...og vinderen af vores store bObleskonkurrence er:

Test af Frameo digital fotoramme

Vores tre testere Melike, Nadja og Maria har sammen med deres familier testet den digitale billedramme fra Frameo.

Melike fortæller:

“Den digitale billedramme er genial.”
Inden jeg skulle teste den anede jeg ikke hvordan det fungerede, men den er jo SÅ smart. Rammen har et lækkert, enkelt og stilfuldt design, så den er pæn at have stående. Grafikken er god og via en app på ens telefon kan man overføre billeder til rammen når man er ude.
Det er altså en rigtig god gave til familie medlemmerne, så de kan følge med og vi kan hurtigt vise mindeværdige øjeblikke. Jovist, det kan man også ved at sende en SMS med et billede men det er bare ikke det samme som når de dukker op hjemme i stuen eller hvor man nu ønsker at have den stående.
image1
Rammen og appen er nem at betjene og jeg har ikke oplevet nogle problemer med den.
Dog er der et lille minus. Den skal være i opladeren hele tiden. Man kan ikke tænde den hvis opladeren ikke er i. Det kunne være dejligt hvis det var en der kunne oplades og så stå tændt uden en ledning skal være tilkoblet.

Udover dét er jeg fan og jeg skal have købt nogen til familie der gerne vil følge med og som jeg ikke ser så ofte.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: Middel. Man kan selvfølgelig godt leve uden, men den ÉR altså smart og helt klart noget mange vil få glæde af.

Holdbarhed: Meget god. Den fik faktisk en tur på gulvet da min mindste blev sur, jeg var sikker på den var gået i stykker af det slag den fik, men nej. Den havde ikke engang fået en skramme.

Kvalitet: Meget god. Designet er fint og enkelt og virker umiddelbart stærkt. Det er ikke materiale der bare lige går i stykker, billede kvaliteten vises som den skal og det fungere bare. Kvaliteten er rigtig god.

Pris: Meget god. Prisen svinger lidt fra sted til sted, men 7-800 kr er en rigtig fin pris for noget der fungerer som denne gør. Jeg vil med glæde bruge de penge på sådan en til familie.
_________________________________________________________________________________________
Nadja fortsætter:
“Jeg har testet den digitale fotoramme Frameo i farven hvid og størrelsen 7″.”
22141043_10156017871528646_3234329526798797467_n“Jeg har i flere år tænkt på at anskaffe mig en digital fotoramme, for med telefonen som primært fotografiapparat får jeg desværre ikke lavet fotoalbums på den gammeldags måde, som jo ellers er så hyggeligt.

Jeg har dog aldrig fået gjort noget ved det, og en ting, der afholdt mig en smule fra det var da også, at jeg kender flere, der har sådan en ramme, men som sjældent får lagt nye fotos ind på den, fordi de synes, det er lidt besværligt. Her er Frameo virkelig GENIAL, for man kan overføre fotos til den via Wifi igennem en app – så utrolig smart og nemt!

22154513_10156017871698646_307919153731831154_n 22154703_10156017871708646_2590369529869486171_n 22195693_10156017871838646_8740746107408789672_n 22195945_10156017871468646_6387766991162590923_n

