TEST af Balancebrædder fra Gonge og NumberBlocks – Legeakademiet – Testfamilien
TEST af Scratch spil fra Andemors Verden

TEST af Balancebrædder fra Gonge og NumberBlocks – Legeakademiet

Trine har sammen med sine børn på hhv. 1, 5 og 7 år testet Balancebrædder (buer) fra Gonge og NumberBlocks figurer fra Legeakademiet. 

Trine fortæller:

Balancebrædder fra Gonge:

Når man har 3 børn, så har man efterhånden haft en del legetøj, udstyr osv. mellem hænderne, men noget bliver solgt igen, og man bliver efterhånden mere kritisk med, hvad der får lov at fylde. 

Børnekroppen er fantastisk indrettet, og børn kan jo udfordre sig selv med på kroppen på alle mulige måder. Vi har testet balancebrædder/buer fra Gonge. 

 

Sofus har kun gået i godt 2 måneder, men han er 3’er barn og han gør, hvad de to store rødder gør. Brædderne har flere funktioner. De er i tre farver- blå, grøn og orange, som er gode farver, når man er barn. Bagpå brædderne er der samtidig mulighed for at få stimuleret taktilsansen, idet de bagpå har forskellige mønstre. De er lette at flytte rundt på, selv for en baby på 1,5 år. 

Jeg vil kalde dem multifunktionsmøbler /tumleting. De kan alt muligt. Man kan vippe på dem, slå vejrmøller på dem, stå på hænder, lave jorden er giftig, bygge huler osv. Vores børn har inddraget dem i alle mulige lege, og de har været fremme stort set hver dag. Sofus går til fysioterapeut på sygehuset, og hun anbefaler, at han træner motorik hver dag og var meget begejstret for hans udvikling. Jeg kan ikke tilskrive disse alene, men han har allerede på en måned fået styrket balancen, koordineringsevne og især hans muskeltonus på fødderne (før tiltede han hele tiden).

De får vores allervarmeste anbefalinger.  

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – De giver rigtig meget glæde herhjemme, og de vil fortsat bliver brugt af både store og små.    

Holdbarhed/kvalitet: GOD – Det er virkelig god kvalitet. Det er lavet af PP og TPE plast (eneste minus er, at det er af plast). De har skridsikker gummioverflade, er lette og kan tåle op til 75 kg’s belastning. 

Pris: GOD – De koster 849,85 kr. Det er det samme som f.eks. Bobles. Men der er mange timers motorisk leg i dem for store og små. 

 

Numberblocks:

Vi har en lille talfessor på 5 år herhjemme. Siden han var 4 år, har han kunnet gange og dividere, og hans talforståelse er helt fantastisk. Dette skyldes blandt andet, at han har set NumberBlocks på YouTube. Normalt får vores børn ikke lov at se YouTube og slet ikke ting på engelsk, men disse små figurer er undtagelsen. Helt basalt, så består NumberBlocks af en række tal, som bliver til figurer. På YouTube er de levende, og de finder sammen, så man får en forståelse af, at to +to er lig med 4 osv. De synger, danser og er så sjove og levende, at man bliver helt fascineret af det univers- også som voksen. Men man behøver ikke at have set YouTube. 

I denne her samlepakke, som består af 100 NumberBlocks firkanter, 59 ansigtsplader, 54 klistermærker, 11 figurer, 11 figurkort og 15 dry-wipe kort, hvor man kan skrive svar på og hviske ud, kan man nemlig sagtens lære en masse tal uden at se dem på YouTube. (dog misser man alt det finurlige, der er ved figurerne- nemlig at de har hver deres personlighed og hver deres egenskab)

Både Alfred og Karla elsker figurerne. De leger rollespil med dem, de stiller dem på rad og række, og de bruger dem til at lege ”skole” med, hvor de har matematik. De elsker at pille dem fra hinanden og sætte dem sammen igen. Alfred har dem ”gemt” i en lille kuffert og har tit haft dem med til legetøjsdag- til stor glæde for de andre børn i børnehaven. 

Denne her pakke er fra tallene 1-10, men de fås også med tallene fra 11-20 ( som Alfred også har)

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Det kan være svært at forstå tal og matematik, men når det leges ind, så serveres det hele lidt lettere. Jeg elsker, at de kan bruges til rollespil og styrke andre kompetencer samtidig. 

Holdbarhed/kvalitet: GOD – Man bygger figurer ved at sætte små blokke sammen. Disse er lavet af plastic. Selve figurerne har klistermærker, man kan sætte på, og disse kan gå lidt i stykker. 

Pris: GOD – Den koster 249 kr hos Legeakademiet kr. Det er både beregnet til institutioner og privat, og der er meget læring i sådan en pakke.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Scratch spil fra Andemors Verden