TEST af iRobot Roomba Combo j7+ – Testfamilien
TEST af skitøj fra Helly Hansen

TEST af iRobot Roomba Combo j7+

Annonce

Flere af vores testere har den seneste måned testet den helt nye støvsuger fra iRobot. Her kommer deres anmeldelser.

Benjamin fortæller:

“I samarbejde med Testfamilien.dk og iRobot har vi fået lov til at teste en helt ny teknologi.

Faktisk verdens første komplet håndfri 2-i-1 robotstøvsuger.

Endelig er den her, robotstøvsugeren som både kan støvsuge dine gulve efterfulgt af en solid omgang gulvvask. Og.. Vent til I ser designet.

MeiMei som vi har navngivet vores robotstøvsuger har dens daglige gang i vores 4 værelset lejlighed.

Den dækker et støvsuge og mobbeareal på ca. 105 kvadratmeter og det tager MeiMei ca. 90 min. både at støvsuge og udføre gulvvask i hele lejligheden.

I første omgang da vi modtog MeiMei valgte vi at byde den velkommen ved at lade hende få en plads inde i vores soveværelse. På gulvet lige ved siden af vores seng. Se, det kalder jeg kærlighed.

Dernæst sørgede vi for at MeiMei fik frit spil ved at køre rundt og danne sig et overblik over lejligheden med sin intelligente IRobot OS teknologi.

Når MeiMei havde dannet sig et overblik og i samme forbindelse havde kørt lidt forvirret rundt, oprettede jeg via IRobot app’en et kort over vores lejlighed.

På kortet har jeg inddelt vores rum, lidt ligesom en plantegning på en bolig.

Dette gør at jeg kan udpege bestemte områder i boligen hvor MeiMei ikke må enten støvsuge eller vaske gulv, eller endnu vigtigere, steder som støvsugeren skal holde sig helt fra.

Det er også en mulighed at udpege målrettede områder som den skal have ekstra fokus på.

Jeg synes den støvsuger ekstremt effektivt.

Den er udstyret med en 4-trins rengøring som kombinerer sidebørste, Dual Multi-Surface gummibørster, sugestyrke og gulvmobning.

En ting som jeg specielt er rigtig glad for er, at gulvmobben løfter sig helt fra gulvtæpperne.

Det sikrer at gulvtæpperne ikke bliver våde selv om støvsugeren lige forinden har kørt sit gulvmobbeprogram.

En ting som jeg aldrig har skænket en tanke før i tiden var, at støvsugere jo faktisk støver ved at være igang.

I nyere tid er mange støvsugere nu udstyret med en slags støvbeholder og det er denne støvsuger også.

Den fanger helt ned til 0,7 mikron og når du vælger at ville udskifte støvsugeposen, forsegler den automatisk posen i det samme du tager posen op.

På den måde undgår man, at en støvsky fra posen vil svæve rundt over det hele.

Efter en fuld rengøring herhjemme, tager det ca. 1 time at lade MeiMei helt op igen.

Hvis du fx. vælger at køre batteriet helt tomt, skal du regne med en opladning til 100 procent, vil tage ca. 90 min.

Alle vores tests og anmeldelser på www.testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI: MEGET GOD

I en travl hverdag med børn i hjemmet må jeg bare indrømme, at den får hjemmet til at se rent og flot ud.

PRIS: GOD: Prisen er fra hovedforhandler på 7.500.- kr. Prisen kan umiddelbart lyde lidt dyr, men når man tænker over hvad produktet rent faktisk kan og i hvilken omfang den hjælper i hverdagen, synes jeg det er godt givet ud.

HOLDBARHED/KVALITET: MEGET GOD

Produktet virker robust og stabilt, i modsætning til mange af produktets konkurrenter.

Jeg synes den har et flot design og passer rigtig godt ind i et moderne hjem.


Daniel fortsætter:

Roomba Combo j7+ er en robot-støvsuger og robot-moppe samlet i én rengøringsrobot. Den lille selvkørende, selvrensende og intelligente robot, holder dit hjem skinnende rent, automatisk, hver dag.

En af de ting, der gør Roomba Combo j7+ helt speciel, er dens kamera, som hjælper med at undgå objekter. Hvis du ligesom jeg, har haft en robotstøvsuger før, kender du helt sikkert følelsen af, at være overbeskyttende robot-forælder, altid klar på spring hvis støvsugeren er ved at kvæle sig selv i noget af børnenes legetøj, sidder fast i et dørtrin eller har slugt en ledning og ligger livløs midt på stuegulvet, klar til du skal lege kirurg. Du behøver ikke holde øje med din robot længere!

