TEST af Legeakademiet: Gonge Floorsurfer og sanseposer – Testfamilien
TEST af Gonge Hilltops Nordic og Flodsti Nordic

TEST af Legeakademiet: Gonge Floorsurfer og sanseposer

Vores tester Nanna har testet tre forskellige produkter fra Legeakademiet.dk. Bag Legeakademiet står to kvinder, som siden 2005 har haft som vision at udvælge legetøj, som bidrager til en positiv udvikling hos vores børn – legetøj, der udvikler børns kompetencer og er 100% sikkert at lege med.

Nannas søn på 10 måneder har testet sansebolde med perler/pinde i (Edushape), ærteposer med tekstur (Learning resources) og en FloorSurfer (Gonge). 

Nanna fortæller: Da jeg besøgte Legeakademiet i forbindelse med test blev jeg så begejstret! Webshoppen er lige mig, fordi jeg kan søge legetøj efter alder. Selvom Noah er tredje barn, så synes jeg, at det er svært at huske, hvad de leger med på hvilket tidspunkt 😊 

Noah elsker bolde, så sanseboldene med perler/pinde i faldt i god jord med det samme. Han ryster dem ivrigt, kaster med dem, kravler efter dem og studerer/sutter på de små dutter. Derudover elsker han at blive nusset, så vi har også haft boldene med på puslebordet til lidt babymassage.

Ærteposer er bare altid et hit. Vores to store piger på 6 og 7 år synes også, det er sjovt at balancere dem på hovedet, kaste med dem osv. Poserne har forskellige glade farver, tekstur og fyld, så de indbyder til leg. Når Noah bliver lidt ældre, får de endnu en funktion ift. at genkende følelser, da alle ærteposerne har forskellige ansigtsudtryk. De er virkelig fine og gode. 

FloorSurferen står nærmest aldrig stille, når pigerne er hjemme. De suser rundt på det både med og uden deres lillebror. Det er behageligt at ligge på med de bløde skumpuder, hjulene glider virkelig let og er godt gemt under brættet, så de små fingre ikke så let køres over. Det er udviklet i samarbejde med børnefysioterapeuter til at kunne styrke balance og motorisk udvikling. Der er tænkt over holdning i ryg og krop i selve udformningen af brættet. En anden VIRKELIG værdsat ting ved brættet er, at hjulene ikke laver sorte streger, når de ”surfer” rundt i hele huset! 😊 

Som forælder er jeg virkelig blevet fan af Legeakademiet. Det giver mig en tryghed at vide, at de ting, jeg kan finde på deres webshop, er ting, der er tænkt over. De er udvalgt med blik for at skulle kunne noget for mit barn. Der er så meget ”crap” på markedet, så en shop med fokus på motorik og udvikling er virkelig fedt! 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Legeværdi: MEGET GOD – Alle tre produkter bliver brugt flittigt af både store og små, og 

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Det er uden tvivl tre produkter i høj kvalitet.

Pris: MEGET GOD – Kvalitet og pris hænger som regel sammen – heldigvis hænger det også sammen med legeværdien, så jeg synes, at priserne kan forsvares. Sansebolde 2 stk. 150 kr., ærteposer (til den dyre side) 330 kr., og Floorsurferen er på tilbud til 696 kr. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Gonge Hilltops Nordic og Flodsti Nordic