TEST af Nathuset af Jo Nesbø fra Forlaget Modtryk – Testfamilien
TEST af Børste bøger fra Forlaget Alvilda

TEST af Nathuset af Jo Nesbø fra Forlaget Modtryk

Flere af vores testere har den seneste måned testet “Nathuset” af Jo Nesbø fra Forlaget Modtryk. Her kommer deres anmeldelser:


 Vores seniortestere Kirsten og Bernd Michelsen har testet bogen Nathuset, skrevet af Jo Nesbø, fra forlaget Modtryk. 

De fortæller:

Vi var så heldige, at vi faktisk var ved at pakke til en ferie i skønne Thy, da pakken fra Modtryk landede hjemme hos os, så selvfølgelig skulle bogen med os på ferie. 

Gyseren Nathuset er skrevet af forfatteren Jo Nesbø, som er en af verdens førende krimiforfattere. Her i Danmark er han dog mest kendt for sine kriminalromaner om den fordrukne norske politibetjent Harry Hole. 

Hans nye bog Nathuset er en gyser med et overnaturligt element. Nathuset handler om den forældreløse dreng Richard, som mister sine forældre, da deres lejlighed bryder i brand. Han flytter derfor til den lille by Ballantyne, hvor han kommer til at bo hos plejeforældrene Jenny og Frank. 

Richard har udviklet sig til en dreng, der mobber sine skolekammerater, så han får ikke nye venner. Han er dog ikke den eneste outsider i byen, så han finder nogle gange sammen med klassekammeraten Tom, den mindste i klassen, og som stammer voldsomt.

En dag de to drenge er ude at gå, kommer de forbi en gammeldags telefonboks og beslutter at lave telefonfis. De slår op i den gule telefonbog, der ligger på hylden under telefonen, og Richards finger stopper ved navnet Jonasson, Imu. Richard trykker nummeret til Jonasson og giver Tom telefonrøret.

Sig ’Hej Imu, jeg er djævlen, og jeg inviterer dig til helvede, for det er der, du hører hjemme’”. Tom vil ikke, men bliver dog overtalt til at gøre det. Han når ikke at fortælle, hvad Imu svarer, da han pludseligt bliver suget ind i telefonrøret, ligesom spist. Han kæmper imod, og Richard tager fat i ham og trækker alt, hvad han kan, for at få Tom væk fra røret, men lige lidt hjælper det. Tom forsvinder!

Richard er selvfølgelig politiets hovedmistænkte, hvilket ikke bliver bedre af, at en anden klassekammerat også forsvinder på mystisk vis nogle dage senere, efter at have været sammen med ham. 

Hverken politiet eller andre i byen tror på Richards forklaringer. Den eneste der tror på Richard er klassekammeraten Karen, men da hun også forsvinder, er Richard den eneste, der kan redde hende.

Nathuset er en spændende gyser om ensomhed og mod, om venskab og undergang. Om det vi kan se, og det vi ikke kan se. Det er historien om det mørke hus i den endnu mørkere skov.

Nathuset er fuld af finter og fantasi, og efter min mening egner bogen sig både som ungdomsbog og voksenbog. Jo Nesbø skriver let læseligt og gør det svært for dig, at skelne mellem virkelighed og fantasi. Du bliver hurtigt revet med i historien. Nathuset er nemlig så spændende, at du liiige skal have det næste kapitel med, for det er svært ved at lægge bogen fra sig.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen af Nathuset:

Nytte/-læseværdi: MEGET GOD – Nathuset er en spændende og let læselig gyser, som jeg havde svært ved at lægge fra mig. God både som ungdoms- og voksenbog. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Nathuset er skrevet på kvalitetspapir, og hvad handlingen angår kan den sagtens kan læses flere gange. Jeg tænker, du får øjnene op for nye detaljer ved at læse bogen igen.

Pris: MEGET GOD – Jeg mener prisen er fair, når jeg tænker på det er en ny udgivelse, med en spændende historie der kan læses igen og igen.

Kvalitet: MEGET GOD – Bogen er trykt på godt og kraftigt papir og er med en behagelig, læsevenlig skriftstørrelse. Den har en god og kraftig hardback-indbinding og er pæn at have stående i en bogreol.

 


Vores tester Jane & hendes familie har den seneste måned testet en bogpakke fra forlaget Modtryk indeholdende bogen Nathuset af Jo Nesbø. 

Jane fortæller:

Jeg modtog en fin pakke Modtryk med bogen Nathuset sammen med et ”farligt øje” og et spindelsvæv. Jeg havde virkelig glædet mig til at modtage denne bog, da jeg tidligere har prøvelæst bogen Jalousimanden. Sandt at sige,har jeg altid troet, at jeg ikke var til krimier, men det er blevet gjort til skamme. 

Nathuset udkom den 24. oktober, men jeg modtog den først i oktober, så jeg kunne danne mig et indtryk inden release.

Nathuset er opdelt i 3 dele, og ligesom man tror, man har regnet det ud, ændrer tingene sig igen.

Nathuset er et forladt hus i skoven uden for Ballantyne eller er det hele bare en illusion? I del 1, som er den længste er hovedpersonen en ung dreng, som oplever flere mystiske ting i og omkring Nathuset, mens i del 2 er hovedpersonen blevet noget ældre og er tilbage til reunion på den gamle skole – og igen sker der mystiske ting i Nathuset, mens hovedpersonen i del 3 er indlagt på en lukket afdeling – har han mon været det altid, og hvad så med del 1 og 2? Du skal vist bare læse den……., det vil du ikke fortryde.

Som andre bøger fra forfatteren, var den svær at lægge fra sig, da der konstant var nye spændende aspekter, som jeg bare ville vide mere om – hvordan regner man plottet ud. 

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –en fysisk bog er god til at få en væk fra alle de elektroniske devices, vi omgiver os med i dag. 

Holdbarhed: MEGET GOD – virkelig solide bøger, som kan læses mange gange uden, at det kan ses.

Pris: GOD –bogen koster omkring 200 kr., hvilket er fornuftigt for det, man får.

Kvalitet: MEGET GOD – lækre bøger i fast omslag/hard back.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Børste bøger fra Forlaget Alvilda