TEST af Pixum fotobøger – Testfamilien
TEST af BOOM MIINI BY MIIEGO® ON-EAR TRÅDLØSE HOVEDTELEFONER

TEST af Pixum fotobøger

Flere af vores testere har den sidste måned testet Pixum fotoservice. Her kommer deres anmeldelser: (Med koden TEST15 kan du lige nu få 15% på alle fotoprodukter hos Pixum.)


Fotobøger med personlige billeder er virkelig noget, vi er fans af herhjemme. Der er noget hyggeligt ved at tage fotobøger frem og kigge på det sammen som familie. Da jeg fik muligheden for at teste produkter fra Pixum, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det endnu engang skulle være en fotobog. Jeg har fået lavet fotobøger fra andre brands, men det var første gang hos Pixum.

Pixum har et bredt og unikt udvalg af produkter, såsom fremkaldelse af billeder, vægbilleder, krus, fotomagneter, vendespil med foto, puslespil mm. 

For at lave fotobøger gennem Pixum er det nødvendigt at gøre det gennem deres smarte app system, som du kan hente gratis ned på din telefon eller computer. Du kan hente billeder direkte fra din telefon (kamerarulle), Instagram, Facebook, Dropbox mm.

Jeg valgte at lave en fotobog til min svigermor fra børnene til mors dag. Hun elsker at modtage billeder af børnene, og derfor var jeg sikker på, at fotobogen fra Pixum ville falde i god jord.  

Fotobogen består hovedsageligt af billeder af børnene fra 2023. Mit første håndsindtryk, da jeg modtog bogen var bare WAUW, især da jeg så billede kvaliteten. Kvaliteten er konsekvent på alle sider og skiller sig i den grad ud fra, hvad jeg tidligere har set i fotobøger. 

Da børnene skulle aflevere fotobogen til deres farmor, så de bogen og synes så meget om det at ville de meget gerne låne den med hjem ”bare en uge”. Vi har nu haft den hjemme i godt og vel 2-3 uger, men bliver nok nødt til at aflevere fotobogen tilbage og få lavet en kopi til os selv. 

Fotobogen, som vi fik lavet, består af 74 sider. Man kan tilføje ekstra sider (fire af gangen), og det koster 45 kr. Når man skal i gang med at lave sin fotobog, starter man med at vælge format, som enten kan være tværformat, højformat eller kvadratisk, og herefter skal man vælge størrelse på bogen, og der er tre størrelser man kan vælge; lille ca. 19×15 cm, stor ca. 28×21 cm og XXL ca. 38×29 cm. Vores fotobog er lavet i tværformat og i en størrelse stor. Når man endelig skal til at sætte billeder ind i fotobogen, har man mulighed for at tilføje flere billeder ind på 1 side.

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er en genial måde at forevige sine billeder på, og så er det megahyggeligt at have billederne fysisk i form af en bog, hvilket gør, at man oftere får dem kigget igennem.

Holdbarhed: GOD – Fotobogen er i virkelig god kvalitet. Siderne er forholdsvis tykke, hvilket gør dem holdbare og ikke nemme at rive af.

Pris: GOD – 929 kr. Jeg synes, at prisen er fornuftig – især når man modtager sådan en lækker fotobog med den fineste billedkvalitet. Fotobøgerne starter fra 329 kr. for 26 sider.  

Kvalitet: MEGET GOD – Billedkvaliteten er simpelthen i en klasse for sig.  


Vores tester Nadia har testet online fotoprodukter fra Pixum.dk sammen med hendes to piger.
Nadia fortæller:
Jeg har altid taget rigtig mange billeder af vores oplevelser som familie, men de ender altid med at ligge på min computer, hvor ingen ser dem. Mine to piger på 8 og 6 år elsker at genopleve vores ferier og andre oplevelser gennem billeder, og her er alle de mange fotoprodukter fra Pixum.dk en god løsning. Det er tydeligt, når vores billeder kommer over i en fotobog, så bliver de ofte taget frem, kigget i og talt om alt det vi har oplevet.
Pixum.dk er der et hav af valgmuligheder i deres online fotoprodukter, som kan bruges som gaver, minder, sjove indslag eller bare som et billede som skal op og hænge. Der er lige, hvad man kan lide. Vi foretrækker fotobøger, da det er en god måde at få samlet en masse oplevelser på samme sted. Bøgerne er virkelig i god stand og kan holde til at blive kigget i mange gange.
Pixum har en hjemmeside, hvor du nemt kan navigere rundt i alle deres produkter. Det smarteste er, at der også er blevet lavet en app, så du nemt og bekvemt kan sidde med din telefon og lave det du gerne vil. Jeg har lavet begge vores fotobøger på appen, og det var nemt og hurtigt. Så hvis du er til at gøre alt over mobilen, er det en mulighed.
Det er ikke første gang, vi prøver pixum.dk, og der er allerede besluttet, at vores kommende ferie skal laves om til en fotobog, så minderne ikke bliver helt glemt, og billederne er nemme at komme til at kigge på.
Nytteværdi: MEGET GOD; Fotobøgerne er en super måde at få minder til at være en del af nutiden. De giver en følelse af, hvad der skete, og det er noget vi rigtig godt kan lide.
Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD; Bøgerne holder rigtig godt, de er stabile og robuste. Med to børn i huset bliver de ofte kigget i og også lidt hevet i, og de holder rigtig godt.
Pris: GOD; Prisen varierer ud fra hvilket fotoprodukt, du vælger, og der er ting i alle prisklasser. Både de helt dyre og de mindre dyre. Der er julekalendere, fotobøger, billeder og fotogaver.

Vores tester Jancy har testet Pixum.
Jancy fortæller:
Jeg har den seneste måned testet Pixum. Pixum har lavet en smart app, som er meget nem og overskuelig.
Jeg har længe gået med tanken om at lave fotobøger med alle de fine billeder, vi har. Jeg er selv vokset op med, at vi kiggede i fotoalbums, og selv den dag i dag, elsker jeg at kigge i de gamle fotoalbums. Det er både hyggeligt og sjovt at kigge tilbage. Jeg har så mange minder, som jeg kan huske tilbage på, når jeg ser billeder fra min barndom. Det vil jeg gerne give videre til mine børn. Derfor har jeg taget første step og lavet 2 fotobøger af deres første år.
Jeg har bestilt fotobøgerne igennem Pixum’s app. Appen er virkelig nem og lige til. Man kan vælge at lave fotobøger på 2 forskellige måder. Først vælger du format og størrelse. Derefter kan du vælge om appen skal lave fotobogen eller om du selv vil designe den. Hvis appen skal designe, vælger man blot alle de billeder, der skal med, og så sørger appen for resten. Man kan altid finjustere, så den bliver, som man gerne vil have det. Jeg valgte dog at designe bøgerne selv, og det var meget nemt.
Pixum fotobøgerne koster fra 329 kr. og opefter. Jeg valgte at bestille begge bøger med et hardcover forside, fotopapir i glans og i et stort højformat. Fotobøgerne blev leveret i løbet af en uge, og man kan altid følge bestillingen på appen. Hos Pixum kan man lave alt fra fotobøger, invitationer og takkekort til puslespil og sjove krus. Der er kun fantasien, der sætter grænser.
Jeg er virkelig glad for resultatet. Børnene elsker dem og synes det er sjovt at sidde og bladre i deres egen bog. Der er noget helt andet end at se billederne på en skærm. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg laver en fotobog. Planen er, at der skal laves et hvert år.
Min vurdering af Pixum:
Nytteværdi: GOD – Jeg har aldrig lavet fotobøger før. Fotobøger bringer mange gode minder frem, og det er helt klart sjovere, at billederne trykt i en bog. Så det har en god nytteværdi.
Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er virkelig god. Billederne er knivskarpe, og bøger virker meget robuste.
Pris: GOD – Fotobøgerne koster fra 329 kr. og opefter, hvilket er en fin pris.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af BOOM MIINI BY MIIEGO® ON-EAR TRÅDLØSE HOVEDTELEFONER