Man kan endda give andre en kode til rammen, så de også kan overføre til den, og Arthur på 8 har allerede fuldstændig styr på den feature. Her tænker jeg også, den kunne være oplagt som gaveide til bedsteforældrene, og så kan familien nemt lægge nye billeder ind på den løbende, når de er på besøg. Mulighederne er mange!
22228397_10156017871738646_2560918627707310121_n 22279404_10156017871628646_6188625372745506767_n 22282006_10156017871533646_6572580137880779531_nEr man ikke til Wifi, kan der også overføres både via USB og Micro SD. Og rammen kommer både med en fod, hvis den skal stå, og en skrue, hvis man hellere vil have den til at hænge på væggen.
22228249_10156017871848646_522565801676286282_n
Vi er vildt glade for rammen herhjemme, og den er blevet et helt tilløbsstykke for drengene, som elsker at stå og kigge på billederne. Vi har indstillet den til at vise dem i 10 sekunder, før den skifter, men det kan man gøre, som man vil. En anden smart ting er, at hvis man synes, billedet skal rykkes lidt, efter det er lagt ind, kan man gøre det direkte på skærmen. Man styrer faktisk det hele på skærmen, og det er lige så nemt som at trykke på en iPad. Når man lægger billeder ind, kan man endda også tilføje en billedtekst!
Jeg kan ærligt sige, at den er kommet for at blive hjemme hos os, og det er en af de tests, der gennem tiden har vakt allerstørst glæde for hele familien. Den kan varmt anbefales!
Nytteværdi: GOD. En digital fotoramme er selvfølgelig ikke et must. Men den er en nem måde at få vist dine billeder frem på, så alle har glæde af den, og så billederne ikke bare forbliver på telefonen eller kameraet. Det er en stor glæde for både børn og voksne at have den stående i hjemmet, og at der er Wifi på den gør bare, at billederne meget nemt og hurtigt kan blive lagt ud i rammen.
Holdbarhed: GOD. Rammen fungerer efter testperioden stadig upåklageligt. Det er en ting, man kan have i mange år, og som man hele tiden kan forny, som det passer en. Rammen har plads til 1000+ billeder.
Kvalitet: GOD. Rammen er i en helt fin kvalitet og virker robust. Jeg er overrasket over, hvor pæne mobilbilleder faktisk ser ud på den.
Pris: GOD. Det billigste, jeg har set på nettet, er 628 kroner, mens nogle steder tager noget mere for den. Det er selvfølgelig en sjat penge, men helt bestemt givet godt ud, hvis I spørger mig!
_________________________________________________________________________________________
Maria afslutter:

Rammen ankom i nem emballage og der medfulgte en enkelt og ligetil manual i at få rammen startet op og tilsluttet et trådløst netværk. Selve opstarten af den tog lige nogle minutter, men derefter var rammens menu og indstillinger meget intuitivt opbygget via touch screen. Derefter hentede jeg app’en Frameo ned på min iPhone og oprettelse som bruger var ligetil.

I min familie har vi en oplagt tester og bruger af en Frameo ramme. Min mormor, som bor i den anden ende af landet, men som det til trods går meget op i sine børnebørn og især oldebørn. Vi har forsøgt med billeddeling via iCloud og iPad, men Frameo rammen har nogle fordele, som er værd at nævne. På rammen modtager min mormor alle billeder på en nem og overskuelig måde, som automatisk afspilles i et diasshow og det er ikke rigtig muligt at gøre noget forkert. Derudover kan alle, der henter den tilhørende app og tilkobles rammen, sende billeder til den samme ramme.
frameo

Der er to mulige udfordringer, som jeg gerne vil nævne:

  • Rammens mulighed for løbende at modtage nye billeder kræver opkobling til et trådløst netværk. Det har de fleste efterhånden, men hvis rammen skal foræres til et ældre familiemedlem, skal man lige huske at sikre sig, at de har trådløst net og muligvis også sætte ramme op til netværket den første gang.
  • Lige sådan kan det være tilfældet, når nye afsendere af billeder skal tilkobles rammen. Der skal der via en enkelt knap i rammens menu dannes en kode, som varer i 24 timer, som nye brugere skal indtaste i deres app. Men det kan man jo passende få sat op i de kommende juledage, hvor vi sidder sammen alligevel.

Alt i alt er rammen en perfekt gave til i vores tilfælde til en stolt oldemor, hvis første og sidste gøremål på dagen er at kigge, om der er kommet nye billeder af oldebørnene på rammen.

Nytteværdi: MEGET GOD, det er ren nydelse og livskvalitet for min mormor at få adgang til billeder af familien.

Holdbarhed: GOD, eneste minus er, at rammen ikke har batteri, hvilket betyder, at rammen skal konstant være tilsluttet en stikkontakt.

Kvalitet: GOD, ikke det lækreste design, men pæn og diskret i udtrykket.

Pris: (Fundet på coolstuff.dk til kr. 629) GOD, prisen virker i den høje ende, men fordelen er, at man kan gå sammen flere familier og give den i gave til en evt. bedsteforældre.

   

4 kommentarer

  • Stella

    Ej hvor smart. Den skal da klart overvejes som julegave til bedsteforældrene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Simpelthen sådan en fin idé, især til gave til forældre og bedsteforældre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Det lyder bare mega smart! Skal klart overvejes som gave enten til jul eller til kommende fødselsdage!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Tænker at det er rigtig smart at billeder kan deles via wifi og selv de store børn kan være med.
    På denne måde kan hele familien følge med I de billeder, som de enkelte familiemedlemmer tager på deres telefon 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

...og vinderen af vores store bObleskonkurrence er: