TEST af XeraCalm A.D. serien fra Avène – Testfamilien
TEST af EXIT 9-spillet ”Det forbudte slot” for Randomshop

TEST af XeraCalm A.D. serien fra Avène

Vores seniortester Kirsten har testet produkter fra XeraCalm A.D. serien fra Avène.

Kirsten fortæller:

Jeg har haft fornøjelsen at teste nogle lækre produkter fra XeraCalm A.D. serien fra Avène. Det er produkter, der egner sig rigtig godt til atopisk hud, hvor huden er rød, kløende og tør.

Min hud har altid været utrolig tør med tendens til kløe. Jeg har prøvet rigtig mange forskellige cremer. Nogle har taget lidt af kløen, andre har der ikke været den store effekt af. Jeg har dog også brugt produkter, som har hjulpet, men hvor effekten holdt op efter lidt tid. Derfor er jeg glad for at få lov til at prøve, om XeraCalm A.D.serien kan hjælpe på den tørre hud og ikke mindst kløen. 

Som hundeejere er vi udendørs i alt slags vejr flere timer dagligt. Derfor er det vigtigt, at huden både i ansigtet og på kroppen får ekstra god pleje året rundt. På grund af, at jeg tidligere har haft forstadier til hudkræft bl.a. i ansigtet, er jeg meget afhængig af en virkelig god solcreme. Her har jeg i flere år brugt Avène SunsiMed, som er en faktor 50. En af de gode ting ved XeraCalm serien er, at produkterne arbejder fint sammen, hvilket jeg sætter stor pris på.  

Produkterne jeg har testet er:

Avène XeraCalm A.D. Cleansing Oil bruger jeg i badet både på kroppen og i ansigtet. Det er en dejlig vaskeolie, som skummer let op, og er lækker at bruge, og så er det en fordel, at den kan bruges både i karbadet og brusebadet. Vaskeolien kan bruges morgen og aften.

Avène Eau Thermale er en frisk og dejlig spray, som jeg bruger efter vask med Cleansing olien. Før jeg tog den termale kildevand i brug, havde jeg – helt ærligt – ikke den helt store fidus til, hvad den kunne gøre for huden. MEEEN; kombinationen af vaskeolien og den termale kildevand er fantastisk. Huden bliver så blød og lækker som babyhud, så jeg har overgivet mig fuldstændigt.

Avène Termalkildevand har desuden en kløedæmpende effekt, som kan forstærkes ved at sætte sprayen i køleskabet. Den bruges morgen og aften.

Serien fra Avène består også af 2 forskellige cremer. 

Avène XeraCalm A.D Balm er en god fedtcreme. Cremen gør huden blødere og mere smidig og skulle fjerne kløen efter ca. 5 dage. Den kan bruges både på kroppen og i ansigtet efter der først er brugt vaskeolie. Fedtcremen er lækker på kroppen, og da der kun skal et ganske tyndt lag til for at huden bliver gennemfugtet, er den meget drøj. Hvis du kender følelsen af, at din hud er ”et nummer for lille” kan Xeracalm A.D. Balm også varmt anbefales. 

Avène XeraCalm A.D. Concentrate er ganske enkelt fantastisk. Den dejlig lette creme giver omgående lindring, hvis du har et område med kløe, der skyldes tør hud. Jeg har et område øverst på ryggen, hvor huden er tør, nopret og ru. Huden klør ind i mellem så meget, at jeg har lyst til at kradse mig, men i stedet for smører jeg med Concentrate og efter ganske kort tid er kløen væk. Den kommer i en lille handy tube, der er nem at have med i tasken. Det skal lige siges, at jeg bruger fedtcremen morgen og aften, og Concentrate efter behov i løbet af dagen. 

Jeg har nu testet serien i nogle uger, og jeg må sige, at produkterne virker. Min hud er ikke længere så tør og ru. Der er ikke længere så meget kløe, og hvis kløen bryder ud, smører jeg straks med Concentrate. 

Min vurdering af produkterne er:

Avène XeraCalm A.D. Cleansing Oil:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er en let og lækker vaskeolie, som plejer og fugter huden rigtig godt.  

Holdbarhed: MEGET GOD – Der skal ikke bruges ret meget vaskeolie ad gangen, så den er meget drøj i brug. Selv efter nogle ugers test, er der kun svundet ganske lidt i flasken.  

Pris: GOD – Når man tænker på, hvor drøj vaskeolien er, synes jeg helt sikkert, at prisen er i orden.

Kvalitet: MEGET GOD – Det er en lækker, let skummende vaskeolie, som effektivt plejer huden. Kan varmt anbefales sammen med termale kildevand.

Avène Eau Thermale:

Nytteværdi: MEGET GOD – Den termale kildevand plejer og frisker huden rigtig godt op.

Holdbarhed: GOD – Jeg synes den er lidt udrøj, men måske er det, fordi jeg bruger mere end nødvendigt, når jeg sprayer.

Pris: GOD – Prisen er en smule i den dyre ende. 

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er overraskende god. Sammen med vaskeolien bliver huden virkelig blød og dejlig. 

Avène XeraCalm A.D. Balm:

Nytteværdi: MEGET GOD – Fedtcremen plejer og fugter huden rigtig godt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det er kun nødvendigt at smøre et helt tyndt lag på huden, så cremen er meget drøj i brug.

Pris: MEGET GOD – Prisen er helt i orden, særligt når man tænker på, hvor god og drøj den er. 

Kvalitet: MEGET GOD – Det er et effektivt produkt, der gør huden blødere og mere smidig, og så holder den hvad den lover i forhold til at fjerne/mindske hudkløe, der skyldes tør hud. 

Avène XeraCalm A.D. Concentrate:

Nytteværdi: MEGET GOD – Super god kløedæmpende creme, der virker efter få minutter.

Holdbarhed: GOD – Hvor længe tuben holder afhænger selvfølgelig af, hvor stort et område der bliver behandlet, men generelt synes jeg ikke cremen er så drøj igen. 

Pris: MEGET GOD – Når man sammenligner pris med, hvor effektiv Concentrate cremen er, så synes jeg bestemt prisen er fair. 

Kvalitet: MEGET GOD – Det er en virkelig god creme. Min oplevelse er, at den fjerner kløen efter et par minutter, så jeg kan kun sige, at den virker. Den hjælper super godt på hudkløe på grund af tør hud. 

Produkterne fra XeraCalm serien er helt klart nogle jeg vil have i huset fremover. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af EXIT 9-spillet ”Det forbudte slot” for Randomshop