TEST af legetøj i samarbejde med Scandinavian Baby Products  – Testfamilien
TEST af Voksi Move Light

TEST af legetøj i samarbejde med Scandinavian Baby Products 

Flere af vores testere har den seneste måned testet legetøj i samarbejde med Scandinavian Baby Products. Her kommer deres anmeldelser: 


Vores tester Elisabeth har den seneste måned sammen med hendes søn William på 14 mdr. og datter Josephine på 3,5 år testet legetøj fra Quercetti i samarbejde med Scandinavian Baby Products.

Elisabeth fortæller: 

William har længe været interesseret i Josephines kugle bane, dog er den lidt for lille til ham, og derudover synes jeg, det er svært at navigere rundt i alt det legetøj, man kan købe til en 1-årig. Så da muligheden bød sig, og vi fik lov til at teste dette skønne og farverige legetøj, var jeg nødt til at sige ja, for denne test var helt oplagt for os at teste. 

Vi har fået lov at teste følgende legetøj:

Produkterne

Alle produkter vi modtog, havde de skønneste farver, og var håndgribelige for en 1-årig. Herhjemme elsker vi farver, så derfor passede dette legetøj rigtig godt ind hos os. 

Forskning viser, at farver påvirker indlæringen. Allerede fra 0-6 år fungerer farver som visuelle eller følelsesmæssige stimuli. Især primærfarverne (rød, gul og blå) og lyse/mørke kontraster bidrager til den motoriske og mentale udvikling og opmuntrer barnet til at udforske omgivelserne.

Det er hele den bærende idé bag Scandinavian Baby Products samt den røde tråd i deres sortiment at støtte børn i deres udvikling gennem lærerigt legetøj af høj kvalitet.

Vi har modtaget: 

Kugletårn med raslebolde

En høj kuglebane, oplagt til de små. Selve elementerne i tårnet, er nemt for de små fingre at få fat i, og William kunne bruge lang tid på at sidde med tårnet og lege selv. Man går aldrig galt med en kuglebane til de små og især ikke, når kuglerne kan rasle som små rasle æg. 

Dog vælter den lidt nemt, når de små tager fat i den, der manglede lige en lidt større eller mere stabil fod på den. 

Hammerspil – Hammer Peggy 

Hammerbrættet kunne vi som forældre hurtigt blive træt af, men børnene elskede den. Jeg er overrasket over, hvor nemt Josephine havde ved selv at samle den. Selvom det er et simpelt stykke legetøj, så elsker de fleste børn at kunne få lov til at hamre på noget.

Der er dette legetøj genialt. Man kan samle den på 2 måder: en måde så man kan slå ”pløkkerne” halvvejs igennem, og derefter vende den, og starte forfra på den anden side. Derudover kan man også gøre den en tand højere, så man har mulighed for at slå ”pløkkerne” hele vejen igennem. 

Migoga Junior kuglebane (22 dele)

En lidt større kuglebane, som Josephine især var vild med. Den er så nem at samle, at selv Josephine kunne gøre det selv, efter få forsøg og lidt hjælp. Efter Josephine havde samlet den, synes William også, den var et hit, og elskede at se boldene trille rundt. 

Der skal ikke være tvivl om at legetøjet fra Quercetti er af HØJ kvalitet, når man køber legetøj fra Scandinavian Baby Products. De er desuden en af de største distributører af babylegetøj i Skandinavien. 

Produkterne bliver solgt af kendte forhandlere i hele Danmark. 

Samlede vurdering af legetøjet fra Quercetti:

Nytteværdi: GOD – selv min datter på 3 år synes legetøjet var et HIT!

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – legetøjet er i høj kvalitet, hvor legetøjet kan holde til at blive leget med af små baby hænder og ikke går i stykker. 

Pris: GOD – Synes bestemt meget legetøj er oppe i den høje ende, men man giver også gerne lidt ekstra for at fremme børns udvikling. Med de ord, synes jeg bestemt, produkternes pris er fair og til at betale. 

