TEST af Moonboon vugge med fast og flad bund – Testfamilien
TEST af Reflektionskort fra Fertilitetsrejsen.dk 

TEST af Moonboon vugge med fast og flad bund

Tre af vores testere har testet Moonboons nyhed vugge med fast og flad bund. Her kommer deres anmeldelser: 


Moonboon, som producerer babyudstyr i lækre økologiske og bæredygtige materialer, er startet af Marie og hendes mand Adam. Inspirationen til Moonboon fik Marie, da hun blev mor, og alle produkter er skabt med den største kærlighed til de mindste.

Moonboon har i længere tid solgt slyngevuggen, som efterhånden ses i rigtig mange hjem, med stor succes. Sidenhen har flere efterspurgt en fladbundet vugge, som babyen kan bruge mere. 


Katrine fortæller:

Jeg har været så heldig at teste Moonboons nyhed den fladbundede vugge, og jeg kan allerede nu afsløre, at den på ingen måde skuffer.

Der gik ikke lang tid fra jeg modtog en mail om at pakken var afsendt til at pakken med vuggen stod på mit dørtrin.

I pakken, jeg modtog, var følgende:

  • Quiltet vuggebetræk i harlekindesign i lærred af økologisk bomuld
  • En rustfri stålramme
  • En madras i økologisk bomuld og økologisk kapok
  • Justerbare vuggestropper
  • En træbund af masonit med vævet betræk i økologisk bomuld
  • Support bånd tin bundpladen
  • Karabinhage
  • Fjeder til vuggen
  • Fjederbetræk
  • 2x plastdele
  • Stativ
  • Vuggemotor

Der var også et papir med en QR-kode, som kunne scannes for at få en samlevejledning. Det er et kæmpe plus i min bog, at en virksomhed som Moonboon tænker på miljøet og har sparet papiret væk ved at have manualen online.

Når man ser og mærker vuggen fra Moonboon, er man heller ikke i tvivl om, at der er mange tanker bag. Vi snakker en vugge der er GOTS-certificeret, som skriger af økologi, og det sætter jeg stor pris på, da vores små børn skal sove i det bedste.

 

Funktion: Som den tidligere kending fra Moonboon, nemlig deres slyngevugge, kan den fladbundede vugge også bounce op og ned og give barnet fornemmelsen af at blive vugget af mor eller far.

Det er nemt at ligge barnet i vuggen, da den er mere åben. I forrige barsel mindes jeg, hvordan jeg balancerede Loui på den ene arm, imens jeg forsøgte at åbne slyngevuggen med den anden.

Det er jeg helt fri for med den her vugge, og så er den også ideel for børn, der bedst kan lide at ligge udstrakte.

 

Produkt: Der er benyttet bløde og økologiske materialer, så du er ikke i tvivl om dit barn ligger i kvalitet. Og motoren er stort set lydløs.

 

Design: Den fladbundet vugge er efter min mening lavet i et flot tidsløst design, som passer ind i de fleste hjem med sine neutrale farver. Personligt er jeg glad for at vuggen kommer i en lys farve, da det gør den mindre iøjnefaldende og har du stativet fylder vuggen alligevel en del.

Er man til et mere farverigt look, vil man altid kunne købe en farverig sengehimmel.

Vores 2 uger gamle baby har taget godt i mod den nye vugge og for vores familie har vuggen været en gamechanger.

Når lillebror har vist træthedstegn har vi kunne ligge ham i vuggen, tænde for motoren og kunne give vores 3 årige søn fuld opmærksomhed, leg og kærlighed.

Vuggen har også givet lidt ro sidst på eftermiddagen/aftenen, hvor lillebror er en fuzzy baby, der måske også har skulle bearbejde en masse nye indtryk uden for maven.

Jeg vil klart anbefale vuggen fra Moonboon og især, hvis du er en af dem, som har et barn der gerne vil ligge udstrakt.

Nytteværdi: Meget god – De fleste babyer vil finde ro i en bevægelse vugge og forældrenes trætte kroppe vil også kunne få et velfortjent hvil.

Holdbarhed: Meget god – Materialerne er solide og stærke.

Pris: Meget god – Vuggen inklusiv motor er i den høje prisklasse, men en fair pris for de fine økologiske materialer og design, der er lagt i produktet.

Kvalitet: Meget god – Kvaliteten er i top.

 


Vores tester Pernille har sammen med hendes søn testet nyheden den økologiske fladbundede vugge fra Moonboon.dk med tilørende vuggemotor stativ. 

Pernille fortæller:

Vi har testet den fladbundede vugge, som er en nyhed fra Moonboon.dk. Vi har testet vuggen sammen med Moonboons fjeder og vuggemotorsystem samt trefodsstativ.

