NORDIC RACE STRANDPARKEN MAJ 2019 – GENNEMFØRT! – Testfamilien
TEST af headset fra Soundliving active white

NORDIC RACE STRANDPARKEN MAJ 2019 – GENNEMFØRT!

Nordic Race er en 5 km lang forhindringsbane. Forhindringerne varierer i udformning og karakter, og udfordrer deltagerne på både hurtighed, styrke og teknik.

Nordic Race blev stiftet i 2012, med det formål, at bringe OCR (Obstacle Course Racing) til Norden, hvor kvalitet og professionalisme var i højsædet.

Mie fortæller:

“Som jeg fortalte jer om i mit nytårsfortsæt (læs det her), så satte jeg som mål, at jeg skulle gennemføre to Nordic Races i 2019. Jeg kan nu sætte hak ved det første delmål – nemlig Nordic Race maj 2019, som blev afholdt i Strandparken på Amager.

Jeg havde lokket to af mine veninder med til løbet og HOLD NU OP hvor var jeg glad for, at jeg ikke skulle løbe alene. Når man som mig måler 155 cm, så er det er ret stor udfordring at komme alene over de MANGE forhindringer, som kræver at man kommer over 2 meter op over forskellige mure og udfordringer. Allerede den første forhindring var en kæmpe mur, som virkede meget skræmmende til at starte med. Men på forunderlig vis, fik vi hjulpet hinanden over og kom videre og der ventede lidt af hvert.

På de sværeste forhindringer var der lagt en strafrunde ind, så hvis man ikke kunne gennemføre forhindringen, så kunne man løbe en ekstra strafrunde og så fortsætte videre. Vi prøvede alle forhindringerne, men måtte ved 4-5 forhindringer ty til strafrunden. Vores armmuskler var simpelthen ikke stærke nok.

Af gode grunde har vi ikke billeder af alle forhindringerne, da vi ikke havde en fotograf med rundt. Men på enkelte udfordringer fangede vores fotograf os. Det handler om styrke, udholdenhed og allervigtigst TEAMWORK. En af de forhindringer vi havde snakket meget om var THE DROP. 3 meter ned i 12 graders koldt vand – en lille svømmetur og så op igen. Heldigvis var vi meget heldige med vejret. Luften var ca. 18-20 grader og vi havde på det tidspunkt gennemført de første 25 forhindringer, så det var faktisk dejligt forfriskende at få en lille dukkert.

Og endnu en tur over bassin 2 på disse blå bånd, som niver pænt meget i lårbasserne. Der var forhindringer man skulle over og under – man skulle løfte og skubbe. ALLE muskler i kroppen kommer i spil.

Hele turen slutter selvfølgelig også med endnu en KÆMPE mur. Den skal man over inden man kan løbe i mål.

Det var det hele værd, da vi stod her til sidst.

FORBEREDELSE TIL LØBET

“Faktisk kom jeg lidt for sent i gang med træningen. Til trods for, at jeg havde vidst i 5 måneder at jeg skulle afsted. MEN jeg fik trænet op til og i 6 uger inden løbet startede jeg på et hold hvor vi træner funktionel træning 2 gange om ugen. Derudover har vi trænet en ekstra gang i weekenden. Det har helt klart gjort mig i stand til at gennemføre og faktisk i en tid, som jeg godt synes at jeg kan være stolt over.”

Hoppede i weekenden før også en lille tur i vandet for at få fornemmelsen af – både temperaturen, men også hvordan det er med tøjet på.

KAN DET ANBEFALES?

“Ja, det er en super fed oplevelse. Hele logistikken omkring løbet fungerer super godt. Der skal alligevel ca. 4.000 løbere igennem på sådan en dag. Jeg glæder mig allerede til at prøve det igen i september 2019. Lige nu er min krop meget øm og gul og blå, men det var hver en skramme værd.”

 

2 kommentarer

  • Eva P

    Mega sejt gået og ser sjovt ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winni

    Det ser for vildt ud, godt klaret. Det må altså prøves e. Dag!!! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af headset fra Soundliving active white