TEST af Voksi®Adventure North – Testfamilien
TEST af Miiego Miisound XXL

TEST af Voksi®Adventure North

Flere af vores testere har den seneste måned testet Voksiposen Adventure North. Her kommer deres anmeldelser: 


Vores tester Anne-Louise har den seneste måned testet Voksi®Adventure North i farven, Dark Sea Green, sammen med hendes søn Bille Anker på 2 år.

Vi elsker Voksi® herhjemme og har efterhånden prøvet mange af deres Voksi-poser i vores 9 år lange forældreskab. Som altid rammer Voksi plet med deres lækre produkter. Denne pose Voksi®Adventure North er en vinter nyhed. Det er en superlet, vindtæt kørepose som holder barnet varmt igennem hele vinteren. Posen passer fra nyfødt frem til barnet er 3 år og passer særligt til familier, der elsker at tilbringe meget tid sammen i naturen om vinteren.

Voksiposens materialer kan sammenlignes med en stor lækker dunjakke. Dens bløde tekstiler gør, at køreposen nemt kan rundt om barnets krop. Den er lavet af højkvalitets dun 90/10 og er syet med en særlig bokskonstruktion som hindrer at kulde kan slippe ind. For at få den maksimale isolering skal posen rystes før brug, så der kommer luft imellem dunfibrene. Med til posen kommer en fin kompressionspose, så køreposen nemt kan pakkes sammen og intet fylder, hvilket er smart til rejser, eller i perioder, hvor posen ikke er i brug.

Voksi®Adventure North er vindtæt og har et vandsøjletryk på 3000 og er derudover behandlet med BIONIC-FINISH®ECO, som betyder, at den er vandafvisende. Hvis det regner meget, anbefales det dog alligevel at bruge et regnslag, så posen beskyttes. Alle materialerne er naturligvis OEKO-TEX®standard 100, klasse 1 certificeret.

Voksi har også køreposen Adventure, som minder om denne – men Adventure North har maksimal isoleringsevne og er en meget varm kørepose.

Som altid har Voksi tænkt på alt, så der er mange fede deltajer. Én super fed detalje i denne pose, som jeg ikke tidligere har set er, at der er armåbninger som let kan åbnes og lukkes med en lynlås. Det gør, at barnet kan tage en mere aktiv del i sine omgivelser og på samme tid kan holde sig varm og tryg i den bløde pose. Derudover har posen den smarteste rygudformning (ligesom i flere af deres andre poser), som gør det let at montere posen i klapvogn, barnevogn, cykel eller andet. Der er også flere snørresystemer, så man både kan stramme posen ind omkring hovedet og i bunden af posen, så barnet har bedst mulig komfort.

Nu har september jo været utroligt mild, og derfor har vi ikke fået lov at teste den under kølige forhold, men posen virker helt vildt lækker, og jeg er sikker på, vi kommer til at bruge den rigtig meget – både på ture med klapvognen i skoven, ved bålet i haven, og når Bille skal sove i klapvognen.

Posen koster 1999 kr. og kan som sagt bruges fra 0-3 år, så jeg synes, at prisen er helt fair.

 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterie: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet.
Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG
. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Den er super lækker og fungerer som en dunjakke der holder hele kroppen varm. Barnet kan let transporteres i barnevogn, bag på cykel eller i klapvogn uden at skulle fryse. Posen kan endvidere bruges som sovepose og barnet kan have hænder ude, igennem de to smarte lynlåse i siden.

Holdbarhed: MEGET GOD – Posen virker super holdbar og den kan bruges fra 0-3 år.

Pris: MEGET GOD – 1999 kr.    er prisen på denne Voksipose. Det er mange penge, men til gengæld får man også en pose som er i virkelig lækker kvalitet, og hvor dit barn kan være med uden at blive kold.

Kvalitet: MEGET GOD – Posen er helt vildt lækker. Den er blød, “fluffy”, kan let rystes så den ikke falder sammen. Den har så mange fine detaljer. Vi er fan!

 


Vores tester Ann-Charlott har sammen med sin søn, Charlie på 2 år, testet Voksi Adventure North fra Voksi Official. 

Ann-Charlott fortæller:

Allerede inden vi modtog Voksi-posen, havde vi høje forventninger til den. Vi er rigtig glade for Voksi herhjemme og har tidligere købt tre forskellige Voksier, så vi var meget glade, da vi fik lov til at teste denne nye model.