Da jeg modtog pakken fra Moonboon.dk, gik jeg straks igang med at samle stativ, motor og vugge. På Moonboons hjemmeside er der udførlige instruktioner på hvordan det hele samles, og det var virkelig nemt og tog ikke mere end en halv time, så var vuggen klar til brug.

Jeg er blevet virkelig glad for at bruge vuggen til min søn, når han trænger til en lur. Min søn har ikke brug for at blive pakket ind, når han skal falde til ro, og derfor er vuggen rigtig god, da den er bred og har et langt liggemål, så der er god plads i vuggen. Det er samtidig nemt at komme til babyen, hvis han har brug for sutten eller der er noget andet.

Da vuggen er større end en slyngevugge har det krævet lidt øvelse at få motoren til at virke sammen med vuggen. Jeg opdagede hurtigt, at hvis jeg lagde min søn for langt fra midten af vuggen havde den tendens til at hoppe mere fra side til side og ind i stativets ben, end at bounce op og ned som er meningen med vuggemotoren. Efter nogle forsøg fandt jeg hurtigt ud af, hvordan babyen skulle placeres centralt i vuggen for at få den ønskede virkning af vuggemotoren. 

Vi har brugt vuggen til alle vores søns lure indenfor, da den har kunnet skærme ham fra hans søskende, dog uden at han har været pakket helt væk. Så både vi og hans søskende har kunnet komme til ham, hvis vi havde brug for det, men han har samtidig haft sit eget sted at sove uforstyrret. Inden vi modtog vuggen sov han på sofaen, så dette er klart en forbedring i hans lur situation.

 

Nytteværdi: GOD – Hvis man ved at ens barn ikke behøver en omsluttende følelser for at finde ro og tryghed er vuggen rigtig god.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vuggen er blevet brugt dagligt, sammen med vuggemotoren og stativet, og det hele fungerer og ser stadig ud som nyt.

Pris: GOD – Hvis man bruger vuggen som primær “seng” sammen med motor og stativ, så synes jeg prisen er meget fair, da den ligger i omkring samme pris som mange almindelige senge. Derudover er vuggen GOTS certficeret og kan bruges fra 3-12kg, så den kan bruges i lang tid.

Kvalitet:  MEGET GOD – Kvaliteten er virkelig lækker og samtidig er vuggen i et flot og stilrent design.


Amalie afslutter:

Herhjemme er vi i gang med at teste moonboon’s nye vugge med fast og flad bund sammen med motor og stativ. Virkelig et lækkert produkt, og man kan mærke det er kvalitet – specielt vuggen er super lækker.

Den nye vugge har de samme bløde bevægelser fra motoren, som vi kender fra deres slyngevugge. Nu er er det bare muligt at ligge på en fast og flad bund, hvilket nogle børn foretrækker.

I pakken vi modtog var der både den nye vugge, deres vuggemotor samt deres nye 2.0 stativ. Dette stativ er større end det gamle som muliggør, at den nye vugge kan stå der.

Vejledningen til at samle vuggen og stativet ligger online, så de derved sparer papir. Det synes jeg simpelthen er så smart. Der kommer blot et enkelt papir med en QR kode, som man scanner, og wupti har man brugervejledningen lige på telefonen.

Ved første øjekast kan vuggen virke lidt mere ustabil end deres slyngevugge, men den kræver blot tilvænning og så fungerer den som den skal . Babyen skal placeres centralt i vuggen, da den ellers kommer “ud af takt”. Vuggen fungerer bedre når babyen tager lidt på i vægt og kommer over de 5 kg.

Vi har opsat det hele i soveværelset og er rigtig glade for at den hjælper med at putte ham om aftenen, hvor vi også har vores to årige datter. Det giver lidt bedre tid til hende. Vi har også brugt den om natten. Det er rart, at han faktisk må sove alle lure i den, da den er med fast og flad bund – så får man ikke så dårlig samvittighed, hvis han en dag i ny og næ kun sover deri.

Alt i alt, et flot produkt som fungerer og hjælper med søvnen.

 

Nytteværdi: GOD – Den giver tryghed for barnet, som i vores tilfælde sover dejlige lange lure deri.

Holdbarhed: MEGET GOD – Umiddelbart et produkt der ikke lige går i stykker.

PRIS: MIDDEL – Skal man have både vugge, motor og det nye stativ er det en dyr fornøjelse, og når man tænker på, at det er for en begrænset periode, barnet kan bruge det, så synes jeg, det er rigtig mange penge.

Kvalitet: MEGET GODT – Man kan bare mærke på produkterne, at det er kvalitet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Reflektionskort fra Fertilitetsrejsen.dk