Moppefunktionen er også enestående! Roomba har en metalarm som selv løfter moppen væk, når der er tæpper, og samtidig lægger et lille tryk, når den kører hen over flise- og trægulve. Modsat andre robotter, der blot kører en våd klud hen over gulvet, gør Roomba Combo j7+ faktisk rent. Den understøtter også brug af sæbe for den perfekte rengøring.

Roomba Combo j7+ kommer også med den bedste mobilapp jeg nogensinde har prøvet. Den føles ikke som en halvbagt kinesisk app med dårlig oversættelse, men derimod som en solid og veludviklet app, der indeholder alle de funktioner, man har brug for, til nemt at styre, planlægge og kontrollere sin robot. Med appen kan jeg nemt programmere Roomba, til at gøre rent hver dag i køkken og spisestue, og tage soveværelset, stuen, børneværelserne og kontoret fordelt henover ugen.

iRobot, firmaet bag Roomba, blev grundlagt i 1990 og har siden bragt os forskellige Roomba modeller, der har revolutioneret vores hjem. Nu har de endelig taget skridtet fuldt ud og givet os en rengøringsrobot, der rent faktisk kan tage over, og gøre det opvaskemaskinen har gjort i mange år; gøre det bedre, end jeg selv ville kunne og gide.

Den gør sig umage, hver gang, og det er jeg ikke altid selv lige god til… eller det siger min kone i hvert fald, når det kommer til rengøring.

Kære iRobot, tusind tak fordi I har skabt Roomba Combo j7+! Jeg er vild med den, og det er uden tvivl den bedste robotstøvsuger, jeg nogensinde har haft.

NYTTEVÆRDI: MEGET GOD 

I en travl hverdag med arbejde, små børn, kæledyr og fritidsinteresser, må jeg bare indrømme, at der er dage og uger, hvor jeg ikke altid har haft overskud til rengøringen herhjemme. Men nu, selv de dage, er der stadig skinnende rent. Roomba får hjemmet til at se rent og flot ud, uden jeg selv skal bruge tid på. Roomba er en super hjælper i en travl hverdag.

PRIS: GOD 

Den vejl. pris lige nu er 7.499,- DKK. Den har været på tilbud til 5.999,- DKK, så det kan godt betale sig at holde øje med tilbud. Sammenlignet med en alm. støvsuger af høj kvalitet, syntes jeg ikke det er dyrt. Ydermere får jeg frigjort en masse tid, som jeg kan bruge sammen med familien. Roomba kan rent faktisk kan gøre en forskel, og det syntes jeg, for vores familie, er investeringen værd. Bemærk også at iRobot på deres egen hjemmeside tilbyder 60 dages fuld returret, så du kan prøve den i dit eget hjem, helt uden forpligtelser i 60 dage.

HOLDBARHED/KVALITET: MEGET GOD 

Min sidste, nu 5 år gamle Roomba kører stadig hjemme hos min ven, som arvede den, efter jeg købte ny model. Det viser lidt om kvaliteten af produkterne fra iRobot. Alle delene er nemt udskiftelige, så alle kan finde ud af at skifte børster, fødder, osv. når de er slidt ned, og det gør at produktet kan holde i mange år.

Designet er også flot, minimalistisk og passer godt ind i et moderne hjem – så godt, at de fleste vælger at døbe deres robotstøvsuger, og gøre den til en del af familien. Herhjemme er hun døbt Berta.


Mie fortæller:

“Jeg har også haft fornøjelsen af, at teste den helt nye Roomba Combo® j7+

Det der er særlig genialt ved dette produkt er, at det er en Robotstøvsuger OG -gulvmoppe i én. Det er den eneste robotstøvsuger med en indbygget gulvmoppe, der løfter sig selv helt væk fra gulvtæppet. Derudover tømmes robottens støvbeholder automatisk i en forseglet pose.

Robotten er super nem at tilslutte og der medfølger sæbe, som du kan fylde i vandbeholderen som sidder i selve robotten, så den er klar til at moppe gulvet.

Med den intelligente iRobot OS – hjernen bag rengøringen – kan den registrere og undgå forhindringer som tøj, tasker, legetøj til dyr og meget mere.

