TEST af Nature Kørepose fra Easygrow of Norway

Trine har testet Easygrow of Norway Nature Kørepose.
Trine fortæller:
Easygrow of Norway Nature Kørepose har været en uvurderlig følgesvend for vores lille Sofus på 2 år. Vi har brugt den i forskellige vejrforhold, og den har vist sig som en god løsning til at holde ham varm og tilfreds, selv i koldere temperaturer. Derudover er køreposen virkelig pæn og lækker, og den giver lige vores barnevogn og klapvogn et stilfuldt løft. Stoffet føles blødt og slidstærkt, og det er nemt at rengøre – hvilket er afgørende, når man har en aktiv dreng som Sofus. Vi har bare brugt en klud, og så er den pæn og ren igen.
Vi har haft Nature køreposen med på ture i skoven, og den gjorde et fantastisk arbejde med at beskytte Sofus mod de kølige efterårsvinde. Senere i efterårsferien, brugte vi den i det kolde København. Uanset om vi er i skoven eller blot en tur rundt i byen, er Sofus altid varm og komfortabel. Køreposens isoleringsevne er altså imponerende
Køreposen har også vist sig at være utrolig praktisk. Vi har justeret længden for at passe til Sofus’ højde, og det har gjort den til en langsigtet investering. Lynlåsene fungerer let, selv med handsker på, og den justerbare hætte har reddet os fra kolde ører i skoven. Åbningen til barnevognsselen giver os sikkerhed og bekvemmelighed, og det er en af det bedste ting ved posen. Køreposen er universel og passer til alle vogne, og det er så hurtigt at trække låsemekanismen igennem posen og sætte selen fast.
En af de mest bemærkelsesværdige ting er, hvor godt Sofus sover i køreposen. Uanset om vi er i skoven, og han tager en lur i naturen eller på en vandretur i København, er han rolig og tilfreds i sin hyggelige hule. Det er tydeligt, at Nature køreposen er mere end bare et praktisk produkt – den skaber et varmt og trygt miljø for vores søn. Han har endda flere gange sovet mere end 2 timer i den – det er vist aldrig sket før. Når han vågner, er han helt tør i huden og ikke sådan klamsvedig, som vi ellers tidligere har oplevet.
Alt i alt er Easygrow of Norway Nature Kørepose blevet en uundværlig del af vores liv som forældre. Den har gjort vores udendørs oplevelser sjovere og mere behagelige, uanset vejret. Den kombinerer stil, kvalitet og funktionalitet på fornem vis. Selvom prisen måske er en smule højere, er det en investering, som er det hele værd. Vi kan varmt anbefale denne kørepose til andre forældre, især dem, der elsker udendørs eventyr og ønsker det bedste for deres børn. Det eneste vi måske kunne ønske os er, er der bliver lavet huller til armene ude i siden, så de små kan stikker poterne ud.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Alle med småbørn bør have en kørepose – især til de kolde efterår/vintre i Danmark og især med så god isoleringsevne.
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Vi har kun testet i en måneds tid, men det at man kan tørre den af med en klud, og at den vokser med barnet, taler for at den holder mange år endnu.
Pris: GOD – Den koster fra 2.099 kr, hvilket måske er ret dyrt. Den kan til gengæld bruges frem til 130 cm, og den kan endda anvendes som legetæppe eller til at sidde på i den kolde skovbund.
Ingen kommentarer endnu