TEST af Twistshake Tour klapvogn – Testfamilien
TEST af BabyJogger City Tour 2

TEST af Twistshake Tour klapvogn

Vores tester Nora har sammen med sønnen Eddie på 10 mdr. testet Twistshake Tour klapvogn.

Om Twistshake

Twistshake er et Svensk brand indenfor babyprodukter som især er kendt for sine sutteflasker til børn, med den specielle effekt at forhindre tilstopning af modermælkserstatning med deres smarte shaker-funktion. Alle Twistshakes produkter er uden BPA. Twistshake bekymrer sig nemlig både om din og barnets sikkerhed og ønsker at give barnet den bedst mulige start her i livet.

Med smag for design og kvalitet har Twistshake udvidet børneuniverset, hvor det nu er muligt at opleve verdenen med din baby i en stilfuld og funktionel klapvogn, der er inspireret af de nyeste trends, nemlig Twistshake Tour.

Om Tour

Med dens fjedre og drejehjul der er punkterfrie, får du oplevelsen af en flydende følelse og stressfri tur, med rolige og smørbløde bevægelser for dig og dit barn grundet den stødabsorberende suspension.

Den er især beregnet til dig, som ønsker en lettere vogn at køre med i byen, på overfyldte gader og i butikker. Dog vil jeg sige at vi bor på landet og har haft ligeså meget glæde af den i grus, skov, brosten og bakker – uanset hvilket slags terræn, så kører den let og elegant derud af.

Når jeg placerer Eddie i vognen, har jeg fornemmelsen af en komfortabel siddedel. Ikke nok med at sædet er bredt, så har den en blød indvendig foring, der skulle give ham en blød og behagelig følelse. Det er ligeledes muligt at placere ham i flere sidde- eller liggepositioner, alt efter om han skal sove, hvile eller bare følge med på turen. Der er god fodstøtte til barnet uanset om den benyttes til baby eller et større barn.

Når solen står højt på himlen eller blæsten indtager, kan jeg være sikker på at den stilfulde kaleche beskytter Eddie mod sol og  vind – og er der behov for endnu mere skygge i de hede sommerbølger, er det muligt at tilkøbe paraplyen der kan justeres i alle retninger. Kalechen er nem at trække op og ned med en hånd, hvor der er et kighul når Eddie ligger ned, så jeg altid kan holde øje med ham om han så sover eller er vågen.

Siddedelen indeholder justerbare seler over skuldrene og taljen, så han er godt spændt fast – meget nødvendigt til sådan en sprællebasse som ham. Så snart han får selen på, nyder han det pragtfulde udsyn, hvor han rigtigt kan holde øje med mennesker, biler og dyr – han elsker turene i Twistshake Tour.

Tilbehør

Den smarte Twistshake Tour kan købes “all covered”, hvor alle tilhørende dele er med i pakken, som “important essentials” hvor blot nogle af delene er med og til sidst har du mulighed for kun at købe selve vognen.

Med “Tour all covered” får du alt en klapvogn behøver!

Mobilholder

Hav telefonen lige ved hånden i den smarte mobilholder som fastspændes med Velcro omkring håndtaget på klapvognen, som er 100% slidstærkt EVA. Du fastgør telefonen ved hjælp af to klemmer og den kan holde alle slags telefoner, da den udvider sig efter bredden på din. Denne er især god når jeg har fundet en god rute på GPS’en, skal gå mine skridt og nemt kan følge med på både baby og vejviser.

Kopholder

Som mor til to, er kaffe næsten livsnødvendig – og endnu bedre med smart lir, der gør det nemt at have kaffen med på tur eller en handletur. Med sine fleksible sider tilpasser krusholderen sig til størrelsen på dit krus eller anden drikkeflaske, og åbnes og lukkes på den ene side for optimal pasform.  Det fastgøres let ved at hænge det på den runde fastgørelse på klapvognens side.

Myggenet

JA, endelig er sommeren her, og dertil hører myg og andre dyr, som helst skal lade Eddie sove i fred – og det har Twistshake selvfølgelig også taget højde for. Det er nemlig muligt at fastgøre et myggenet, som påsættes med de dekorative knaplåse øverst og nederst på klapvognen, så den sidder sikkert. Materialet er lavet af åndbart meshmateriale, og også her har jeg et godt overblik til Eddie.

Regnslag

Jeg holder nemt Eddie tør på de regnfulde gåture med Twistshakes smarte regnslag.  Vind-, sne- og vandtæt i et hurtigtørrende materiale der er gennemsigtigt, så jeg stadig har et godt overblik. Med de smarte ventilationshuller sikrer regnslaget optimal luftstrømning derinde. Det er simpelthen så nemt at tage over vognen med små snørrer af velcro og ligeledes nemt at pille af for at få hurtig kontakt med ham derinde, ved at folde regnslaget op og fastgør det med en krog.

Der følger ligeledes ekstra hynde til klapvognen, så Eddie sidder eller ligger behageligere og blødere, en pose til at have udover til de kolde vinterdage hvor barnet skal pakkes ekstra godt ind om benene, samt en paraply, som er helt perfekt til strandture, så Eddi sidder mere i skygge.

En helt fantastisk vogn der stråler af kvalitet, er lille og kompakt, nem at have med og pære let at slå ud selv med en hånd, når den anden er optaget af et barn. Du kan nemt bære rundt på denne lette klapvogn ved hjælp af håndtaget, da det er klogt placeret øverst. Når klapvognen så skal foldes ud igen, trækker jeg den bare ud af bagagerummet i samme håndtag og den folder sig nemt ud ved blot at løfte den. Denne klapvogn er helt fantastik til en rejse, og så snart det er muligt skal Eddie nyde noget af verdenen i den.  Vægten er blot 7 kg, og de sammenfoldede dimensioner er: L: 61 B: 51 D: 36. Kan bruges af nyfødte og børn op til 15 kg.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Den samlede vurdering af Twistshake Tour:

Nytteværdi: MEGET GOD – I en småbørns familie er en klapvogn bare uundværlig. Og hvis du som os ønsker at spare lidt plads i bilen, især når årets sommerhustur skal nydes og billen pakkes godt sammen, så kan denne smarte, kompakte og lille vogn virkelig anbefales. Selv Elina på snart 3 år sidder dejligt i vognen, og elsker udsigten herfra. Der er plads til en god lur på de længere ture og så kører den let og elegant.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Lækkert og slidstærkt materiale, som uden tvivl vil holde til mange gode ture. Hjulene er punkterfrie og holder til forskelligt terræn. Der er tænkt på alle detaljer, både til mor og barn – og hvor er det dejligt at kunne forkæle sig selv med en tår at drikke på turen grundet en god kopholder, og ikke mindst have telefonen lige ved hånden når vi er på farten – tit forsvinder den i pusletasken. Stoffet er lavet af materiale der tåler at blive tørt af, hvis det ligeledes er blevet støvet eller snavset, og kan holdes ren i mange år.

Pris: MEGET GOD – Forhandles bl.a. hos Twistshake og Jollyroom hvor priserne varierer fra 3300,- og 4100,- alt efter hvor meget tilbehør du køber vognen med, eller hvilken forhandler du finder den hos. En rigtig god pris når man ser på kvaliteten, alt du får med i prisen og ikke mindst hvor brugbar den er. Der mangler absolut intet.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af BabyJogger City Tour 2