Den kan nemt klare at køre over dørkarme, hvor tidligere modeller ofte har måtte give op.

Du skal hente appen til din telefon, hvor du også betjener robotten fra. De første par gange, skal den lige lære dit hjem og kende, således at den endnu mere effektivt kan rengøre dit hjem og i præcis de rum du ønsker.

Især i vores køkken/alrum trænger der dagligt til rengøring. Det kan vi nu klare når vi enten er på farten eller sidder oppe på 1. salen. Robotten tømmer selv sin pose i den medfølgende base. Der skal man lige være opmærksom på, at det altså larmer en hel del, når den tømmer posen.

Den er heller ikke helt lydløs, når den er i brug. Derfor er det jo rart, at den kan gøre rent, når du ikke er hjemme. Vi er SUPER glade for vores seneste nye hjælper. Jeg nyder de rene gulve hver dag og at jeg ikke skal slæbe den store gamle støvsuger frem og tilbage i tide og utide. Eneste ulempe er, at jeg ikke har én på førstesalen også. Så må flytte den op og ned, hvis jeg gerne vil have gjort rent ovenpå også.

Min vurdering bliver:

NYTTEVÆRDI: MEGET GOD 

Den har en MEGET GOD nytteværdi hjemme hos mig. Vi har en travl hverdag, så derfor er det ikke altid at rengøringen bliver prioriteret lige højt. Nu er der ingen undskyldning mere. Jeg sætter den til at støvsuge hver dag og ca. 2 gange om ugen sætter jeg den også til at vaske gulvet.

PRIS: GOD 

Den vejl. pris lige nu er 7.499,- DKK.  Det skal ses som en investering, for det ER mange penge. Men det er virkelig givet godt ud og det skal lige nævnes, at der er 60 dages fuld returret, så du kan prøve den i dit eget hjem, helt uden forpligtelser i 60 dage.

Udover Roomba j7+ Combo robotstøvsuger og gulvmoppe medfølger Clean Base ekstern støvbeholder, 1 ekstra AllergenLock-pose, 1 ekstra mikrofiber-gulvklud, iRobot prøve på rengøringsmiddel for hårde gulve, 1 ekstra filter, 1 ekstra kantfejebørste og en strømledning.

HOLDBARHED/KVALITET: MEGET GOD 

Det virker til at være en robust og meget holdbar robotstøvsuger. Den er lavet i kraftige og holdbare materialer og er sikker på, at den vil være en uundværlig hjælper i mange år ud i fremtiden.


Elena fortsætter:

Da vi modtog robotten, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få den installeret i huset. Vi havde en forestilling om, at det var et kæmpe projekt, her tog vi fejl. Robotten og stander tilsluttes strøm, man henter IRobot appen, vupti så er man faktisk kørende.

Robotten scanner ens hjem med kamerafunktionen, på den måde kan den identificere de forskellige rum i ens hjem. I appen inddeles ens områder i zoner. Fx adgang forbudt og mopning forbudt. Det vil sige, at har man nogle steder som robotten kan have svært ved at nå ind til, eller ikke må vaske, så kan dette tydeliggøres i appen ved at markere dette. På den måde undgår man at robotten sidder fast eller går i stå midt i et rengøringsjob.

Appen fungerer både til android og iPhone. Robotten kan stemmestyres via appen. Man kan sætte tidsplan på. Herhjemme støvsuger den mandag, onsdag, fredag og støvsuger + vasker gulv, hver onsdag fast hele ugen, det er virkelig genialt. ”Hverdagen er pludselig blevet så meget nemmere. Alle burde eje sådan en robotstøvsuger. Med alle de aftaler samt gøremål i det daglige, er det virkelig en lettelse og fornøjelse at komme hjem til et spotless hjem”.

Vi har nu testet robotstøvsugeren i en måned og den fungerer upåklageligt. Den er grundig og støvsuger i alle kroge, selv hjørner hvor man selv har svært ved at nå ind med en alm. støvsuger. Her børster den skidtet ud på midten og støvsuger det hele op til sidst. Robotten kan ikke vaske gulvet lige så grundigt som hvis man selv brugte knofedt, men til den ugentlige gulvvask som vedligeholdelse er den helt perfekt. Robotten tager billeder af forhindringer undervejs og gemmer dem i appen. Her kan man godkende om det er en blivende forhindring eller engangs. ”Her fandt robotten hurtigt ud af, at vi havde et tæppe under sofabordet og kørte allerede gulvmoppen op 20 cm inden den nåede gulvtæppet”.

