My Swaddle – Testfamilien
My Smart Baby Blanket

My Swaddle

Hos Testfamilien i Thisted har husets mindste beboer Noor på 16 uger samt mor Sophie testet et lækkert svøb fra My Teddy.

Sophie fortæller:

“Mit første indtryk, da svøbet ankom, var: “Hold da op, det er godt nok stort og lækkert blødt!” Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt svøbet/stofbleens størrelse ville være til gene eller ej.

image4

Da vi første gang tog svøbet i brug, var det faktisk som nusseklud til Noor. Han elsker at ligge med noget stof ved ansigtet både når han ligger og hygger eller skal sove. Der er den FORMIDABEL; ualmindelig lækker og blød selv efter mange vaske. Jeg er dybt imponeret! Herhjemme bruger vi hverken skyllemiddel eller tørretumbler, og da der er meget kalk i grundvandet i området kan det føre til, at tekstilerne bliver ret stive. Det gør svøbet fra My Teddy ikke – det bevarer sin skønne kvalitet trods det nu er vasket et sted mellem 10-15 gange. Ingen tvivl om, at det er blevet Noors yndlingsputteklud!

image3

Vi har selvfølgelig også testet svøbet som et reelt svøb. Der er påmonteret en lille hanger med instrukser om, hvordan man svøber barnet i stoffet. Det er supernemt, og barnet bliver dejlig roligt, når det er svøbt. Noor er i forvejen et ualmindelig roligt barn, men han nyder at blive svøbt ind i det tynde, blød stof. Så vi må klart sige, at vores bekymringer om størrelsen er manet 100 % til jorden, og vi kan varmt anbefale stofbleen. Vi skal helt sikkert selv ud og anskaffe os et par stykker mere!

image1

Svøbet har altså flere anvendelsesmuligheder i og med, at det er så stort. Hvis man ammer, vil det være det perfekte lille skjul at lægge over barnet, mens det spiser, hvis man gerne vil have lidt privatliv. Hos os er det brugt som nusseklud, svøb og som “hagesmæk”. Når der spises og grines lidt samtidig, kan der løbe meget mælk fra flasken ved siden af.”

image2

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – der er mange anvendelsesmuligheder

Holdbarhed: MEGET GOD – farverne og blødheden holder 100 %

Pris: MEGET GOD

Kvalitet: MEGET GOD – den er bare superlækker!

Alt i alt må vi give svøbet topkarakter herfra!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Smart Baby Blanket