Noget af det, som vi er helt vildt begejstrede for ved netop denne model er, at køreposen er designet med innovative armåbninger, der kan åbnes og lukkes med lynlås. Det gør, at barnet stadig kan tage aktiv del i sine omgivelser, samtidig med at barnet holdes varm i køreposen. 

Vi havde snuppet Voksi-posen med til Jesperhus. Da vi kom da Blomsterparken åbnede, var det stadig lidt køligt. Charlie var faldet i søvn på bilturen, så vi kunne løfte ham direkte over i Voksiposen uden at give ham jakke på, fordi Voksiposen fungerer ligesom en rigtig dejlig varm dyne. Charlie lå trygt og godt i klapvognen. Da det begyndte at blive varmere, kunne vi lyne ham fri, så han stadig lå lunt, men kunne få luft på kroppen. Og da han så endelig vågnede, kunne han sidde i Voksiposen med armene fri, uden en jakke på. For os har det fungeret helt vildt godt, at Charlie har kunne bruge sine hænder, mens han har siddet i cykelstolen eller klapvognen. Lige fra han har været helt lille, har han ikke været tilfreds med at få armene pakket med ned i posen, så han har taget dem op hver gang, hvor jeg har skulle bekymre mig, om han har frosset arme og hænder. 

Voksi Adventure North imødeser fuldstændig vores barns behov for at kunne have hænder og arme fri. Og så er det jo bare helt perfekt at kunne kombinere det med alle fordelene, som voksiposerne kommer med. Derudover kan vi virkelig mærke, at det bare er kvalitet og komfort hele vejen igennem. Det er en luksuspose, det er det altså. Og det er uden tvivl den bedste Voksipose, vi har haft – særligt til den kolde tid vi går i møde. 

Mine børn har altid været nogle værre frossenpinde i de kolde måneder, og jeg investerer altid i store tykke dunjakker/flyverdragter og andet til dem, så de ikke skal fryse. Jeg er vild med, at fyldet i denne Voksi-pose er lavet af dun i høj kvalitet. Adventure North køreposen indeholder 350 gram dun. Voksi skriver selv, at materialerne i denne Voksi-pose kan sammenlignes med en tyk og blød dunjakke, hvilket vi kun kan være enige i. Derudover er køreposen syet med en bokskonstruktion, der forhindrer kulde i at slippe ind i køreposen. Køreposens maksimale isolering skyldes luften mellem dunfibrene, der giver maksimal isolering. Det er virkelig til at se og mærke, at der er tænkt rigtig grundigt over materiale og indhold i denne Voksipose. 

I fodenden af Voksi-posen er der en kompressionssnor, der er perfekt til at vokse med barnet og kan strammes til/løsnes efter barnets størrelse og sørger for, at dunene holdes tæt på barnets fødder, så den lille ikke får kolde fusser. 

”Jamen når den er stor og varm som en fluffy dunjakke, fylder den så ikke helt vildt?” Tænker du måske. Svaret er nej, det gør den slet ikke. Og det er faktisk nok det, som særligt min mand er aller gladest for ved denne. Der følger en kompressionspose med voksiposen, så den kan foldes sammen til at fylde næsten ingenting, hvilket vi er rigtig glade for hjemme ved os. Med tre børn er der meget tilbehør og andet, der skal opbevares, så at den kan gøres så lillebitte er virkelig dejligt, og også noget som min mand har bemærket fordelene i. Charlie sover normalvis i Voksi Classic i de kolde måneder, og den fylder ret meget at opbevare, så han var noget nervøs, da jeg fortalte, at vi fik en ny vinter-voksi-kørepose hjem. Den her fylder ikke mere end en lille blød vuggestue rygsæk og er nem at tage med på farten i ”håndtaget”. 

Derudover passer Voksi-posen til mange forskellige slags seler, da rygåbningen i køreposen gør det muligt at anvende den i både barnevogn, klapvogn, cykelvogn eller stol. Denne Voksi-pose er en sand vinder. Og jeg er så glad for, at vi fik lov at teste den. Adventure North lever 100% op til alle mine forventninger og forhåbninger – endda over forventning. 

I dette tilfælde bliver vurderingen: 

Nytteværdi: MEGET GOD – Hvis jeg kunne give den en endnu højere rating, havde jeg gjort det. I den kolde tid er det vigtigt, at de små er klædt varmt og godt på. Voksi Adventure North er en stor dejlig varm dunjakke/dyne til hele kroppen. Barnet kan både sove i den, sidde trygt og varmt i klapvogn, cykel eller andet. Voksi-posen kan bruges til så mange formål, hvor barnet skal holdes varmt under transport. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Det virker til, at Voksi-posen er lavet i godt holdbart materiale, der kan tåle at blive brugt og ikke ser slidt/brugt ud ved brug. Vi har brugt vores meget ihærdigt i testperioden, og den fremstår fuldstændig som ny. Posen kan lige rystes lidt inden brug, og dunene bliver helt fluffy igen. 

Pris: MEGET GOD – 1999 kr. kan måske godt lyde dyrt, men når man først har posen i hænderne, synes jeg på ingen måde, at det er dyrt. Pris og kvalitet hænger sammen, og jeg synes virkelig, at man kan mærke, hvad man betaler for her. 

Kvalitet: MEGET GOD – Særlig materialerne, blødheden og komforten er i top. Det er meget tydeligt, at det er en kørepose i god kvalitet. De mange dun gør, at man ikke er i tvivl om, at køreposen holder barnet varmt. Der er ikke sparet på noget i forhold til kvaliteten. For mig er det en ”luksuspose”.

 


Daniella har sammen med sin datter på 7 måneder testet Voksi Adventure North køreposen i farven sort.

Daniella fortæller:

Vi har testet denne lækre kørepose, som vi begge har været meget begejstret for.

En letvægts kørepose, men stadig stor og fluffy, som er beregnet til de kolde vintermåneder. Den kan bruges fra 0-3 år.

Posen kommer i en kompressionspose, så den kan pakkes godt sammen, når man skal på ferier. Det anbefales ikke, at posen ved almindelig brug ligger i komprimering, da luften mellem dunfibrene giver den gode isolering.

Køreposen består af 90/10 højkvalitets dunfyld. De sidste 10% er fjer. Dunfyld er både utrolig åndbart og lader fugt og overskydende varme forsvinde fra barnets krop. Det er de mange små “luftlommer” i dunene, der gør den så stor, men samtidigt nem at komprimere.

Alle materialerne i Adventure North køreposen er OEKO-TEX®standard 100, klasse 1 certificeret – hvilket betyder, at ingen af produkterne indeholder skadelige kemikalier. Det er noget, jeg vægter højt, når det bliver brugt på mine børn.

Vi er en familie, der er på mange oplevelsesture udenfor. Oftest i skov eller i nærheden af dyr, søer mm. Derfor valgte vi farven sort, så jeg ikke skulle bekymre mig om noget farve fra naturen, skulle smitte af på posen, når hun ikke ligger i barnevogn/klapvognen.

Den findes også i farverne Poppy Blue og Dark Sea Green.

Voksi-posen er vindtæt og vandafvisende ide, og de har behandlet den med Bionic finish ECO.

Adventure North kørepose kan godt holde til lidt regnbyer, uden det siver ned i stoffet. Se også hvordan de små regndråber samler sig på posen og ikke trænger igennem. Regner det meget, skal der regnslag over. Vores seneste skovtur, synes jeg, at den fik en del regn ved byerne, men den forblev helt tør indeni.

Vi skifter mellem klapvogn og barnevogn herhjemme alt efter hvilke ture vi skal på. Det er nemt at skifte posen alt efter, hvilken vogn, vi skal bruge – rygåbningen er lavet sådan, at den passer alle seler – da den har 2 store og fleksible velcroåbninger i ryggen. Den har ligeledes en todelt lynlås, så den kan lynes op både nedefra og oppefra.

Når vi når de helt kolde vintermåneder, kommer vi til at bruge de smarte snøringer Voksi har tilføjet denne pose, så man kan justere dunene helt tæt på kroppen og opnå maksimal varme. Snøringerne kan strammes ind ved hovedet og fødderne.

Noget vi har brugt rigtig meget i denne kørepose, er dens armåbninger! De åbnes og lukkes med lynlås. Isabella elsker, at hendes arme kan være frie til at udforske og være nysgerrig – samtidigt med posen lukker tæt og varmt om hende.