Robotten har en indbygget støvbeholder og HEPA-filter, som tømmes automatisk efter et rengøringsjob. Den kører selv på plads og tømmer automatisk sin beholder op i en forsejlet pose, som sidder i toppen af standeren. Posen kan holde i op til 2 måneder alt efter hvor meget man bruger robotten. Derudover er appen nem at bruge, den indeholder videoer som guider dig igennem step by step.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Den er helt fantastisk! Må indrømme, vi fik ikke helt støvsuget hver anden dag som vi bestræber os på. Derfor er robotten blevet en kær ven af hjemmet, da den simpelthen er blevet uundværlig herhjemme. Det er virkelig skønt at komme hjem til et rent hjem hver dag nu. Den burde være allemandseje!

Holdbarhed: MEGET GOD – På en opladning køre den ca. 90 kvadratmeter, så den kan snildt rengøre vores hjem på en hel opladning. Holdbarheden vurderer jeg er god, da den er lavet af aluminium, så den tænker jeg vil holde i mange år herhjemme hos os.

Kvalitet: MEGET GOD – Robotten har en masse funktioner som giver den en eksklusivitet:

  • IRobot App Inkl. Stemmestyring (Alexa & Google Home)
  • Wi-Fi, Android og IOS system
  • Støvsuger + Moppe
  • Sprog: Dansk, Engelsk, Tysk, Finsk, Fransk, Hollandsk, Norsk og Svensk
  • Ladestation med ekstern støvbeholder
  • Ekstra udstyr med i kassen (mikrofiber gulvklud, Rengøringsmiddel, kantfejebørste, filter, støvpose)

Pris: MEGET GOD – Modellen er i den dyre ende af skalaen. Må indrømme jeg var skeptisk, var den nu så god ift. prisen. Men måtte hurtigt erkende at det er den. Den er alle pengene værd og mere til, den bedste robotstøvsuger på markedet. Prisen er 7.499, – hos www.irobot.dk


Line afslutter:

”Jeg har haft den store ære at teste en iRobot Roomba Comba j7+, som efter sigende skulle være verdens mest avancerede robotstøvsuger og –gulvmoppe i én og samme model.    

Der findes et hav af forskellige robotstøvsugere på markedet, som alle har forskellige og smarte funktioner, detaljer osv., hvorfor det kan være svært at navigere i forskellen på de mange modeller. Herhjemme har vi længe talt om at investere i en robotstøvsuger for at lette vores hverdag i forbindelse med rengøring, men vi har været lidt betænksomme, da vi naturligvis ønskede at finde den rette model til lige netop vores familie.  

Vi er en familie bestående af mor, far og to små piger på henholdsvis 3,5 og knap 2 år, hvilket naturligvis medfølger uundgåeligt støv, skidt og snavs på gulvet hver eneste dag. Jeg er typen, der har et stort rengøringsbehov, da jeg på ingen måde kan finde ro i hverken skidt eller snavs – eller rod for den sags skyld. Vi bor i et hus med polyurethangulv i køkken-alrum og stue, som ’desværre’ har en farve, hvor der straks ses skidt, snavs, fedtpletter osv. på gulvet, hvorfor jeg normalt hiver støvsugeren frem dagligt for at holde det helt rent. Gulvvasken plejer at blive gjort dagligt i køkkenområdet og knap så ofte i stuen. Grundet personlige årsager har rengøringen dog haltet gevaldigt efter den seneste tid, hvilket bestemt ikke har været med min gode vilje.  

Da vi modtog vores nye iRobot, kom den derfor som sendt fra himlen! Jeg skyndte mig straks at pakke den ud, så den hurtigst muligt kunne komme i gang med at udføre sit arbejde. Som det fremgår af ovenstående billede, indeholder kassen følgende:  

  • iRobot Roomba Combo j7+ robotstøvsuger og -gulvmoppe  
  • Clean Base ekstern støvbeholder inkl. strømledning  
  • 2 stk. støvsugeposer  
  • 2 stk. mikrofiberklude  
  • 118 ml rengøringsmiddel (egnet til hårde gulve)  
  • 1 ekstra filter  
  • 1 ekstra kantfejebørste  
Ydermere medfølger der en kvikguide bestående af 11 punkter, som guider forbrugeren igennem de væsentligste trin i opsætningen, hvorefter robotten er klar til brug.  
Som en del af opsætningen skal man downloade appen ’iRobot Home’, da robotten styres herigennem. Her er det muligt at kortlægge sit hus, hvilket hjælper robotten med at navigere så præcist som muligt gennem husets rum. Når der foreligger et kort over huset, er det muligt at tilpasse kortet med navne på de forskellige rum og zoner, som herefter kan benyttes til at kontrollere, hvor der skal gøres rent, hvis man ikke ønsker en komplet rengøring af hele huset hver gang.  

