TEST af Hydrosonic Pro eltandbørste fra Curaprox og tandpasta – Testfamilien
VINDERNE AF TESTFAMILIENS STORE JULEKALEDER 2023

TEST af Hydrosonic Pro eltandbørste fra Curaprox og tandpasta

Flere af vores testere har den seneste måned testet Hydrosonic Pro eltandbørste fra Curaprox samt tandpasta. Her kommer deres anmeldelser:


Vores tester Line har testet el-tandbørsten Hydrosonic Pro fra Curaprox

Line fortæller:

Jeg har de sidste par år brugt en helt almindelig tandbørste, så jeg havde virkelig glædet mig til denne test, og jeg må indrømme, at det helt sikkert er den bedste tandbørste, jeg til dato har prøvet. Tandbørsten kommer i en æske som indeholder: Tandbørste, oplader, 3 børstehoveder (sensitiv, power og single), rejseetui og en brugervejledning.

Tandbørsten kommer med 3 forskellige børstehoveder, som alle er blide ved tandkødet og tænderne og giver en blid og effektiv rengøring af tænderne. Børstehovedet “Sensitiv” har de blødeste børstehår og er helt sikkert min favorit. “Power” er lidt mere fast i børstehårene imens “Single” er et meget lille børstehoved, som er særlig god til at komme helt ind bag ved de bagerste tænder. Når tandbørsten bruges, så skal man ikke selv børste tænderne, men blot holde tandbørsten på tænderne, så gør den arbejdet for én.

Jeg må indrømme, at jeg har gået lidt udenom el-tandbørster, da jeg synes, de var lidt for besværlige og skulle stå til opladning hele tiden, men jeg fået et helt andet syn efter jeg har prøvet denne el-tandbørste. Det er et stort plus, at den kan holde strøm i 14 dage, så man også nemt kan have den med på ferie, og derudover så føles ens tænder bare renere ved brug af en el-tandbørste. Jeg kan kun på det varmeste anbefale tandbørsten, som også er anbefalet af Danske Tandplejere.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD,GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er virkelig den bedste tandbørste, som jeg har prøvet.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg har testet tandbørsten i over en måned, og alt ser stadig nyt ud, og batteriet er som nyt.

Pris: GOD – Prisen er 1.525 kr., hvilket jeg synes er en fin pris sammenlignet med andre el-tandbørster.

Kvalitet: MEGET GOD – Det er tydeligt at mærke, at det er en tandbørste i høj kvalitet. Derudover er designet også lækkert.

 


De seneste 2 måneder har vores tester Aynur testet den elektriske tandbørste fra Curaprox.

Aynur fortæller: 

Da jeg hørte, at jeg var så heldig at skulle teste den elektriske tandbørste Hydrodonic Pro fra Curaprox, var jeg overlykkelig, da det altid har stået øverst på min ønskeliste. Jeg blev positivt overrasket, da jeg modtog pakken og så, hvor indbydende og eksklusiv den er. Ingen tvivl om, at førstehåndsindtrykket bare var “Wauw”, og jeg kunne næsten ikke vente med at komme i gang. Børsten emmer af eksklusivitet og kvalitet. Den er dejlig let og har et godt greb takket være dens Hydrosonic Pro håndtag.

Jeg har modtaget nedenstående produkter fra Curaprox:

Der medfølger 3 børstehoveder (sensitiv/power/single) og op til 7 forskellige hastigheder (44.000-84.000 børstestrøg i minuttet). Herudover medfølger der en lille oplader inkl. rejseetui. Denne smarte el-tandbørste renses på to niveauer mekanisk og hydrodynamisk takket være sonic-teknologien.

Tandbørsten er yderst nænsom mod tænder og tandkød. Desuden er den rigtig effektiv til bøjler, implantater eller følsomt tandkød, som jeg selv har. 

Hver gang jeg har børstet mine tænder føles det som om, at jeg har været en tur hos tandlægen. Børstehovederne er lavet af superfine og nænsomme Curen® -fibre. De smarte børstehoveder kan komme ind alle steder – også de svære områder – og takket være børstehovedets kurvede form på 10 eller 15 grader, rengøres de mest besværlige områder. Jeg har altid haft svært ved at gøre rent på bagsiden af mine tænder samt de bageste kindben, men takket være denne elektriske tandbørste har jeg ikke længere denne udfordring. Faktisk har min tandlæge rost mig for min tandbørstning siden jeg er begyndt at bruge denne lækre tandbørste. 

