TEST af Reflektionskort fra Fertilitetsrejsen.dk  – Testfamilien
TEST af MierEdu magnettog fra Randomshop

TEST af Reflektionskort fra Fertilitetsrejsen.dk 

Flere af vores testere har testet reflektionskort fra Fertilitetsrejsen.dk. Her kommer deres anmeldelser:


Michelle fortæller:
Jeg personligt glad helt ind i hjertet for ,at jeg fik lov til at modtage denne test. Disse kort har givet anledning til dybere snakke, og vi har lært endnu mere om hinanden ved at bruge dem.
Vi har reflekteret og fået indsigt i nogle ting og følelser, som vi ikke ville have gjort, hvis det ikke var for disse kort. Vi har derved kunne lægge nye strategier og andre handlemuligheder. Det er guld værd for os, da vi har “tabt” vores gode kommunikation igennem fertilitetsbehandling. Vi er kommet på rette spor igen, og vi vil helt klart forsætte med at bruge disse kort.
Det smarte er, at vi skal ikke ud af huset eller skemalægge, hvornår vi vil bruge dem. Det har været, når det passer ind, og vi begge har haft mentalt overskud til det. Det er en kæmpe fordel, især med i hverdag, som er fyldt med skemalagt sex, hormoner og et barn på 2 1/2 år. Der kan det være svært at finde tid og overskud til at booke en tid til terapi. Der synes jeg, at disse kort er det perfekte alternativ.

Når alt det er sagt, så mener jeg ikke, at man skal have problemer i forholdet eller andet for at kunne bruge disse kort. De kan bruges i alle forhold. Som forebyggelse og bedre indsigt i hinandens tanker og følelser. Jeg ville ønske, jeg kunne have købt disse kort før fertilitetsbehandlingen. Helt klart en anbefaling herfra til alle dem, som ved, de skal kæmpe, kæmper eller allerede har været kampen igennem.

Nytteværdi:
Uvurderlig! Det er psykisk og fysisk hårdt at være i fertilitetsbehandling. Disse kort kan give så mange forbedringer for dig, dit forhold og din rolle som forældre.
Holdbarhed:
Meget god. De kan bruges så længe man vil, så længe man passer på dem og pakker dem i æsken efter brug.
Pris:
Billig. Prisen på disse kort er peanuts i forhold til, hvad man ellers skulle have givet for en psykolog eller anden form for terapi, i forbindelse med fertilitetsbehandling.
Kvalitet:
Lækker. Dejlig bløde kort, i lækre neutrale pastelfarver. Kommer i en sød og fin indpakning. Jeg er vild med dem!

 

Janni fortæller:
Vi har været så heldige at få muligheden for at teste ‘Reflektionskortene – Forældrene’

Jeg blev oprigtig glad, da jeg fik muligheden for at teste reflektionskortene, da min mand og jeg tidligere har snakket om at anskaffe os nogle samtalekort for netop at blive bedre til at “snakke sammen”. Med det mener jeg ‘den gode samtale’; Den hvor man bliver klogere og mere bevidst omkring sig selv og hinanden, og som giver plads til, at man måske ikke ser ting på den samme måde eller vægter ting ens. Vi fik tildelt udgaven “forældrene”, hvilket vi blev rigtig glade for. Jeg tror, jeg snakker på mange forældres vegne, når jeg siger, at der i et parhold kan være en del dilemmaer eller uenigheder i forhold til forældreskabet. Uenigheder som måske endda udvikles til skænderier og konflikter. Dette skal jeg ikke lade være nogen hemmelighed, at det kan med medføre herhjemme.

Da jeg modtog kortene var det første jeg lagde mærke til designet. Den lille sandfarvede æske med den lyserøde blomst, og den fine skrift på æsken, emmer af ro og fordybelse. Jeg fik med det samme lyst til at tænde stearinlys, finde en kop thé, tage min partner i hånden og tage hul på stakken af kort.

Spørgsmålene på kortene er korte, men UTROLIGT dybe. De er så langt fra et “ja/nej-spørgsmål, som noget kan være. De giver anledning til at man kan ‘bore dybt’ ind i sig selv og finde ud af, hvad man i virkeligheden tænker og føler og anser som værende vigtigt/mindre vigtigt i forældreskabet.

Der er altså ingen rigtige eller forkerte svar på spørgsmålene.

Reflektionskortene har været med til at give os en oprigtig tilstedeværelse og nærhed. Vi er blevet meget klogere på os selv som forældre, men også på hinanden. Vi føler i stor grad, at kortene har været med til at styrke vores parforhold og vores forældreskab. Det er bestemt ikke sidste gang vi benytter reflektionskortene.

Nytteværdi: MEGET GOD – Reflektionskortene har virkelig været nyttige for os! De har givet os muligheden for at tage os i en form for “helikopter-perspektiv”, hvor vi bedre kunne se os selv lidt ovenfra og ned, samt få skabt et rum for “den gode samtale” til at forstå hinanden bedre ifht. rollen som forældre.

Holdbarhed: GOD – Fin lille æske og kort, der kan bruges igen og igen .

Pris: RIGTIG GOD – set i forhold til andre spil/brætspil/kortspil etc. vurderer vi prisen som rigtig god.

Kvalitet: GOD – Kortene er i god kvalitet og den lille æske er nem at have med i tasken/rejsetasken hvorend turen går hen. Vores æske var desværre bare gået en smule op i kanten, hvilket vi tror er sket under transporten


Christina fortæller:

Jeg har testet kategorien ”kvinden” af de reflektionskort, som fertilitetsrejsen.dk har lavet.

Disse kort er skabt til at reflektere over de ting man går igennem, når man går igennem fertilitetsbehandling. Det er spørgsmål, som mange holder svarene for sig selv på, da det både er ømt og tabu at snakke om. Men vi skal simpelthen blive bedre til at netop snakke om disse ting for at blive anerkendt og hørt i vores følelser, for det ER mega hårdt at være i fertilitetsbehandling. Og er der noget de her kort kan, så er det at åbne op om det, som ingen snakker om. De tvinger en til at reflekteree, hvilket er utrolig sundt. Nogle gange lever vi i en verden, hvor det hele kører på rutine OGSÅ i fertilitetsbehandling, og her er det simpelthen så vigtigt, at vi stopper op og reflekterer. Vi skal snakke om hvad der rør sig, hvad der er hårdt LIGE nu, og hvad vi måske har brug for på nuværende tidspunkt.

Det skal ikke være et tabu at snakke om bristede håb eller lede symptomer, og her skubber reflektionskortene dig på vej, så du bliver bedre til at åbne op, og derved få et bedre støttende netværk. Det er svært at støtte folk, når man ikke præcis ved, hvad de går igennem.

Jeg synes selv jeg var god til at snakke om min fertilitetsbehandling, men jeg har været utrolig glad for at teste disse kort, for der var så mange spørgsmål, som jeg ikke havde reflekteret over og derved ikke sat ord på. Det gav mig så meget ro i maven efter jeg fik sat ord på disse ting, så tak for et fantastisk udviklet produkt, som virkelig kan gøre en forskel i en verden med utrolig mange bristede håb og nederlag!


Annita fortæller:

Det er nogle små hyggelig kort med spørsmål, om ens følelser og tanker, når men er i fertilitetsbehandling, eller har været. Kortene kommer i en lille æske, hvor det hele er pakket fint ind.

Vi var i fertilitetsbehandling, hvor vi fik vores lille datter, som er 4 år i dag. Vi kæmpede i 5 år med barnløshed, der kunne vi godt have brugt de fine kort fra fertilitetsrejsen.dk.

Men det er meget rart at få snakke lidt om de tanker og førelser, man har været igennem.


Vodomirka fortæller:

Da denne test kom, var vi rigtig spændte på at komme i gang.Da det ikke altid nemt at være gode forældre, opmærksomme partner, handy og aktiv familiefar, eller dygtig husmor på det samme tidspunkt. Og selvom vi har boet i 8 år sammen og været forældre i 4 år, og kender hinanden rigtig godt, har vi stadigvæk en gang imellem svært med at sætte de rigtige ord på vores følelser, frustrationer og drømme som forældre.

Reflektionskort fra fertilitetsrejsen.dk er et super virksom redskab, som har hjulpet os med skabe et overblik over de ting/følelser, som vi tit har prøvet at gå rundt om i stedet for at snakke om dem, finde ud fra den uafklaret rutinecirkel og bevæge os frem. Alle spørgsmålene fra de reflektionskort, som vi gik igennem, er formuleret på en overskuelig og navigerende måde, og vi fik en rigtig fornuftig og hyggelig “hjemmeterapi”. Derfor kan vi godt anbefale korterne til alle dem som vil gerne prøve at finde en samspil mellem en forældrerolle og den travle hverdag, hvor følelser bliver glemt eller overdækket med hverdagsgøremål.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af MierEdu magnettog fra Randomshop