Som det fremgår af ovenstående billede hører robotten til i sin ’Cleanbase ladestation’ med en ekstern støvbeholder, hvor der er tilkoblet en støvsugepose, som man kender det fra en almindelig støvsuger. Når robotten har færdiggjort sit rengøringsjob, kører den retur til sin base, hvor støvbeholderen tømmes direkte over i den eksterne støvbeholder (støvsugeposen). 

iRobot annoncerer selv, at denne model er verdens mest avancerede robotstøvsuger og robotgulvmoppe, hvilket giver høje forventninger til produktet. Robotten er yderst effektiv og gør uden tvivl sit arbejde til U.G.!  

Den er udstyret med gummibørster under bunden, en kraftig sugeevne og ikke mindst en stærk vilje. Som det ses på nedenstående billede, er den i gang med at støvsuge ovenpå benene af vores plantekasse, som står i køkkenet. Her er den selv kørt op, og den formår utrolig nok også selv at komme ned igen, selvom det til tider lyder som om, den kæmper lidt for hårdt – men den giver ikke op. Når den kommer ned, kører den videre fuldstændig upåvirket.  

Ydermere er robotten udstyret med en kamerafunktion, som blandt andet gør, at den kan undgå forhindringer som fx legetøj, strømper og andre små genstande, der nemt kan komme til at ligge på gulvet (især i en børnefamilie). På billedet ovenfor ses, hvordan den netop har drejet sig for at navigere udenom små forhindringer.  

I forhold til moppefunktionen var jeg ærlig talt lidt skeptisk, da jeg tidligere har hørt, at robotstøvsugere ikke kan vaske gulvet ordentligt, men at gulvet blot bliver gjort lidt vådt. Jeg vil dog sige, at denne skepsis straks blev fejet til jorden, da jeg allerede efter første vask kunne se gode resultater. Gulvet bliver tilpas vasket, så der hverken ligger for meget eller for lidt vand efterfølgende, og selv vores gang, som daglig bliver beskidt af sko og støvler, bliver efterladt ren og nydelig.  

Når robotten møder vores gulvtæpper, kan den som den eneste på markedet selv sørge for at løfte moppen, således tæpperne ikke bliver våde, hvilket er en kæmpe fordel. Efterfølgende sørger den selv for at sænke moppen igen, så den vasker det resterende gulv.  

Der er ingen tvivl om, at vores iRobot Roomba Combo j7+ robotstøvsuger og –gulvmoppe er blevet en uundværlig del af vores hverdag. Den hjælper os med at holde vores hjem rent og pænt, hvilket er særdeles kærkommen i en travl hverdag. Jeg vil uden tvivl give mine varmeste anbefalinger til lige netop denne model, da den lever 100% op til mine forventninger!  

I dette tilfælde bliver ratingen:  

Nytteværdi: MEGET GOD – Denne robotstøvsuger- og gulvmoppe har vist sig at være yderst effektiv og ikke mindst uundværlig i en travl hverdag. Selvom vi endnu ikke har haft den så lang tid, ved jeg, at vi aldrig kommer til at kunne undvære sådan en fætter i huset igen.  

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD –  Som den perfektionistiske, rengøringsfikserede og ikke mindst kritiske person jeg er, vil jeg sige, at denne robotstøvsuger og –gulvmoppe uden tvivl er af bedste kvalitet. Jeg har testet den en måneds tid, og jeg er overbevist om, at den kan holde i rigtig mange år.  

Pris: GOD – Den vejledende udsalgspris er 7499 kr., hvilket jeg personligt synes er mange penge. Dog finder jeg alligevel prisen acceptabel, da produktet lever 100% op til mine forventninger og uden tvivl er blevet en undværlig del af vores hverdag. Så alt i alt er den alle pengene værd.  


Se ligeledes vores videoanmeldelse på YouTube her: