TEST af GRIFFEN SPA HOTEL i Rønne
Annonce
Mie I, Mie V, Trine og Nanna har været på en weekendtur på Bornholm – nærmere betegnet GRIFFEN SPA HOTEL. De har testet et “SPA OG BOBLER” ophold.
VÆRELSERNE
Tilbuddet inkluderer en overnatning i et af de smukke dobbeltværelser med imponerende havudsigt eller med udsigt over Rønnes gamle bydel.
Hotellet er centralt placeret mellem havet, havnen og Rønne centrum. Det blev totalrenoveret i 2017-2018 og fremstår derfor lyst og indbydende.
Mie I fortæller:
“Det var et super lækkert og lyst værelse, med en god seng og smuk udsigt. Vi gik faktisk i seng allerede omkring kl. 22 begge dage, da vi var trætte efter nogle lange dage med spa og oplevelser på Bornholm. Det var dog virkelig skønt at kunne trække stikket fra den travle hverdag med unger, familie, daglige pligter og fuldtidsjob. Det bør man helt klart gøre noget oftere.”
DEN BORNHOLMSTE DIAMANTSPA
Der er lagt vægt på forkælelse i Den Bornholmske Diamantspa, hvor der serveres et glas bobler ved ankomst.
I spaen er der ingen ure, ingen hastende mails og ingen bimlende telefoner. (Vi fik lov til at tage billeder til anmeldelsen – ellers er dette strengt forbudt).
En verden af afslapning, velvære og ro.
Sauna
Iskolde bade
Varme spabade
Salt spabade
Varmtvandspool
Alt er designet for at give kroppen afslapning og forbedre dit kredsløb.
I tilknytning til SPAen findes fine omklædningsfaciliteter med skønne produkter, som man gratis kan anvende. Derudover er morgenkåber, håndklæder og badetøfler inkluderet.
Entreen til Den Bornholmske Diamantspa er gratis, når du bor på Griffen Spa Hotel. Bemærk, at du man være mindst 16 år for at kunne få adgang til Den Bornholmske Diamantspa.
ALEA WELLNESS
Du har mulighed for at tilkøbe behandlinger i hotellets wellnessafdeling.
Vi fik alle 4 en behandling.
Tjek Alea Wellness for at se mere om behandlinger, priser, produkter og for bestilling.
Nanna og Trine fik 1 times ansigtsbehandling en såkaldt japansk skønhedsbehandling. De blev mødt af Pierre- Luigi, som var meget sød, rar og blid.
Omgivelserne er rolige med afslappende musik.
Trine fortæller:
G’S KØKKEN
Om aftenen blev der serveret en overdådig 3-retters-aftensmenu. Der er virkelig en skøn panoramaudsigt med udsigt over havet.
Menuen bestod af laks til forret, kalvemørbrad til hovedret og syltet pære med is til dessert. God sammensat menu, som faldt i alle smag.
MORGENBUFFET
OPLEVELSER PÅ BORNHOLM
Det meste af lørdagen blev brugt på seværdigheder på Bornholm. Øen er ikke større, end at det max tager 30 min til hver ende af øen. Vi tog ruten sydøst med første stop ved Bornholms sydligste punkt; Dueodde. Vi mødte en flot hvid sandstrand, på trods af årstiden. Kæmpe sandbakker og masser af træer og leg til de små ( og store) Vi var heldige med vejret hele dagen igennem. Det var koldt, men med sol og virkelig flot vejr.
REJSEN HEROP
Vi fløj herop med DAT og det kunne virkelig ikke være nemmere. Normal flyvetid er ca. 40 min. fra København til Rønne – men turen herop tog kun 27 min.
BILLEJE
De fleste, der har prøvet at leje en bil på ferien ved, at man altid lige skal sætte til ekstra tid af til afhentning og aflevering af bilen. Derfor var vi virkelig overraskede over, hvor nemt det gik med vores lejebil fra Europecar.
Vi er alle enige om, at det har været en fantastisk oplevelse og vi glæder os til at komme igen. Næste gang måske med vores familier også.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Det kan virkelig anbefales, at trække stikket fra den travle hverdag og tillade sig selv, at komme helt ned i gear. Udover det er venindehygge bare super skønt og det bør man absolut gøre noget oftere.
Pris: GOD – Totalpris for 2 personer • Dobbeltværelse m/havudsigt: 2.195,- Ekstra nat kan tilkøbes for 1.200,- inkl. morgenbuffet • Dobbeltværelse m/byudsigt: 1.995,- Ekstra nat kan tilkøbes for 1.000,- inkl. morgenbuffet.
Det er muligt at flyve fra København til Bornholm fra 333 kr.
Det er faktisk en rigtig god pris, når der også er adgang til spa, 3 retters menus samt morgenbuffet med i prisen.
Kvalitet: GOD – Hele oplevelsen bærer præg af en god kvalitet. Hotellet er flot og nyrenoveret. Spaen er lækker og indbydende og har alt hvad en moderne spa skal have – men stadig med en stemning, som gør at det ikke bliver for luksuriøst, så man samtidigt rigtig kan slappe af i opgivelserne.
Ej, hvor er det lækkert! Jeg har været helt grøn af misundelse, da jeg så jeres stories på Instagram. Og endelig fandt jeg ud af, hvor de flotte glaslamper er fra – Pernille Bülow 🙂