TEST af Matas Natur solserie – Testfamilien
TEST af Matas Striber solcreme

TEST af Matas Natur solserie

Flere af vores testere og gæstetestere har testet Solserien fra Matas Natur.

Følgende produkter er testet:


Camilla fortæller:

Vi har testet fire solcremer og en aftersun lotion, som Matas Natur lige har lanceret. Produkterne er uden parfume, parabener og farvestoffer. Derudover er de svanemærket og astma/allergimærket. Det er en vegansk solserie, som er skånsom mod huden og som kan bruges af både børn og voksne. 

Vi har på vores ferie til Frankrig testet sollotion spf 30 og ansigtssolcreme spf 30, med stor fornøjelse. Cremen er super nem at smøre ud og man bliver ikke fedtet. Den er vandfast og vi har vigtigst af alt ikke haft problemer med rød hud efter en dag i solen.

Aftersun har vi brugt efter badet om aftenen. Den har den kølende effekt som håbet og lovet. Den er med kakao- og avocadosmør, hvilket gør den utrolig fugtgivende.

Vi kan på det varmeste anbefale produkterne fra Matas Naturs nye solserie.

Vi har i hvert fald fundet vores nye favorit af solprodukter.


Vores gæstetester Berit har sammen med din datter Clara på 8 måneder tester solcremer og Aftersun fra Matas Natur.

Berit fortæller:

Vi har testet de nye solprodukter fra Matas Natur. Jeg meldte mig som tester, da det er Claras første forår/sommer, og som førstegangsmor var jeg selvfølgelig optaget af at give mit barn (og mig selv) en god beskyttelse, samtidig med det helst skulle være så skånsomt og naturligt som muligt. Jeg var derfor ret spændt på denne serie, for også at se, om selve lotionernes konsistens kunne leve op til mine forventninger og krav.

Da jeg modtog pakken med produkter, var jeg først og fremmest positivt overrasket over, at der både var faktor 15 og 30. Min datter testede kun faktor 30, men med en hverdag på kontoret, kan jeg som regel nøjes med faktor 15 til hverdag. Selve designet er også indbydende og farven på indpakningen gør også, at den er nem at finde i tasken. Vi endte nemlig med også at bruge ansigtssolcremen i pusletasken, da det er en rigtig fin størrelse, når man er på tur.

Matas kører derudover med et koncept, hvor man kan aflevere tom emballage fra deres produktet i butikken, hvorefter de recycler det. Dette er noget der tiltaler mig og giver plus-point i min bog.

Selve produktet:

Vi testede 2 sollotioner i hhv faktor 15 og 30, samt 2 ansigtssolcremer i samme faktorer. Herudover testede vi aftersun af samme mærke.

Indholdet i Matas Natur solprodukter tager udgangspunkt i naturlige ingredienser, såsom havreekstrakt, jojobaolie og algeekstrakt. Produkterne er med økologisk uparfumeret indhold, så selv de mindste kan være med.  Det skal så også siges, at der samtidig står på indpakningen, at det er 10% af produktet, der er certificeret økologisk, så hvis man går efter et fuldstændig økologisk produkt, så er det måske værd at bide mærke i.

Aftersun-produktet indeholder derudover også kakao- og avocado-smør, der giver en dejlig konsistens. Hvorvidt der dog er tale om en bæredygtig produktion af fx avocadosmør, må stå i det uvisse, dog er serien RSPO-certificeret, hvilket betyder, at Matas har indkøbt kvoter af certificeret palmeolie, hvilket er med at til sikre, at palmeolien er miljømæssigt og socialt ansvarligt.

Jeg har personligt altid været en flittig bruger af solcreme og bruger hele året minimum faktor 10 i ansigtet, jeg var derfor også spændt på om ansigtscremerne kunne ‘performe’ under min make-up, da det er et ‘must’ før jeg gider bruge et produkt. Jeg har stort set brugt faktor 15 hver dag siden jeg modtog det, og de andre dage har jeg brugt faktor 30. Jeg har været meget tilfreds med kvaliteten og min make-up har faktisk set bedre ud end med min tidligere ansigtssolcreme, hvilket betyder, at jeg fremover vil købe Matas Natur i stedet. Selve sollotionen er vi også meget tilfredse med. Den har en behagelig duft og er nem at smøre ud, uden at efterlade et hvidt skær. Lotionen trækker hurtigt ind i huden, så man ikke skal vente alt for længe med at tage tøjet på bagefter.

Vi var generelt heldige i testperioden i forhold til vejrforholdene. Med en sol, der nærmest har været konstant til stede og høje temperaturer, har det været ideale forhold. Med en datter, der nyder at få creme på, men så også vil i gang med dagen, har sollotionen levet op til forventningerne. Begge sollotioner var nemme at bruge og blev hurtigt absorberet i huden ift. til mange andre cremer vi har prøvet. Ingen af os er blevet røde i testperioden og den kølende aftersun har været en dejlig afslutning på de varme dage. Produkterne har været testet herhjemme, og på farten, i byen og til den store familie-sammenkomst i fuld sol, og der har generelt været meget god tilfredshed med produkterne.


Nadia fortsætter:

Jeg har sammen med Clara Cirkeline på 4 år og Viggo på 1 år, testet den nye produktlinje fra Matas; Matas Natur.

Testen består af Sollotion spf 15 og 30, ansigstsolcreme spf 15 og 30, samt en aftersun. Alle produkterne er uden parfume, og er både svane- og astma/allergi mærket. Lige som vi her i familien godt kan lide det. Derfor var jeg også meget spændt på at teste dem, og vejret har jo heldigvis vist sig fra sin allerbedste side de sidste par uger, hvilket jo ikke kunne være mere perfekt netop til denne opgave.