Det sensitive børstehoved er yderst nænsomt og effektivt, og det jeg mest har anvendt under testperioden. Power børstehovedet er kraftfulgt, men alligevel skånsomt for tandkødet, og single børstehovedet er det ultimative børstehoved til tand-for-tandrensning, rengøring af tandkødsranden, bøjler og implantater.

Den effektive rengøring, kombineret med hydrodynamisk funktion, lover en uovertruffen mundhygiejne efter hver tandbørstning og ikke mindst er tandbørsten supereffektiv til at fjerne plak. 

Man kan lade tandbørsten op via USB-stik. Dertil kommer el-tandbørstens 14 dages batteritid, der sikrer en høj grad af bekvemmelighed. Herudover larmer den mindre, og den bliver ikke ”ulækker” efter brug af tandpasta- og kalkrester. 

Jeg er maks. fan af det lille rejseetui, som jeg nemt kan pakke ned og tage med på ferie eller bare på arbejde. Udover at den ikke fylder meget, så er den virkelig smuk at se på, og jeg kan tillade at have den stående fremme. 

Jeg er især fan af den lange batteritid, hvilket er superfint, når man har været på weekendtur og ikke har været nødsaget til at pakke oplader med.

Jeg kan kun anbefale, at man anskaffer den elektriske tandbørste Hydrosonic Pro. Min husbond har allerede købt én, og vi overvejer at købe én til vores ældste søn på 5 år, da den er egnet til børn fra 5 år. Han fik lov til at prøve min tandbørste og gav selv udtryk for, at det føltes rart, da det ikke gjorde ondt.

Der medfølger 2 års garanti, men den kan forlænges med 12 måneder ved at registrere ens køb på hjemmesiden www.curaprox.dk under produktregistrering.

Udover tandbørsten modtog jeg også 2 forskellige tandpastaer: Enzycal 920 og BE YOU vandmelon. Enzycal indeholder natriumfluorid og enzymer, som er med til at beskytte dine tænder mod huller. De enzymer der er i tandpastaen, er også de enzymer der naturligt er i vores spyt. Tandpastaen kan benyttes af børn fra 6+ år. Tandpastaen indeholder ingen skadelige stoffer. Smagen på Enzycal er meget behagelig og utrolig mild mint, mens smagen på BE YOU smager af frisk vandmelon.

BE YOU har til gengæld en blegningseffekt, der er skånsom for ens tænder via Hydroxyapatit og glukoseoxidase sikrer, sammen med naturlige ingredienser, en enzymatisk blegningseffekt. Begge tandpastaer er med til at fjerne plak.

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Efter min mening er den elektriske tandbørste Hydrodonic Pro både en innovativ og praktisk anvendelig tandbørste, hvilket gør den til en ener inden for elektriske tandbørster. Alle bør eje en elektrisk tandbørste, hvilket helt klart er nytteværdigt.

Holdbarhed: GOD – Jeg har nu haft min tandbørste knap nok 2 måneder, og den fremstår stadig som helt ny, uden ridser eller tegn på slitage. Herudover giver tandbørsten, hver gang jeg bruger den, en grundig rengøring af alle tænder med sine alsidige børstefunktioner, og dertil har den lang batteritid, hvilket er et mega stort plus.

Pris: GOD – 1.525,- kr. Det kan lyde dyrt, men sammenlignet med andre elektriske tandbørster, så er prisen ret fair, især når man kan mærke forskel øjeblikkeligt efter endt tandbørstning. Herudover er det også vigtigt at fremhæve, at børsten har vundet prisen for German Design Awards 2021. Lige nu kører de på deres hjemmeside med 20% rabat, hvor du kan få tandbørsten til 1.220,- kr., hvilket er en super god pris.  

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten og designet er i top, der er vitterligt ikke en finger at komme efter.

 


Vores tester Nanna har testet eltandbørsten, Curaprox Hydrosonic Pro. Eltandbørsten kommer i et praktisk rejseetui og har tre medfølgende børstehoveder: Power, Sensitiv samt Single hovedet. Sidstnævnte kan nå alle de ufremkommelige områder ved de bagerste tænder eller ved implantater og bøjler. 

