TEST af KK backrest fra By Klip Klap – Testfamilien
TEST af Gigantosaurus bøger fra Forlaget Alvilda

TEST af KK backrest fra By Klip Klap

Flere af vores testfamilier har testet KK Backrest sammen med deres eksisterende by KlipKlap produkter. Her kommer deres anmeldelser: 


Mange af familierne har haft deres by KlipKlap madrasser i 7-8 år og de er allesammen stadig dagligt i brug.

KK Backrest er en tilføjelse til by KlipKlaps sortiment af multifunktionelle møbler og et oplagt tilbehør til netop foldemadrassen.

Ryglænet er udformet som en trekant med to forskellige hældninger, så du kan slappe af liggende eller siddende og veksle mellem lodret eller skrånende støtte.

Betrækket er i samme lækre og høje kvalitet som foldemadrasserne, OEKO-TEX 100 certificeret og fri for skadelige kemikalier. Skummet er en anelse blødere end i madrassen for at sikre en god hvileposition og en optimal støtte til ryggen.


Vores tester Line har sammen med hendes 3 børn testet en backrest fra by KlipKlap.

Line fortæller:

Vi har gennem snart 8 år haft fornøjelsen at bruge by KlipKlaps KK 3 Fold madras, og jeg er virkelig imponeret over dens alsidighed og komfort. Den har været en fantastisk tilføjelse til vores hjem og har været utrolig praktisk i forskellige situationer. En af de måder, vi nyder godt af KK 3 madrassen er, som en daybed i vores stue og som hyggeplads, når hele familien samles foran tv’et med fredagsslikken.

Madrassen fik vi da vores store datter var baby, og den har været brugt som tumlemadraas og som en ekstra sovemulighed til gæster. Jeg er vildt imponeret over, at den efter 8 år i et hjem med 3 børn, der har udsat den for lidt af hvert (fx som rutchebanevogn ned af trappen!), ser ud fuldstændig, som da vi fik den. Skummet og formen er intakt, hjørne og kanter står skarpt, og stoffet er stadig pænt.

Vi har været så heldige at få lov til at teste en by KlipKlaps Backrest, der fungerer som en rygstøtte til madrasse. Ryglænet er med til at skabe det perfekte sted at slappe af, læse en bog eller se en film. Det er udformet som en trekant med to forskellige hældninger, så man kan slappe af liggende eller siddende og veksle mellem lodret eller skrånende støtte. KK3 madrassen tilpasser sig nemt til den ønskede position, og den bløde polstring gør, at det er virkeligt behageligt at ligge eller sidde på den i timevis.

Alt i alt har by KlipKlaps KK3 madras og Backrest virkelig leveret på alle fronter. Kvaliteten af materialerne er helt i top, og jeg kan varmt anbefale KK3 madrassen til alle, der ønsker en alsidig, komfortabel og stilfuld madras til sit hjem. Kombinationen med by KlipKlaps Backrest tilføjer lige en ekstra dimension af komfort og ekstra dimension af komfort og funktionalitet.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Fleksibelt og alsidigt møbel til både hygge, leg og afslapning.

Holdbarhed: MEGET GOD. Efter 8 års brug er vores madras stadig som ny.

Kvalitet: MEGET GOD. Både madras og backrest er lavet i stilrent design, og kvaliteten af både skum og stof er helt i topklasse.

Pris: GOD. En backrest koster 1.500kr., hvilket jeg synes er en helt fair pris for et møbel, der kan bruges i mange år.

 


Mie fortæller:

Vi har haft by KlipKlaps produkter så længe jeg kan huske. Lige siden børnene var små. Vi har godt nok hygget og leget i MANGE timer på de lækre og hyggelige madrasser. Vores KK3 fold er 7-8 år gammel og er stadig i super fin form. Stoffet er blevet lidt løsere i betrækket nogle få steder, men bortset fra det ser den stadig ud, som da vi købte den. Der er blevet sovet og leget MANGE timer på den madras.

Dette billede er taget i tilbage i 2017, og det nye billede er fra 2023

Du kan bruge ryglænet til mange forskellige aktiviteter i hjemmet og flytte det fra rum til rum. Det er fx. helt perfekt til en hygge fredag aften foran fjernsynet.

Backrest er udstyret med en skridsikker bund, så den kan tages i brug på de fleste underlag lige fra trægulvet i stuen til den bløde madras i soveværelset. Anna og veninderne sidder ofte i hendes seng og “hænger” ud. Her er den også helt genial som et ekstra ryglæn.

Vi elsker by KlipKlips produkter og jeg er sikker på, at det er produkter som vil følge os og børnene indtil, de bliver voksne. Det er multifunktionelle produkter og dejligt altid at have en behagelig gæsteseng til rådighed.


Trine har testet en ByKlipKlap backrest i farven bluegrey.

Trine foræller:

Vores ByklipKlap historie begyndte i 2015, hvor vi fik vi vores første lænestol til vores datter, Karla i navngivningsgave. Udover at den i sig selv er mega nuttet i design og størrelse, så pyntede den også rigtig fint i vores lille hjem, imens den stod og ventede på, at Karla blev stor nok til den. Som 6 måneder blev hun sat i den til et lille billede og har brugt den flittigt lige siden. 

Da Alfred blev født knap 2 år senere, kunne vi hurtigt se, at de måtte have hver deres. Alfred kravlede konsekvent op i Karlas stol og således havde vi pludselig to stole. Stolene har stået fast i vores stue og er blevet brugt især til at læse og se tv i. Når vi har haft små gæster, er de også blevet brugt som ekstra stole ved et bord. De er blevet brugt til at bygge huler med og til at slappe af i ved at sætte to stole sammen. 

Da vi flyttede i et større hus, der manglede vi en lille tumlemadras, og vi købte ByKlipKlaps 4-fold madras. Den er ligesom stolene lavet af koldskum, og den er utrolig slidstærk. Der er blevet hoppet på den, tumlet på den, gylpet på den osv. Den er blevet slæbt med udenfor på terrassen om sommeren, og den er blevet brugt som ekstra soveplads til små overnattende gæster. 

Backresten, som vi har testet, er en tilføjelse til by KlipKlaps sortiment af multifunktionelle møbler og er et oplagt tilbehør til vores foldemadras. Ryglænet er udformet som en trekant med to forskellige hældninger, så man kan slappe af liggende eller siddende og veksle mellem lodret eller skrånende støtte.
Betrækket er i samme lækre og høje kvalitet som foldemadrassen, OEKO-TEX 100 certificeret og fri for skadelige kemikalier. Skummet er en anelse blødere end i madrassen for at sikre en god hvileposition og en optimal støtte til ryggen. 

Rygstøtten er også blevet anvendt til andet end rygstøtte. Det fungerer også som en slags tumlemøbel og især vores drenge har nydt godt at kunne kravle, tumle, hoppe og rutche på den. Den har en skridsikker polstring på bagsiden, så den ikke glider. Den har også fundet vej i vores seng i soveværelset til en sjælden stund med en god bog. 

Jeg kan med hjertet anbefale alle ByKlipKlaps produkter. De er slidstærke, og de kommer altid tilbage til deres originale facon, så man behøver ikke at være bekymret, når børnene klatrer rundt på stolen og armlænene og bruger dem til alt muligt andet end til at sidde. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD- det er virkelig en god investering at købe ByKlipKlap møbler. De bliver brugt hver eneste dag herhjemme – uden overdrivelse. Enten af de voksne eller af børnene. Der er så meget rift om f.eks. vores stole, at vi har måtte investere i 3 styks – en til dem hver. 

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Vi købte vores første ByKlipKlap stol for over 8 år siden. Den næste kom for 6 år siden og den sidste for knap 1 år siden. 4-fold madrassen har vi haft i 3 år. Kun den ældste stol har lige fået en gang rensning, så nu er den så god som ny. Pga. koldskummet, så folder stolene og madrasserne altid ud igen, og du kan ikke se, at de har mange år på bagen. 

Pris: GOD – Den koster 900 kr – lige nu får du den med gratis, hvis du bestiller en 4-fold madras hos ByKlipKlap selv. Det er altså et godt tilbud. Men jeg ville nok vælge den store udgave uanset hvilken madras du har. 

 


Vores tester Rikke, har sammen med Vilde på 4 år, testet en megasmart backrest fra By Klip Klap.

Rikke fortæller:

Vi har flere forskellige By Klip klap møbler i huset, de er helt op til 8 år gamle, men det kan man så absolut ikke se. Vores store KK 3 fold, er klart den, der er brugt mest. Vi fik den for 8 år siden, og den har været igennem lidt af hvert. Den er brugt, da Vilde var spæd som et godt underlag til leg på gulvet. Det har været vores store legemadras i mange år helt slået ud på gulvet. Ligeledes er den brugt som en sofa, hvor den ene fold er slået op. Her har vi haft utallige hyggestunder med en god bog. I vores familie har vi en tradition, hvor vi hver fredag slår madrassen ud foran TV’et, og så smider vi dyner, puder og fredagslik i hyggepuljen og nyder weekenden.

Vilde er en rigtig tumle-mås og elsker at tumle, lave gymnastik og hoppe på madrassen. I denne omgang har vi tilføjet en backrest til vores By Klip Klap samling, og hvor er den genial. Når madrassen er slået ud, kan vi smide backresten på og sætte os godt til rette med en bog, iPad eller se en god film sammen med en god støtte i ryggen. 

Backresten kan tages med og bruges overalt også, hvis man ikke har en KK 3-fold. Man vil sagtens kunne bruge den i campingvognen, i haven på tæppet som sommeren mm. Der er et hav af anvendelses muligheder. 

Generelt så er vi bare SÅ glade for alle vores By Klip klap møbler, det holder sig pæne i virkelig mange år. Vores madras som har været udsat for meget især i babytiden (gylp, tis mm) er løbende blevet renset med en møbelrenser og bagefter står den bare fuldstændig som ny. Hvis ikke I har et møbel fra By Klip Klap, så er det en fejl 🙂 

Vores vurdering af møblerne fra By Klip Klap bliver følgende:

Nytteværdi: MEGET GOD – Møblerne er uundværlige i en børnefamilie som vores.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg er simpelthen imponeret over alt det, som vores møbler har holdt til gennem årene. 

Pris: MEGET GOD. Priserne ligger i den dyre ende, når man skal ud og investere i dem, men når man tænker på, hvor lang tid man har møblerne, synes jeg bestemt, at priserne er meget fair. 

Kvalitet: MEGET GOD – Alt er lavet i den kraftigste kvalitet, og man er ikke i tvivl om, at de kan holde i mange år.  


Vores tester, Jeanette, har sammen med hendes børn, Malthe på 6 år og Emilie på 5 år testet By Klipklap Backrest long.

Jeanette fortæller:

For 5 år siden købte vi en KK 3 Fold madras, da Malthe skulle styrkes motorisk. Den er siden blevet brugt flittig til bla. at lave spring på, kolbøtter, sove på, bygge hule osv. Sammen med KK 3 Fold madrassen købte vi en KK Kids Chair XL, og den er blevet brugt daglig både til at komme helt tæt på fjernsynet, men også til at kravle i, bygge huler med og meget mere. De har virkelig været alle pengene værd, og her 5 år senere er de stadig helt perfekte – de holder formen, og der er hverken huller eller syninger som er gået.

Vi har i de sidste 8 uger testet KK BACKREST LONG, som er en ryglæn, som bla. kan bruges til vores KK 3 FOLD madras. Vi valgte at teste den i samme farve, som vores eksisterende By klipklap produkter, og det er faktisk ikke til at se, at de andre produkter er 5 år gamle. De holder godt på farven og pletter er også nemme at tørre af. BACKREST kan vendes på flere forskellige både, så der er flere siddepositioner. Det er mega smart, så den kan give den bedste ergonomiske siddestilling, f.eks. til en lille gamer som Malthe.

