om ofte, så vi både oplevede blæst, regn, sol og frost. Jeg frøs aldrig og svedte egentlig heller ikke, fordi jeg bare tog jakken af, når vejret var godt og gik i min baselayer,  som jo er temperaturregulerende.

Man kan virkelig mærke forskel på, hvis man har noget ordentlig baselayer på. Det bliver bare en bedre oplevelse at være ude i naturen eller stå på ski, når man ikke fryser.

Drengene har testet midlayer i form af fleece trøjer. De har også været rigtig gode henover efteråret og på køligere dage har de brugt dem med en baselayer under.

De er utrolig glade for dem, fordi de er super bløde. Derudover synes de, at de er mega seje pga. deres camouflage look.

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –  Til den aktive mand eller kvinde er det selvfølgelig meget nyttigt, som sagt har vi også brugt vores ting på skiferier eller bare en tur i haven, så der er rig mulighed for at få det brugt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Både sko og bluser har holdt til lidt af hvert. Trøjerne er vasket en del gange efterhånden, og de er stadig lige bløde og ikke krympet selvom det er uld.

Pris – GOD – Helly Hansen er måske kendt for at være lidt dyrere end andre brands, men igen vil jeg sige, man betaler for kvaliteten og synes det er en god pris sammenholdt med andre outdoor brands.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Klarborg julepynt 2022