Det er virkelig en ekstra luksusdetalje, at Voksi har tilføjet til deres kørepose.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Den er nem at benytte og skifte fra vogn til vogn. Den har mange nyttige funktioner. Den kan vaskes ved 40C, hvilket er perfekt, hvis man har en baby, der tit gylper eller spiser mange snacks i køreposen.

Kvalitet: MEGET GOD – Når du får produktet i hånden, er førstehåndsindtrykket, at det er kvalitet, du står med. Efter at dykke ned i, hvilke materialer de har brugt, bekræftede det mit indtryk. De går ikke på kompromis med materialerne og sørger for, du putter dit barn ned i det bedste, af det bedste.

Pris: MEGET GOD – prisen står til 1999,-

Jeg har valgt at bruge den bedste rating her også. Selvom 1999,- er mange penge, synes jeg, at det er et prislag flere køreposer ligger i, og den her er kvalitets og funktionsmæssigt langt over standard. Det skulle kun være, hvis Voksi kom med en nyhed, jeg personligt selv ville skifte denne kørepose ud med en anden.

 


Vores tester Malene har sammen med sin søn på 14 måneder testet Voksi Adventure North køreposen.  

Voksi Adventure North er en kørepose til de kolde temperaturer med fyld af højkvalitetsdun (90%) og syet med en særlig bokskonstruktion for bedst muligt at holde kulden ude. Posen har desuden vandsøjletryk på 3000 og er vindtæt. Ideelt til de meget kolde efterårs- og vintermåneder.

Det som gør Adventure North posen helt unik er, at den er designet med særlige åbninger til armene, som nemt åbnes og lukkes med lynlås. Barnet kan altså holdes lun i posen samtidig med at kunne bruge armene – hvad end det er for at spise snacks eller andet.

Køreposen kommer i 3 forskellige mørke efterårsfarver, og kan bruges i både klapvogn og barnevogn. 

Malene fortæller:

Siden Theodor blev gammel nok til at sove udenfor, har han sovet i voksi-poser. Senest i forårsposen, Sky Light, som vi er enormt glade for, men som vi godt kan se nok snart bliver for kold. Vi glæder os derfor over, at vi har fået lov at teste Adventure North. 

Allerede da jeg pakkede posen ud kunne jeg mærke hvor luftig og lækker den er! Den er endnu lidt for varm for Theodor at sove i, men vi har allerede brugt den i løbet af dagen, hvor man nemt bare kan lyne op, hvis det bliver for varmt. 

Det smarteste ved køreposen ér og bliver åbningerne til armene! Theodor kan godt lide at have armene fri og vil derfor ofte tage armene op af posen, hvilket slet ikke er nødvendigt i denne. I stedet kan han få armene ud af åbningerne samtidig med, at hans overkrop holdes helt varm. Helt genialt når man er et lille madøre som ham, som altid har en snack i hånden. 

Jeg anbefaler alle at bruge køreposer! Det er så dejlig nemt ikke at skulle have sit barn i tøjet, hvis man bare lige skal gå en tur, handle eller lignende – og endnu smartere er det, hvis barnet sover lur ude, da de så slipper for at have en masse tøj på for at holde varmen, men blot kan have fuld bevægelighed nede i posen. 

Køreposen kommer i en kompressionspose og er derfor nem at pakke væk i forår og sommermånederne, hvor Adventure North posen er for varm. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –  køreposen kan bruges både i barnevogn og klapvogn (og egentlig alle andre steder med den type sele) og helt til tre år. 

Kvalitet: MEGET GOD – idet man får posen mellem hænderne kan man virkelig mærke, at Voksi endnu engang leverer topkvalitet. 

Pris: MEGET GOD – med tanke på den lækre kvalitet, er Voksi-posen alle pengene værd.

 


Lone fortæller:

I september har vi testet Voksi Adventure North – Winther Stroller Bag (norsk familievirksomhed).

Voksi har siden 1985 udviklet de lækreste og gennemtænkte (vogn)poser til såvel klapvogne, barnevogne, m.m.

Køreposen Adventure North fra Voksi er med sit smukke og enkelte design øverst i ”need to have” pyramiden. Køreposen er velegnet til efterår og vinter, fordi den såvel er vindtæt, vandtæt (vandsøjle 3000) og samtidig holder barnet varmt. Den har dunfyld, bløde tekstiler og er superlet. 