 


Vores tester Cecilie har sammen med døtrene Ingrid og Edith på hhv. 3 år og 8 mdr. testet tre sæt legetøj; Migoga Junior kuglebane (22 dele), Kugletårn med raslebolde og Hammerspil: Hammer Peggy, fra Quercetti Toys Italia, som distribueres af Scandinavian Baby Products.

Cecilie fortæller:

Vi har glædet os meget til at teste de fine og farverige produkter fra Quercetti Toys. Quercetti Toys laver legetøj med fokus på, at leg er læring, og som stimulerer den kreative intelligens, logisk tænkning og indbyder til at udforske. Helt i tråd med Quercetti Toys formål med at inspirere både børn og voksne,  var jeg selv meget spændt på at teste kuglebanerne. Jeg synes, kuglebaner er fascinerende, og vi har endnu ikke en, så det var helt oplagt for os at teste.

Da vi åbnede Migoga Junior kuglebane, gik vi straks i gang med at samle det, og allerede her begyndte legen. Ingrid på knap 3 år syntes, det var fedt at være med til at samle banen; finde de rigtige dele og sætte dem sammen. Det er store dele, så det er nemt for barnet at sætte dem sammen.

Både lillesøster på 8 mdr. og Ingrid synes, det er sjovt at kigge på kuglerne, der triller igennem banen. Det er også blevet testet nøje, hvilken kugle, der triller hurtigst; den blå raslekugle eller en uden raslen (Psst den uden raslen er hurtigst). Det er sågar testet, om kuglebanen også kunne bruges til små biler.

Jeg fik ved et tilfælde en kugle til at ‘dreje rundt’ (som Ingrid sagde det) i tragten inden den tog turen gennem banen, og det er nu blevet almen praksis, at vi skal få kuglen til lige at tage en tur rundt i tragten inden den ryger ned.

Kugletårnet med raslebolde er i farvestrålende farver, og det er sjovt at samle den på en ny måde hver gang, hvilken farve skal mon være øverst?

Igen er der mulighed for udforskning og for eksempel se, hvor mange kugler man kan nå at trille af sted, inden den første er i bund. Selvom min yngste på 8 mdr. ikke selv kan trille boldene, har kugletårnet været et hit for hende, hvor hun kan kigge på kuglerne trille ned ad det farvestrålende tårn.

Generelt har raslekuglerne i sig selv været sjove for Edith på 8 mdr., både til at putte i munden og til at rasle med.

Kugletårnet vælter dog nemt, og vi kunne godt mangle en slags stabil fod.

Der er timevis af leg i kuglebanerne, og min ældste datter opsøger selv at lege med kuglebanen.

Hammerspil udfordrer øje-hånd koordinationen, og udover det kan man lave lege, hvor der skal hamres på en bestemt farve. Det var desuden et hit for den snart 3-årige at samle spillet og finde de farver, der passede sammen. Der er mulighed for også at sætte fødderne dobbelt på under bunden, så man kan slå ‘sømmene’ hele vejen igennem brættet. Det var sjovt og meget spændende at se, hvilket slag, der mon blev dét, der fik ‘sømmet’ helt igennem. Desværre oplever vi, at ‘fødderne’ nemt falder af og det ødelægger lidt legen.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – der er mange timers leg i kuglebanerne og flere muligheder for leg – hammerspillet trækker dog den samlede vurdering lidt ned

Holdbarhed: MEGET GOD – det kan ikke ses på de enkelte dele, at de er brugt

Pris: MEGET GOD – der er god værdi for pengene, og det er faktisk billigere, end jeg havde forventet.

Kvalitet: GOD – stærk plastik, som kan holde til lidt af hvert, dog mangler det, at det kan sidde bedre sammen og ikke falde så let fra hinanden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Voksi Move Light