Trine Holbaek Designs
Fem af vores testere har testet kunstprints fra Trine Holbaek Designs.
Tina fortæller:
?Min familie og jeg er lige flyttet i ny lejlighed, så det var kærkomment, at jeg fik lov at teste kunstprints fra Trine Holbaek Designs, da vi mangler lidt på væggene herhjemme. Trine designer selv, og printsene kommer i kraftig kvalitet. Faktisk så kraftig, at de kan hænge på væggen uden ramme og uden at miste farve, skriver Trine på hjemmesiden. Der er motiver for enhver smag, og både til børneværelset og ?voksenrummene?.
Jeg valgte to forskellige stile (?Diamond? og ?Solar System Yellow? i str. A3), da jeg længe har leget med tanken om en stor billedvæg i stuen, og her ville de passe godt med lidt forskellige motiver.
Leveringen gik ret hurtigt, og servicen var i top hele vejen!?
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – ja, altså, mangler man kunst på væggene, så er det jo meget nyttigt! Og hvis ikke, vil jeg mene, at man jo altid lige kan klemme et billede mere ind i ens indretning 😉
Pris: GOD – prisen er 229 kr. for A4 og 349 kr. for A3-print, hvilket jeg synes stemmer fint overens med resten af ?plakatmarkedet? derude.
Kvalitet: MEGET GOD – nu er jeg indehaver af en hel del plakater, og synes virkelig, man kan mærke, at disse prints er i væsentlig bedre kvalitet end en almindelig plakat. Printsene er ikke rullet sammen i et rør, som man ellers er vant til, og dette gør det også noget nemmere at få sat i ramme.
Karina fortsætter:
?Vi har testet to lækre valgfrie kunstprints. Valget faldt på: Circle Grey i A3 og Flora 01 i størrelse A4. To tidløse prints, som passer til forskellige stilarter, hvilket er en fordel hjemme hos os, da vores hjem ofte bliver fornyet og skiftet ud med nye pyntegenstande.
Jeg modtog printene med posten, og de var pakket forsvarligt ind i pap og plastic med fine klistermærker på. Der var en personlig hilsen samt små chokolader med. Man får virkelig et positivt indtryk af, at firmaet værner om sine kunder. Farver og tryk stemmer meget godt overens, når man ser dem på hjemmesiden, kontra hvad man modtager. Jeg blev bestemt ikke skuffet!
Kunstprintsene er håndlavet og trykt på kraftigt kvalitetspapir, hvilket betyder, at de kan stå stabilt uden at komme i ramme. Jeg har afprøvet det ene af dem på en hylde, men foretrækker at have dem i rammer og hængende på væggen.
Jeg kan rigtig godt lide, at printsene er enkle i det. Det skaber en vis ro på vores mintgrønne væg i spisestuen. Væggen har længe været tom, og jeg har ikke helt kunne finde ud af, hvad der skulle på den, så jeg er rigtig glad for, at jeg har stiftet bekendtskab med firmaet via Testfamilien.dk, ellers havde jeg nok ikke fået øjnene op for Trine Holbaek Designs.
Det har været en rigtig positiv oplevelse med firmaet, og jeg kunne bestemt godt fine på at bestille mere derfra. Firmaet er i en rivende udvikling, og der er allerede kommet nye prints på shoppen, siden vi modtog vores.?
Nytteværdi: GOD – alle har brug for lidt pynt på væggene.
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – printsene er trykt på tykt kvalitetspapir, som kan holde i mange år, når de kommes i rammer.
Pris: GOD – Flora 01 i str. A4 koster 199 kr. og Cirkle Grey i str. koster 279 kr. hvilket jeg syntes er en meget fair pris, da der er lagt meget arbejde og personlighed i det.
Lærke siger:
?Jeg modtog en fin pakke fra Trine med to prints, som jeg selv havde valgt. En grøn ?flower print? og en farvet ?dots?. Der var desværre store problemer med Post Danmark, da den første pakke aldrig ankom. Trine var rigtig sød, og jeg havde hele tiden en korrespondance kørende med hende og modtog heldigvis den anden pakke efter lidt tid. De to prints var pakket fint ind med en personlig hilsen og et par stykker chokolade. ?Det virker rigtig godt, og selvom det måske er små ting, så gør det en stor forskel!
Begge prints var lavet på tykt papir; det ene på helt hvidt papir, det andet lidt på gråligt papir.
Jeg vidste fra start, at printet med blomsten skulle hænge ved mit arbejdsskrivebord, så det blev hængt op med det samme med lidt maskingtape.
Det andet ville jeg egentlig have rammet ind og hængt op i enten stuen eller køkkenet, men min datter på 4 ½ år var helt vild med det, så hun krævede, at det skulle hænges op på hendes værelse. Det passer egentlig også rigtig fint til et pigeværelse!?
Nytteværdi: GOD – rigtig fin mulighed for at udsmykke sit hjem lidt ekstra. De fleste prints kan både være fine i stue, køkken, gang, arbejdsværelse og børneværelse.
Holdbarhed: GOD – papiret er tykt og kraftigt.
Pris: GOD – afhængig af størrelse og print, 159,- til 349,- En fair pris for et fint print!
Kvalitet: GOD – førstehåndsindtrykket er godt, og man får fornemmelsen af, at det er god kvalitet!
Nanna fortsætter:
?Jeg fik lov til at vælge et kunstprint hos Trine, og valget faldt hurtigt på hendes bogstavprint. Jeg valgte et J, som passer til vores yngste, Johanne.
Printet kom hurtigt, og jeg blev positivt overrasket over kvaliteten. Printet er trykt på kraftigt papir, hvilket gør, at det virker virkelig lækkert. Farverne er klare og giver et rigtig flot look. Det er muligt at hænge/stille printet op uden ramme på grund af den kraftige kvalitet. Printet er enkelt og passer ind i både børneværelse, stue, køkken osv.
Jeg valgte at sætte en ramme omkring, da det passer godt ind i vores indretning, og så synes jeg, det er praktisk, når det skal hænge ved børn. Vi har valgt at hænge det flotte J op ved Johannes kravlegård. Det er Johannes hjørne, og der vi har pyntet lidt op til hende.?
Nytteværdi: MEGET GOD – enkelt design gør, at det er brugbart i hele huset.
Holdbarhed : MEGET GOD – fornemmer, at trykket holder det flotte look.
Pris: GOD – et bogstavprint i A4 koster 229,-
Kvalitet: MEGET GOD – det kraftige papir virker solidt, og det er begrænset, hvor meget slid, der kommer på en plakat.
Didde afslutter:
Ingen kommentarer endnu