Endvidere er køreposen meget brugervenlig med 2-vejs lynlåse, så man kan lyne op både foroven og forneden. Bagpå køreposen er der åbning, så selen fra klapvognen kan monteres på barnet indefra. Også er der foran åbning til barnets arme, så barnet sidder trygt og varmt, men samtidig har armene fri – helt genialt påfund. 

Køreposen kan bruges frem til 3 års alderen (+/-) – den udvendige længde er 105 cm og bredden er 50 cm. Hvis køreposen bruges af småbørn, kan man stramme snoren nederst. Så dunene kommer tættere på de små fødder. Der medfølger en kompressionspose, som er genial til at pakke køreposen sammen i og medtage på weekend, rejse eller lign. som opbevaringspose.

Køreposen Adventure North fra Voksi er bestemt blevet gennemtestet. Vi har brugt den på sidelinjen, når mor Lone er ude og spille fodbold, i klapvognen på løbeture, i skoven og på stranden med familien og ikke mindst til alm. aftengåture ned til hestene bagved vores boligkvarter. 

Der har dog været stor kamp blandt pigerne om, hvem der skulle sidde i køreposen 😊

Det er ingen hemmelighed, at vi er blevet rigtig glad for denne vinter/efterårs kørepose. Vi elsker det neutrale og stilrene design, og så er køreposen så lækker i materiale og det, at den både isolerer for vind/regn og samtidig holder barnet varmt, er et kæmpe win win for småbørnsfor9ældre. 

Vi overvejer faktisk at købe en kørepose mere, så pigerne har en hver.

Vi har intet dårligt at berette om i forhold til Voksi Adventure North køreposen, tværtimod vil vi anbefale den til alle, som vi møder på vores vej.

*** 

I dette tilfælde bliver ratingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Køreposen har vist sig at være yderst effektiv og uundværlig til at alle slags udflugter – et behov vi ikke anede, at vi havde. Den vokser med barnet, hvilket giver den utrolig stor nytteværdi.

Holdbarhed og kvalitet: MEGET GOD – Køreposen er lavet af et holdbart materiale, som samtidig er let, blødt materiale og nemt at vaske af med klud.

Pris: GOD – Den vejledende udsalgspris er 1.999 kr. for Adventure North køreposen. Vi synes, at prisen er meget fair, henset til kvaliteten og det, at man kan bruge den i mange år.

 


Vores tester Anja har testet Voksi-posen Adventure North i farven sort med hendes datter, Sofie, på 1 år.

Anja fortæller:

Jeg har været så heldig at få lov at teste denne lækre voksipose, som er helt perfekt til efterår og vinter. Den er lækker, vamset, blød og virkelig behagelig for en baby at ligge i.
Sofie er mit 4. barn, og jeg forstår ikke, hvordan jeg har kunnet undvære en sovepose/kørepose som denne til de andre børn. Jeg er stor fan!

Voksi Adventure North er virkelig lækker i kvaliteten. Den er lækker blød, den er vamset, og den indbyder virkelig til en god putning i vognen. Den består af dunfyld og har en medium isoleringsevne, som gør, at den egner sig perfekt til en kold dansk vinter. Den måler 105 cm i længden, som er med til at sikre, at posen kan bruges i alle de år barnet sidder i klapvogn.
Der medfølger en smart kompressionspose, som gør, at Voksi-posen kan pakkes ned og tages med på ferie uden, at den fylder særlig meget.

 

Voksi-posen er udstyret med en virkelig genial åbning til hænderne, således at barnet ikke behøver pakkes næsten helt ud på overkroppen for at få en snack på turen, men blot kan stikke hænderne ud af lynlåshullerne – og vupti, barnet holdes stadig varmt.

Voksi-posen er desuden, som alle andre poser fra Voksi, udstyret med huller i ryggen til barnevognssele, klapvognssele osv.
Alt i alt er det en voksipose, som vi virkelig har glæde af og er meget glade for.

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Den er genial til efteråret og vinteren. ISÆR med åbningerne til armene, så barnet ikke skal pakkes helt ud af posen for at få en snack i hånden.

Pris: MEGET GOD – Jeg synes 1.999kr er helt fair. Man får så meget kvalitet i den pose, samtidig med at den er genial i hverdagen med små børn.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – super lækker kvalitet og virkelig god holdbarhed på trods af at Sofie på 1 år spiser mad og snacks. Den er nem at vaske og sågar lige at tørre af med en vådserviet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Miiego Miisound XXL