TEST af MamaRoo 5.0 gynge fra 4moms – Testfamilien
TEST af LEGO® City sættet Politiskolens træningsområde (60372)

TEST af MamaRoo 5.0 gynge fra 4moms

To af vores testere har den seneste måned testet 4moms MamaRoo 5.0 vuggestolen. Her kommer deres anmeldelser: 


Vores tester Karina har sammen med sin datter Alberte, testet 4moms 5.0 vuggestolen. 

Karina fortæller:

Stolen er og bliver genial for flergangsforældre. Vi har nu testet stolen i en måned, og vi bruger den næsten hver dag. Lige omkring spisetid, hvor mine to store drenge også gerne vil have opmærksomhed, og der skal laves aftensmad, bruger vi stolen med stor fornøjelse. Nogle gange får Alberte en lille lur på det tidpunkt, og ellers så ligger hun og kigger og lytter til musikken. 

Med de 5 forskellige vuggende bevægelser, vil det for det meste være muligt at finde en velkendt bevægelse for barnet. Vi prøver at variere i mellem de forskellige, samt skifte i mellem hvor hurtigt bevægelsen skal gå. Stolen har så mange muligheder og kan ligges godt ned, så selv de helt små børn kan ligge godt. 

Den har en let udtryk i et moderne hjem og er superlet at flytte på. Stolen kan bruges op til ca. 6 måneders alderen (max 9 kg.), og så kan stolen app styres. Den har virkelig givet os ro til, at vi også kan være der for vores store drenge, og at drengene har muligheder for at sidde og snakker med deres søster i deres egen højde, uden vi skal være bekymret for, hvad der kunne ske.  

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/ nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger sin spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

På baggrund af vores test ser denne således ud:

Nytteværdi: MEGET GOD – Gyngen har en kanon værdi i en hverdag, hvor man godt kunne bruge et ekstra sæt hænder

Holdbarhed og kvalitet: GOD – Lavet af lette og lækre materialer. Legetøjet, som sidder i bøjlen kan tages ud og leges med, gør, at det kan bruges efter de 6 måneder.  

Pris: Prisen er ukendt, men tidligere modeller er prissat på omkring 2.500 kr. 

De bedste anbefalinger fra os.


Katrine fortæller:
I de sidste par måneder, har vi testet MamaRoo 5.0 skråstol/Baby gynge, fra 4moms. Stolen har et hav af forskellige indstillinger som giver forældrene mange muligheder for at underholde de små.
Stolen har fem forskellige hoppe indstillinger samt fem hastigheder. Dette giver de bedste muligheder for at finde den helt rigtige sammensætning, der passer til det enkelte barn.
Udover de fem indstillinger, har man også mulighed for at downloade en app, hvor man kan få stolen til at gynge på samme måde, som man selv vugger sit barn.
Stolen kan også spille musik og white noise. Og igen kan den tilsluttes til Bluetooth og spille musik fra telefonen. Et mindre minus er. at musikken ikke kan spille videre højt, og Luna er en baby, der elsker høje lyde.
Som hjemmegående med to små børn, har jeg glædet mig vildt til at få lov til at teste stolen og se, hvilken forskel den ville kunne gøre i en travl familie.
Vi har prøvet stolen i forskellige sammenhænge og endda ved sygdom.
Lunas favorit indstillinger er kænguru hop og musikken skruet helt op. Her kan hun ligge i flere minutter og stirre på de snurrende bolde i luften over hende. Selv når hun er en sur pige, så kan en lille gynge tur få hende til at glemme, alt hvad der gjorde hende sur til at starte med.
Vi fik også mulighed for at teste effekten af stolen, da Luna blev forkølet og ville hoppes hele tiden og her var stolen virkelig uundværlig!
Det var tilmed ikke kun Luna, der har haft nytte af stolen. Storebror Noah blev også syg og fik en lille gynge tur og faldt i søvn efter to minutter. Og han sov bedre end han nogensinde har sovet i sin barnevogn.
Og når man nu har hænderne fulde af børn, er det fantastisk, at man ikke behøver at bukke sig ned for at starte vuggen, eller ændre på indstillingerne. Knapperne kan nemlig styres ved at bruge fødderne. Jeg startede med at kravle nede på gulvet for at sætte den til, indtil jeg fandt ud af, hvor nemt det lige var at ændre på hastigheden med tåen.
Et andet minus er at stolen er meget stor og til den tungere side, hvilket gør, at den er lidt uhandy at skulle flytte rundt efter behov. Så stolen har mest stået i stuen, hvor Luna har kunnet ligge og lege, mens jeg har taget mig af andre ting. Hvis stolen bare havde hjul kunne den nemt rykkes rundt til køkkenet eller de andre rum, hvor man kunne ønske sig frie hænder som mor.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings: MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi:  MIDDEL – Stolen giver et sikkert og underholdende sted at have baby, mens man er optaget af andre ting. Men hvis baby vil, kunne et legetæppe tages med rundt nemmere end stolen kan.
Kvalitet: MEGET GOD – Stolen er lækker og solid.
Holdbarhed: MEGET GOD – Stolen er solidt bygget og i slidstærkt materiale. Selv under vægten fra Noahs 12kg fungerer stolen uden problemer.
Pris: MINDRE GOD – Jeg synes, at stolen er for dyr i forhold til, hvor lang tid den skal bruges og nytteværdien. På 4moms hjemmeside står stolen til £299.99 hvilket svarer til ca. 2.500,- dog vil jeg sige, at den ikke er dyr, når man tænker på, hvor mange funktioner den har.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af LEGO® City sættet Politiskolens træningsområde (60372)