Test af Nomi by Evomove – Testfamilien
KIMOVI hudpleje

Test af Nomi by Evomove

(Produkterne er sponsoreret med henblik på test – men det er testfamiliernes 100% ærlige meninger der kommer til udtryk i anmeldelsen).

Vores tester Susan har sammen med døtrene Anemone på 2 år og Lilje på 9 mdr testet Nomi stolen fra Evomove.

De fleste af os kender og er endda opvokset med Tripp Trapp stolen. Manden bag Tripp Trapp stolen er Peter Opsvik og han designede den kendte stol til hans søn. 40 år efter, har han overgået sig selv og designet Nomi til hans barnebarn Iris.

Alt hvad man kender fra Tripp Trapp har Nomi ? og mere til. Der er virkelig tænkt over hver lille detalje, på at barnet skal have plads til at udfolde sig og være aktivt, på barnets ergonomi, på kemi og på miljøet. Nomi High Chair er en helt plain stol, hvor man kan tilkøbe ekstraudstyr alt efter barnets størrelse og alder. Fx kan man købe babyindsatsen til de helt små børn, altså en skråstol. Man kan købe bøjle og bord til barnet der kan sidde, men skal have støtte. Der er seler til det meget urolige barn og der er hynde/pudesæt til sæde og ryglæn.

Bedst som vi skulle til at lede efter højstol til vores yngste datter Lilje, var vi så heldige at få lov at teste Nomi stolen fra Evomove. Storesøster Anemone fik en brugt Tripp Trapp stol, så det er den vi har erfaring med, samt Ikeas højstole. Da vi læste om Nomi og også fandt ud af at det var Tripp Trapps lillesøster, blev vi ellevilde og glædede os til at få den hjem, med store forventninger.

Vi var blevet bedt om at bestille stolen i den sammensætning vi ønskede på Evomove.dk og jeg må sige det var en positiv oplevelse. Deres hjemmeside er let og overskuelig og fungerer som valg funktioner af først basis stol og derefter diverse tilbehør i 3 trin. Man kan sidde og lege med farverne og sammensætningen, indtil man finder lige det der matcher ens behov. Man kan selvfølgelig også gå i en fysisk butik og føle og røre, men ligegyldigt hvor man vælger at købe, så er hjemmesiden et godt sted at lege med farve sammensætningerne.

Min første indskydelse var selvfølgelig, at vores piger skulle teste en lyserød stol. Desværre lugtede min mand lunten og syntes vi skulle se på en ?ikke lyserød? løsning. Faktisk brugte vi lang tid på sammensætningen, fordi der var så mange fede løsninger. Til sidst endte vi dog med deres nye grå farve ? måske ikke det mest ?spændende? men til gengæld noget vi kan få til at passe til det meste. Og den grå farve er faktisk ret fed.

Da stolen ankom, startede vi med at samle den med Nomi Baby ? altså babyindsatsen, så Lilje kunne starte med at teste denne del, inden hun voksede sig for stor. Min mand og jeg kiggede på hinanden og sukkede? Denne indsats var præcis hvad vi havde ledt efter ? til begge piger faktisk. Til vores datter Anemone med Downs Syndrom, var vi i rigtig mange butikker med babyudstyr for at afprøve diverse skråstole og indsatser. Hun var meget lille og voksede langsomt, men vi havde brug for noget hun kunne sidde lettere oprejst i, uden at falde ud af og noget hvor man kunne spænde selerne til kroppen. Det lykkedes aldrig ekspedienterne nogle af stederne at finde noget der passede hende, men det havde været muligt med denne indsats. Vi ville have haft glæde af den de første 8 mdr af Anemones liv. Hvad Lilje angår, så fik vi en skråstol til hende da hun var omkring 3,5 mdr. Men den stod på vores spisebord (som er ret småt), så når vi skulle have plads til hende og tallerkener, ja så var det næsten umuligt. Havde vi haft denne, så kunne hun have stået ved siden af os, ind mod bordet. Liljes skråstol var ikke længere i brug efter vi fik Nomi stolen. Hældningen på Baby Nomi kan indstilles let ved hjælp af det håndtag der sidder på den ? den løsnes ved at skrue og strammes igen i den ønskede stilling.

