TEST Flying Spinner ball fra Randomshop – Testfamilien
TEST af Grundig LED spotlight for Randomshop.dk

TEST Flying Spinner ball fra Randomshop

Flere af vores testere har testet Flying Spinner fra Randomshop. Her kommer deres anmeldelser: 


Janie fortæller:

Vi har den sidste tid testet Flying Spinner ball fra Randomshop, og drengene har virkelig haft det sjovt med den!

Det er en lille bold med et metallisk plastikgitter omkring. Når den tændes går en propel i gang, og den tænder også noget RGB lys (RGB = RedGreenBlue), som giver nogle fede effekter.

Vi har fået spørgsmål omkring holdbarheden af den, fordi den umiddelbart ser ud som et stykke legetøj, der går hurtigt i stykker.

Jeg kan kun sige, at Lasse har haft den med i skole i flere uger, hvor den er blevet leget med godt og grundigt, og den virker stadig.

Det metalliske gitter, der er på bolden er godt slidt og ridset – men den virker stadigvæk!

Det kræver en del øvelse at lære den at kende, da den flyver stærkt, når først du slipper den fra hånden. Den skal også vende rigtigt i forhold til propellen da den ellers bare flyver ned i gulvet.

På selve bolden er der en lille tænd og sluk knap, som aktiverer propellen, men der medfølger heldigvis også en lille blå fjernbetjening, så du kan slukke den på afstand, hvilket kan være ret praktisk 😊

Flying Spinner Ball kommer i en lille kasse, og der medfølger en brugsvejledning, USB lader og fjernbetjening.

Der er strøm på den, når man modtager den, så den kan faktisk tages i brug med det samme.

Den kan svæve i ca. 10 minutter før den skal oplades igen, men en opladning tager kun ca. 25 minutter før den er klar til en ny omgang.

Den fås i farverne blå, pink og rød.

Der er en fin vejledning med til den, som forklarer, hvordan man laver tricks med den.

Vi vil dog gerne indrømme, at det ikke er lykkedes os endnu at lave bevidste tricks. Sker der et smart trick er det mere held, er vi overbevist om 😉 

MEN den er stadig sjov, når den fiser rundt i luften eller rundt på gulvet.

Niklas har været meget betaget af bare at stå at kigge på den, fordi lyset er rigtig flot på den.

Alle vores tests og anmeldelser på Testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD,

MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/Nytteværdi: MIDDEL – Den er sjov og har en god underholdningsværdi, men det er 10 minutter af gangen eller mindre, fordi den er svær at lege med. Men den bringer stadig mange grin og gode stunder!

Holdbarhed/kvalitet: GOD – Vi har intet dårligt at sige omkring holdbarheden. Den har ikke været gået i stykker i vores testperiode, og den er blevet leget med en hel del. Kvalitetsmæssigt fremstår det som noget, der godt kan virke skrøbeligt, men er det ikke.

Pris: GOD – Den koster 199,95 kr., og umiddelbart synes jeg det er en lidt høj pris for den pga. legeværdien og kvaliteten.


Nadia fortæller:

Zoe og Haley har været så heldige at få lov til at teste flying spinner ball, som er en bold ,der kan laves seje tricks med. Bolden kan svæve, når hånden holdes nedenunder. Dette er dog et ret svært trick at lære.

Bolden kan svæve i omkring 10 minutter, hvorefter den kan oplades med den medfølgende oplader. Ofte stopper den med at virke, når legen lige er blevet rigtig sjov, og tricksene lige er ved at være der, men heldigvis tager det ikke så lang tid for den at oplade.

Pigerne er 6 og 8 år, og det er også der, den anbefales fra. Tænker jo ældre man er, jo nemmere bliver den at håndtere. Jeg har selv forsøgt mig med den, og den er sjov at få til at svæve rundt. Den er hurtig og svæver hurtigt rundt i hele stuen.

Bolden kommer i tre forskellige farver, som alle fanger ens øjne, når den svæver rundt. Når bolden først svæver, kan den være svær at slukke, men heldigvis medfølger der en lille fjernbetjening med, som kan slukke den manuelt på afsted, så bolden nemt, kan indfanges igen til videre leg.
Zoe finder den ofte frem og vil gerne lege med den. Vi er blevet anbefalet at tage den med udenfor og lege, da den rigtig kan få mulighed for at svæve, så vi glæder os til lidt varmere vejr til dette.
Nytteværdi: God. Flyvende og mekanisk legetøj er bare sjovere for mange børn, da legen bliver styret af noget, man ikke selv er herre over.
Holdbarhed/kvalitet: Middel. Der følger en oplader med, som skal i et lille stik, og dette er svært for yngre børn, uden at komme til at ødelægge den. Selve bolden kan holde til rigtig meget.
Pris: God. Spinner bolden koster 199,95 kr., og den holder fint til prisen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Grundig LED spotlight for Randomshop.dk