Nanna fortæller:

Jeg har det seneste års tid brugt eltandbørste, men jeg har været ret træt af, at jeg så ofte skulle huske at oplade den. Jeg var derfor forventningsfuld særligt ift. tandbørstens batterilevetid, som påstås at være 14 dage med 4 minutters brug om dagen. 

Tandbørsten leveres i et smart etui og plads til to børstehoveder, så man enten kan deles om tandbørsten eller skifte børstehoved, hvis man for eksempel har tænder, som kræver det lille børstehoved. Tandbørsten oplades via medfølgende USB-kabel. 

Designet på tandbørsten er enkelt og let, og så er den designet, så der ikke sætter sig tandpasta i små revner og hjørner. Virkelig rart. 

Tandbørsten arbejder med op til 84.000 soniske børstestrøg i minuttet. Tandbørsten har 7 forskellige indstillinger, som betjenes via den eneste knap på tandbørsten.

Børstehårene virker ekstremt bløde også på det børstehoved, der kaldes ”power”, og jeg er ellers vant til en ”soft” tandbørste, men disse hår er endnu blødere. Ved første børstning føltes det meget mildt og måske nærmest lift for skånsomt, men efter børstningen havde jeg en helt ren og virkelig god følelse i munden! 

Jeg er blevet rigtig glad for at bruge tandbørsten fra Curaprox, og ift. batterilevetiden, så lever den til FULDE op til det lovede og endda lidt til. Jeg havde brugt tandbørsten i næsten tre uger før første opladning, og tandbørsten blev ikke mindre kraftfuld hen imod opladning. KÆMPE plus i min bog. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Tandbørsten er virkelig mild og god!

Kvalitet: MEGET GOD – Batterilevetiden er helt i top, og tandbørsten virker som kvalitet!

Pris: GOD – Curaprox Hydrosonic Pro er luksusudgaven til 1525 kr. Det er mange penge for en tandbørste, men den er virkelig god og kan klart anbefales 😊 

 


Trine fortæller:

4/5 herhjemme bruger elektrisk tandbørste, og den mindste skal også have én, når han bliver 3 om lidt. Jeg har modtaget en Curaprox tandbørste, som hedder Hydrosonic Pro og 2 slags tandpasta. Det første jeg bemærkede, var det fine etui den kommer i. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har bandet over at skulle rejse med min gamle tandbørste, som skal i en pose eller toilettaske og ikke kan beskyttes ordentlig. Selve æsken får allerede dér tandbørsten til at fremstå mere luksuriøs. 

Tandbørsten har 7 forskellige hastighedsniveauer med op til 84.000 børstestrøg i minuttet- med andre ord- det føles virkelig som om, at den renser ens tænder i dybden. Der er 3 forskellige børstehoveder; sensitiv, power og single. Jeg er personligt til power og en ret høj hastighed til de forreste tænder, men bruger single til de bagerste. 

Tandbørsten bliver anbefalet af Danske Tandplejere, og jeg forstår godt hvorfor. Min egen tandlæge anbefaler en sonisk tandbørste, som betyder, at børstehårene går op og ned og ikke rundt. Man kan se det på selve børstehovedet, som er udformet som en almindelig gammeldags tandbørste. Denne her føles lidt som Rolls Royce udgaven af en tandbørste. Børstehårene er mega bløde og dermed skånsomme mod tænder og tandkød. Det er et kæmpe plus, da især mit tandkød er ret sensitivt. Tandbørsten bipper, når man skal skifte position, og den gør alt arbejdet for dig, da du ikke selv aktivt skal ” børste tænderne”.

Jeg vi gerne fremhæve to andre ting- udover rejseetuiet, som jeg allerede har anvendt flittigt; den skal kun lades ca. hver 14. dag. Der er nemlig op til 60 minutters tandbørstning i en ladning. Det er ret fedt, at man ikke løber tør for power, fordi man har glemt at lade. Laderen er i øvrigt ligeså stilren som selve tandbørsten og er rund, så man ikke skal bøvle med, om den skal vende den ene eller den anden vej. Den anden ting er, at den larmer væsentlig mindre end vores andre. Det betyder, at jeg nu kan børste tænder på badeværelset uden at vække min sovende 2 – årig i rummet  ved siden af- det er et kæmpe win. 

Vi – fordi min mand har også testet – fik også to slags tandpasta; Be You og Enzycal tandpasta. Den første er en whitening tandpasta, som fjerner misfarvning efter kaffe, the osv. Den er vegansk og glutenfri. Den skummer ikke, og det skal jeg virkelig vænne mig til. I starten følte jeg ikke helt, at mine tænder blev rene. Enzytaltandpasta har heller ikke skummemiddel i og smager lidt af mint. Den er jeg nok mere til end whitening, men min mand er mest til den anden. 

Alt i alt er jeg ret begejstret. Min mand har smidt den på sin ønskeseddel til fødselsdag. Selvom tandbørster er en privat ting, så er det virkelig et plus for mig, at designet gør, at der ikke løber ulækker væske med gammel tandpasta ned og sætter sig på håndtaget. Etuiet er allerede blevet uundværdligt, og det er godt tænkt, at man kan skifte børstehoveder efter behov. 

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Curaprox er Schweizisk og for mig lig med kvalitet. Den har desuden 3 års garanti, hvis man tilmelder sig, og det betyder, at de må kunne stå inde for den – selv efter 3 år. 

Pris: GOD – Den koster 1.525 kr hos Curaprox selv. Det er naturligvis en god sjat, men hvis den holder over 3 år, så betaler det sig. Til gengæld synes jeg, at tandpastaen er i den dyre ende. Jeg anerkender, at den er glutenfri og uden skum osv, men jeg synes, at knap 50 kr er dyrt for en tandpasta. 

Nytteværdi: MEGET GOD- man kan ikke komme udenom en god tandbørste- i hvert tilfælde ikke, hvis man som mig er over 40 år, og tænderne begynder at blive et issue. 

 


Vores tester Kirsten har testet Hydrosonic Pro el-tandbørsten fra Curaprox. 

Hun fortæller:

Vi har i forvejen el-tandbørster fra et andet firma i hjemmet, men jeg er aldrig rigtig blevet gode venner med min. Da jeg hørte om Hydrosonic Pro tandbørsten fra Curaprox, blev jeg meget nysgerrig efter at prøve den, og var så heldig at få lov til at teste den, – jeg må sige, at jeg allerede er kæmpe fan. 

Den børster med op til 84.000 strøg i minuttet og fjerner derfor både plak og misfarvninger, samtidig med at den skåner både tænder og tandkød. Der medfølger tre forskellige børstehoveder, så det er nemt at finde ét man kan lide at bruge. Jeg er rigtig glad for det bløde børstehoved, så det er primært det og det lille ”single” hoved jeg bruger. 

Jeg bruger i forvejen en rigtig god almindelig Ultra soft 5460 tandbørste fra Curaprox, som jeg er virkelig glad for, men der er ingen tvivl om, at Hydrosonic Pro el-tandbørsten er mere langt effektiv end den. 

I forbindelse med et rutinetjek hos tandlægen fortalte jeg hende om Hydrosonic Pro el-tandbørsten. Hun kendte ikke præcis den tandbørste, der skulle testes, men de bruger andre produkter fra Curaprox i klinikken, så hun var enig med mig i, at el-tandbørsten måtte være god. Tandlægen er spændt på at høre min mening om tandbørsten, næste gang jeg kommer til tjek.

I testkittet var også 2 forskellige tuber tandpasta fra Curaprox:

Enzycal 950 tandpastaen er med en frisk mintsmag. Den er effektiv, men mild, og god til dem, der mangler spyt, da den øger spytproduktionen. 

Den pink Be You tandpasta er en whitening tandpasta, som fås med 6 forskellige smagsvarianter. Denne her smager rigtig dejligt af vandmelon.  

Det er nemmere at børste sine tænder med en el-tandbørste, hvis der ikke er sls (skummemiddel) i tandpastaen. Derfor er begge tuber tandpasta, der fulgte med, da jeg modtog tandbørsten, naturligvis uden sls. Det skulle jeg godt nok lige vænne mig til, men så går det også fint. 

En anden ting jeg synes er super dejligt ved Hydrosonic Pro’en er, at den kommer i et praktisk rejseetui. Vi er nemlig taget på en lille nytårsferie i sommerhus, og selvfølgelig skulle el-tandbørsten med på ferie. At en opladning af tandbørsten holder i ca. 14 dage, er jo kun prikken over i’et, men jeg har selvfølgelig også pakket den lille smarte oplader/holder, som kun fylder ganske lidt i weekendtasken. 

