TEST af Lego Duplo Byggeplads (10990) – Testfamilien
TEST af Baby Jogger City Sights med liggedel

TEST af Lego Duplo Byggeplads (10990)

Flere af vores testere har den seneste måned testet Lego Duplo byggeplads (10990). Her kommer deres anmeldelser:


Vores tester Jane & hendes familie har den seneste måned testet Lego Duplo 10990, byggeplads.

Jane fortæller:

Jeg modtog en fin pakke med Lego Duplo, som jeg skulle teste sammen med mit barnebarn på 9 måneder. Byggepladsen indeholder en dozer, betonbil og en bygning med en kran ovenpå og flere fine tilbehørsting.

Vores egne børn, som er 25 og 28 har også haft flere æsker Duplo da de var små, men en af de ting jeg bemærkede ved denne nye æske, er at der er flere detaljer, f.eks. lys og lyd på betonbilen. Og til Legos ros, så er det en kort periode, at den har lyd, så man som forældre ikke bliver irriteret over en konstant lyd, og det er flere forskellige lyde. Det kan godt være han kun er 9 måneder, men han ved godt, hvordan han skal aktivere lyden. Desuden er der også en fantastisk detaljegrad på mændene med headset og hjelm.

Han er lidt yngre end målgruppen for æsken som hedder fra 2+, men det betyder ikke, at der ikke er flere ting i pakken, han har fundet spændende. Han fik hjælp af sin bedstefar til at samle de forskellige dele i pakken. Lige nu er det største hit betonbilen, hvor han eller vi kommer en klods i blanderen, og han så tipper den ud igen. Sidder der en mand i førerhusene, kan vi også være sikker på, at den skal ud og snakkes med. Jeg ved, at hans leg med byggepladsen vil ændre sig i takt med, at han bliver ældre, så skal klodserne sættes sammen på forskellige måder, og bilerne skal køres med – en kasse han vil få glæde af i mange år.

Vi opbevarer lige nu Lego Duploen i den kasse Lauge har med legetøj hos os, og noget af det første han fisker op fra kassen er betonbilen, legomændene og pizzaen, hvilket helt klart viser mig, at Legoet ”fanger” ham. Det selvom han også har andre spændende ting i kassen.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –Lego Duplo giver meget leg og brug af fantasi til flere lege. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Lego Duplo er bare solidt legetøj, og det nye virker ikke mere skrøbeligt end det, vi har på loftet, som er 28 år gammelt.

Pris: MEGET GOD – Æsken koster 549 kr., hvilket er fornuftigt for det man får – der er virkelig mange timers leg fremover i den æske.

Kvalitet: MEGET GOD – Lækker kvalitet og detaljegrad, med gode farver til små børn.


Min pige, Mille Sofie på snart 2½ år har været så heldig at teste Lego Duplo 10990.

Mille elsker maskiner, og den her pakke Lego med byggepladsen var derfor et KÆMPE hit .. 😊 

Kun fantasien sætter grænser, og det er sjovt for alle aldre. 

Selv far Mikkel har hygget sig med at bygge igen og igen sammen med Mille. Hun hjælper Mikkel med at finde de forskellige Legoklodser, som skal bruges til at bygge jf. vejledningen, og hun er super dygtig til at genkende dem.

Bulldozeren, der kommer med stenen. Kranen, der kunne løfte stenen, hvorefter den ruller ned af slidsken og kan ende i cementblanderen. Sirenen der siger forskellige lyde og kan sættes på alle maskinerne 😊

Det har været en fest at have denne test 😊 Lego med mange farver – og en bulldozer, der graver 😊 

Det er tankevækkende, at tre generationer i min familie har leget med Lego, og at det stadig den dag i dag er så populært og nok aldrig går af mode. Det er godt gået Lego!

Vi har mange andre Lego Duplo pakker herhjemme, men den her pakke er klart blevet en af Milles favoritter – og for lillesøster Emma, der en gang i mellem må lege med 😊

 

I dette tilfælde bliver ratingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Lego pakken er alderssvarende og passede perfekt.

Holdbarhed og kvalitet: MEGET GOD – Lego er jo bare et produkt, hvor kvaliteten er i højsædet. Det går ikke i stykker/forfalder og kan holde i uendelig mange år.

Pris: MEGET GOD – Den vejledende udsalgspris er 439,20 kr. (i BR – normalpris 549 kr.) for Lego Duplo pakken 10990. Vi synes, at prisen er meget fair set ift. til kvaliteten og de mange maskiner. Man får meget for pengene.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Baby Jogger City Sights med liggedel