Da Lilje begyndte at vise interesse for at komme lidt mere op at sidde, afmonterede vi Nomi Baby og satte ryglæn, sæde, fodplade, bøjle, bakkebord og hynde sættet på. Det tog mig 10 minutter og det var jeg noget overrasket over. Noget genialt er, at værktøjet til montering af skruerne, sidder fast på undersædet af fodpladen. Det betyder jo, at man aldrig mangler værktøj til lunhurtigt at foretage ændringer ? hvis man vel og mærke lige husker at sætte det på plads. Det er virkelig godt tænkt. Sædet og fodpladen kan justeres uden værktøj ved hjælp af skruehåndtaget der sidder på ? præcis som på Baby Nomi. Derfor er det faktisk også hurtigt at indstille den hvis et andet barn lige skal låne. Det undrede mig i øvrigt, at designet på fodpladen ikke var helt lige, men at der ligesom var en kant midt på. Faktisk så var jeg et øjeblik i tvivl om det var fodpladen, for det gav jo ingen mening med den kant der. MEN som med alt andet på denne stol, så var der en tanke med forhøjningen i midten. Den stimulerer nemlig små fødder!!! Og at der er støtte og stimuli til små fødder, betyder at mundfunktionen stimuleres. Noget vi har haft stor fokus på i træningen af vores ældste datter og noget der har været en stor udfordring for hende.

Stolen var samlet og vupti ? så var den parat til Lilje, der nu var så stor, at hun kunne sidde op.

Det var faktisk en stor oplevelse for os at sætte Lilje i stolen. For første gang sad hun i en stol, hvor hun havde noget under fødderne. Det betød, at hun ret hurtigt fandt ud af, at hun kunne rejse sig op i den. Man må sige at der efterfølgende blev trænet nogle ben, for hver gang jeg var lidt langsom med maden eller hun blev ivrig, så var hun lige nødt til at rejse sig. Lilje havde en fest i stolen.

Efter et stykke tid, blev det Anemones tur til at teste Nomi stolen. Jeg afmonterede bakkebordet, da Anemone i et stykke tid har spist ved spisebordet. For at prøve noget nyt, afmonterede jeg også bøjlen, noget Anemone ikke tidligere har været vant til at undvære. Indtil videre er det dog gået ganske fint uden. Anemone sidder ligesom Lilje godt i stolen. Den er selvfølgelig blevet indstillet til Anemone, så den passer til hende når hun sidder ved bordet. Hun har også lært at skubbe stolen væk fra bordet. Der er to små hjul på den bagerste del af stolens fire ?ben? og de gør, at stolen ikke vælter når et barn skubber fra med ben eller arme. Vi har også så småt øvet at kravle ned af stolen, men det skal vi lige øve lidt mere, ligesom hun også skal have lidt tid til at øve sig i selv at komme op på stolen.

Jeg vil i øvrigt lige nævne, at vi også fik seler med til stolen. Jeg ved fra Evomove, at det er af sikkerhedsmæssige årsager og ikke ergonomiske, at selerne anbefales. Vi har endnu ikke haft dem i brug, men jeg er ret sikker på, at vi i forhold til Lilje inden for kort tid, bliver nødt til at tage dem i brug, for hun er en livlig lille dame.

Vi er meget imponerede over Nomi stolen og vi har haft stor glæde af den. Men Nomi stolen er jo ikke bare en stol man bruger i nogle måneder, for så at købe en ?større? stol. Nomi stolen kan bruges fra nyfødt til teenager, så selvom vi nu er færdige med testen af Nomi stolen, så er vi jo langt fra færdige med at lære den at kende. Jeg er ret sikker på at vi fremover ? med begge piger med eller uden udfordringer ? vil opdage nye ting ved stolen og dens funktion. Derfor vil jeg tage mig den frihed fortsat at poste billeder på Instagram, når jeg føler at stolen fortjener lidt opmærksomhed.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – jeg har svært ved at se, hvordan vi skulle klare os uden en højstol, at den så kan så meget ekstra er blot bonus.

Holdbarhed: MEGET GOD – stolen bliver ikke bare sådan slidt. Den kan ombygges igen og igen, den kan tørres af og stoffet kan vaskes ? det er en stol der holder i mange mange år.

Pris: GOD – det er ikke en billig stol, men prisen variere alt efter hvor mange tilvalg man foretager sig. MEN stolen er pengene værd og lever op til den gode kvalitet og de mange funktioner.

Kvalitet: MEGET GOD – stolen er ikke kun holdbar, men er lavet med omtanke for design, ergonomi, miljø og klima – der er virkelig tænkt over ALT her.

3 kommentarer

  • Jessica

    Vi har Nomi stolen til vores 1 årige datter og døjer pt med at hun rejser sig op i stolen konstant. Det var ikke faldet mig ind før, men er det korrekt læst fra din artikel, at man kan få sele til fungerer sammen med bøjlen (alle ikke ligge-baby delen)? Og er det bare babyselen man bruger? Det ville da være genialt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Vi har brugt stolen fra 4 mdr. (mini). Har ikke haft babyindsats. Stolen bruges stadig flittigt hver dag (1år) og vi er super glade for den. Passer fint ind, nem at flytte. Et minus; svær at rengøre rillerne på stammen uden at skrue bordpladen af. Men heldigvis er det nemt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Lige den test jeg var venter på at læse om .
    Super godt forklaret og vi er nu slet ikke i tvivl om hvilken stol vores næste skal have . Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KIMOVI hudpleje