Malthes første kommentar, da vi fik den, var: “ Sådan en skulle vi have haft for længst”. Den er blevet brugt rigtig meget og til lidt af hvert, f.eks. at sidde op af, sidde på, rutsje på, lave baglæns kolbøtter, til at lave spring over. Det er kun fantasien, der har sat grænser. Den har helt klart skabt nyt liv til vores andre By KlipKlap produkter. Derudover har børnene på deres værelser skråvægge, og det kan godt være lidt svært at finde en ordentlig måde at sidde på, når de skal se fjernsyn eller spille Playstation, men med denne KK BACKREST er det intet problem – den passer nemlig lige ind under skråvæggen, så de kan sidde godt.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Produkterne har skabt mange gode stunder, og de kommer til at skabe endnu flere.

Holdbarhed: MEGET GOD – Holdbarheden taler for sig selv, den er helt i top.

Pris: MEGET GOD – KK Kids Chair XL normalpris 2.500 kr., KK 3 Fold madras normalpris 5.900 kr., KK Backrest normalpris 1.500 kr. Prisen er rigtig god, når man tænker over hvor god en holdbarhed og kvalitet det er.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er rigtig god, og det ses tydeligt her 5 år efter.

 


Vores tester Ann-Charlott har sammen med sine to døtre, Clara-Cecilie og Celina-Sofie, på 10 og 9 år testet Backrest fra By KlipKlap. 

Ann-Charlott fortæller:

Vi har været så heldige at få lov at teste KK Backrest fra By KlipKlap. Den passer perfekt som tilbehør til vores store K3 foldemadras, som vi havde i forvejen, også fra By KlipKlap. 

Ryglænet er lavet med forskellige hældninger, så man kan slappe af både liggende og siddende alt efter, hvordan man ønsker støtten. Betrækket er lavet i det samme lækre kvalitet som foldemadrasserne, men en smule blødere, så man ligger rigtig godt af madrassen. Vi bestilte en Backrest i samme farve som vi har de andre KlipKlap møbler i herhjemme, så det passer sammen, men den kommer i mange forskellige farver, ligesom mange af KlipKlaps andre møbler. 

Backrest rygstøtten er blevet en fast del af børnenes multirum, og pigerne henter den selv og ligger på den store foldemadras, når de skal læse bøger, se film eller hygge med popcorn og tegne i deres topmodel malebøger. De havde den også i ryggen, da de producerede gækkebreve på madrassen med et underlag på naturligvis. Vi er blevet rigtig glade for den og ville nødig undvære den igen. I stedet for at stable en masse puder i nakken, som man aldrig ligger helt godt på, virker den her bare og giver optimalt støtte uden at være for hård.

Pigerne har brugt rygstøtten meget flittigt, og den har også været taget frem i forbindelse med tumle leg på madrassen med deres lillebror på halvandet år. Man kan slet ikke se på den, at den har været brugt. Man kan både se og mærke, at den er lavet i god kvalitet ligesom alle andre KlipKlap møbler. Den gode kvalitet gør også, at jeg ikke er bekymret for at tage den med ud på terrassen til sommer sammen med madrassen og et tæppe til hygge, leg eller andet. 

Både den store 3 Fold madras herhjemme og vores to store XL stole er mange år gamle efterhånden, og de fremstår som nye. Vi ved derfor, at denne rygstøtte også vil være meget holdbar. Jeg ved, at der findes andre alternativer til KlipKlap, men jeg vil sige, at deres produkter er i en liga for sig selv, og jeg er ikke selv støt på lige så gode alternativer. Derudover er kundeservicen bare i top, hvis der skulle opstå noget med deres produkter. De holder bare, og de holder sig godt. Kæmpe anbefaling herfra. Vi har allerede nye møbler i kikkerten fra by KlipKlap. 

I dette tilfælde bliver vurderingen: 

Nytteværdi: MEGET GOD – Den har mange anvendelsesmuligheder og kan bruges i timevis til mange forskellige formål. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Selv efter meget brug, er det ikke til at se på den. 

Pris: MEGET GOD – Den koster 1500 kr., hvilket jeg synes er meget fair holdt op imod kvalitet, holdbarhed og nytteværdi. Mange lignende produkter bliver slappe i stoffet eller i ”fyldet” indeni, hvilket denne ikke gør. 

Kvalitet: MEGET GOD – Man kan se og mærke, at det er lækker, god kvalitet, der bare holder år efter år. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Gigantosaurus bøger fra Forlaget Alvilda