Clara Cirkeline er et rigtigt udebarn. Derfor er det ekstra vigtigt at hun får påført en solbeskyttelse af høj faktor. Jeg valgte derfor at benytte faktor 30 til både hende, og hendes lillebror der med hans 1 år, for første gang i år rigtig kommer i kontakt med solen.

Desværre gik der ikke mange dage, førend jeg måtte sande at Matas Natur ikke helt kunne leve op til forventningerne når det kom til børnene. Clara fik meget hurtigt varmeknopper over hele kroppen, og det var som om at hendes hud ikke kunne ånde ordentligt.

Jeg gav selvfølgelig solcremen en chance – der kunne jo være så meget andet der var skyld i knopperne, men da jeg efter nogle dages pause, hvor knopperne var forsvundet, igen forsøgte mig med Matas Natur, opstod problemet endnu en gang. Tilsvarende gjorde sig gældende ved lillebror Viggo. Han blev med sin porcelænshvide hud meget hurtigt rød til trods for at solcremen var påført inden for kort tid, samt i rigelige mængder. Et problem som jeg ikke har været ude for, med den solcreme vi normalt benytter.

Nu skal det siges, at vi i vores familie, alle døjer med lidt følsom hud, og derfor stiller det ekstra store krav til bl.a. solcremer, da der ikke skal meget til førend huden reagerer. Derfor var vi også ekstra glade for at se en solcreme på markedet, der ikke indholder alt det trælse.

Jeg selv, der pt. er gravid i 24. uge,  har benyttet mig at både faktor 15 og 30, og især ansigtssolcremen, har jeg været meget begejstret for. Den er rigtig let i konsistensen, nem at dosere og jeg har derfor uden problemer kunne bruge den under min daglige makeup. Den trænger hurtigt ind i huden, og efterlader ikke ansigtet hverken fedtet eller skinnende som man ellers kan komme ud for. Det gør sig i øvrigt gældende for hele linjen, hvilket i min bog er et kæmpe plus, da jeg ikke er fan at den der klisterede følelse som solcreme ellers tit kan give.



Vores gæstetester Ditte har sammen med familien (datteren Clara på 4,5 år og sønnen Eskil på 9 måneder) testet Matas Naturs nye solserie.

Ditte fortæller:

Vi har været så heldige, at have fået lov til, at teste den nye solserie fra Matas Natur. Vi har testet deres sollotion med spf. 15 og spf. 30, deres ansigtssollotion med spf. 15 og spf. 30 samt deres aftersun.

Produktet har et flot og indbydende design, som hurtigt gør opmærksom på de gode egenskaber man kan finde i serien. Jeg spottede straks, at det både er svanemærket og er astma-allergi venligt. Derudover beskrives der kort på forsiden af samtlige produkter, hvilke naturlige ingredienser der er anvendt, hvilken type beskyttelse det er (lav/mellem/høj) og at det er både vandfast og parfumefri. Altså rent slaraffenland for en sygeplejerske som mig.

Arbejdet med produktet har været rigtig godt – mest fordi vi endelig har haft lidt sommer her i Danmark så behovet for solcreme har været aktuelt, men også fordi selve produktet er nemt at smøre ud, efterlader ikke en fedtet hinde på huden, er smagsnetural (fordi man kan sagtens komme til at få lidt ind i munden på de små eller på fingrene, som jo oftest er inde i munden når man kun er 9 måneder) og slutteligt absorberes hurtigt i huden, så man ikke går rundt med hvide streger på kroppen. Til sidstnævnte testede jeg det endda på min mand, Rasmus. Han er det mest sippede stykke mandfolk på jorden, når det kommer til solcreme, for han kan slet ikke rumme tanken om, at man går rundt med hvide streger samt følelsen af, at være fedtet ind. Selv HAN har udtalt: ”Det er en overraskende god sollotion!” – OG DET ER STORT HERHJEMME! Så det er altså første gang vi har en sollotion, hvor det ikke er en kamp at få smurt ud på kroppen og hvor alle mand faktisk er tilfreds. Prismæssigt er det lige så godt som det altid er med Matas. Overkommelig pris for gode produkter. Og det er noget for en nordjyde.

Alt i alt en sand fornøjelse med denne test, som har gjort det helt tydeligt hvilken solserie vi forsætter med herhjemme sommeren over.


Cecilie afslutter:

Vores tester Cecilie har sammen med hendes søn Malthe på 5 måneder og resten af familien testet MatasNatur solcreme.
Vi har testet sollotion og ansigtssolcreme i faktor 15 og 30 samt deres aftersun. Vores første håndsindtryk er, at de er flotte og dæmpet i farven. De dufter ikke af solcreme, som andre solcreme, hvilket er et kæmpe plus for os. Det er super nemt at smøre ind og fedter slet ikke. Cremen er ikke til at se, når den er smurt ind.
Vi afprøvede solcreme på vores ferie på Gran Canaria sammen med farmor og faster. Allerede fra anden dagen brugte hele familien vores solcreme, fordi de simpelthen var de bedste. Så helt klart et produkt, som vi selv kommer til at købe, når vi er færdige med vores tuber. Jeg ved at nogen i familien allerede har købt et sæt sollotion og ansigtscreme til næste ferie.
Jeg syntes, at tuberne er nemme at bruge og de kan lukkes med en hånd. En klar fordel med en baby på 5 måneder på armen. Prisen er en rigtig fin pris og de er nemme af komme til – De kan bestilles på Matas.dk og købes i deres butikker.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Vi har nedenfor samlet testernes vurderinger:

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Matas Striber solcreme