Jeg kan kun sige, at jeg er meget positivt overrasket over Hydrosonic Pro tandbørsten, så den bliver helt klart mit første valg fremover. 

HER kan du finde Curaprox ultimative guide til, hvordan du plejer dit tandkød og børster tænderne korrekt med deres produkter. Der er også mange forskellige andre tandplejeprodukter, som du måske kan have gavn af.

 

I dette tilfælde bliver min vurdering:

Nytteværdi: MEGET GOD – Hydrosonic Pro el-tandbørsten skåner tænder og tandkød samtidig med, at den fjerner plak og misfarvninger. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Tandbørsten virker meget robust, så jeg føler mig overbevist om, at jeg kan bruge den i mange år fremover. 

Pris: MEGET GOD – En god el-tandbørste er ikke helt billig, men man får jo, hvad man betaler for. I dette tilfælde synes jeg, at prisen er meget fair, især taget i betragtning, at der medfølger tre gode børstehoveder, som alle er meget behagelige at bruge. 

Kvalitet: MEGET GOD – Der er ingen tvivl om, at kvaliteten er i top. Når tænderne er børstet med Hydrosonic Pro føles de lige så rene, som efter en tandrensning hos tandlægen. 

 


Vores tester Katrine har testet produkter fra Curaprox. Følgende produkter er testet:

  • Curaprox Hydrosonic Pro el-tandbørste
  • Be You Tandpasta Pink 60ml
  • Enzycal 950ppm Tandpasta 75ml

Jeg har længe overvejet at købe en god el-tandbørste, og derfor kom denne test virkelig på et fantastisk tidspunkt. Jeg havde meget høje forventninger til den, og den indfrier dem alle. 

El-tandbørsten Curaprox Hydrosonic Pro har 7 rengøringsniveauer, og der medfølger 3 børstehoveder: power, sensitiv og single hovedet – den kan nå de ufremkommelige områder, f.eks. har jeg dybe kindtænder, og der er den rigtig god. 

Børstenhovederne har patenterede Curen fibre, og det betyder, at det en mere effektiv rengøring af dine tænder.

Hvis man ikke er vant til en så god kvalitets tandbørste, skal man lige vænne sig til at bruge den. Den har en lidt speciel lyd, og så er den yderst effektiv. Det anbefales, at man ikke bruger tandpasta, der ikke skummer. Det forstår jeg godt, for det kan være svært at styre ens mundvand. ☺
Du skal blot holde tandbørsten, så børste den tænderne for dig. Det er virkelig nemt, effektivt og smart. Den fortæller også, hvornår der er gået 2 minutter. 

Den er udviklet af ergonomiske eksperter samt tandlæger for at børstehovederne har de rette vinkler til den optimale rengøring af mundhulen.

En opladning holder i 14 dage. Det er virkelig et plus for mig, og det gør det nemt i hverdagen.  

Tandbørsten er derudover lavet et i mat design, som gør at den fremstår eksklusiv. Derudover er den let i vægt. Der medfølger USB oplader og et fint rejseetui.

Enzycal 950ppm Tandpasta 75ml er en tanpasta, som har dobbeltbeskyttelse mod huller i tænderne. Det har den takket være natriumfluorid og enzymer. Den renser uden at beskadige. Det skumstof – natrium lauret sulfat, som findes i den alle tanpasta er blevet erstattet med et naturligt stof. Den kan benyttes fra 6 år og opefter. 

Be You tandpastaen har en mild smag af vandmelon. Denne tandpasta har en mild blegningseffekt, som er skånsom for tænderen. Den indeholder bl.a. flour. En virkelig godt og effektiv tandpasta.

I dette tilfælde bliver vurderingen

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle produkterne er virkelig lækre og af god kvalitet. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Tandbørsten er virkelig af god kvalitet og virker til at kunne holde i lang tid. Det er selvfølgelig vigtigt at skifte børstehovederne. Tandpastaerne er meget drøje i brug. Derfor holder de også længere, end jeg først havde troet. 

Pris: GOD – Pris og kvalitet hænger sammen. Det er virkelig nogle lækre produkter, og det er tydeligt at mærke, det er af god kvalitet. 

Kvalitet: MEGET GOD – Alle produkterne er virkelig af høj kvalitet. De er lækre og effektive. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINDERNE AF TESTFAMILIENS STORE JULEKALEDER 2023