TEST af ”Naturkrea – Vær krea med børnene året rundt” fra Forlaget Alvilda – Testfamilien
TEST af legetøj i samarbejde med Scandinavian Baby Products 

TEST af ”Naturkrea – Vær krea med børnene året rundt” fra Forlaget Alvilda

Flere af vores testere har den seneste måned testet bogen “Naturkrea” fra Forlaget Alvilda. Her kommer deres anmeldelser: 


Charmilie fortæller:
Vi har haft en masse skønne ture sammen med vores piger ude i naturen takket være denne bog! Vi har skabt vidunderlige minder og kreative øjeblikke, alt inspireret af bogen “Vær krea med børnene året rundt” fra forlaget Alvida.

Vi har haft fornøjelsen af at udforske denne spændende bog, som inspirerer til kreative aktiviteter med børn ved hjælp af naturens materialer. Fra forårets blomsterkranse til vinterens hyggelige håndarbejde er der masser af sjove aktiviteter for alle årstiderne. Så uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter, kan man nemt finde inspiration til kreative aktiviteter. Med forfatteren Maria Bøgh bag bogen, der står bag profilen @favnenfuld, får man en guide, der virkelig kombinerer kreativitet og naturen på en fantastisk måde.

Bogen har virkelig været et stort hit hos os. Vi har lavet en masse spændende ting, som har fyldt vores dage med glæde og kreativitet. Fra at samle materialer i naturen til at skabe smukke kunstværker, har vi virkelig nydt hvert et øjeblik sammen med bogen som guide. Vi startede med at bruge bogen omkring påske og har siden lavet en masse påske-krea aktiviteter. Vores piger har virkelig elsket at udforske de mange ideer og skabe smukke påskeværker.

Med det gode vejr har vi også haft fornøjelsen af at være ude og lave en smuk evighedsbuket. Det var ikke kun en hyggelig aktivitet, men også en fantastisk mulighed for at styrke finmotorikken hos vores børn. At samle og arrangere blomster kræver fingerfærdigheder og præcision, og det var dejligt at se dem udfolde sig og skabe noget så smukt i naturen.

Denne bog er et must-have for alle familier, der elsker at være kreative og fordybe sig i naturen. Bogen er fra i år og udkom d. 12. marts 2024 og koster 199,95 kr. Det er en bog, der virkelig er pengene værd!
Nytteværdi: MEGET GOD – flotte billeder og letforståelig tekst. Bogen er lavet meget indbydende, som gør, at man har lyst til at fordybe sig i den.
Holdbarhed: MEGET GODT – En robust bog. Forsiden er også meget tyk og slidstærk. Siderne er ligeledes heller ikke for tynde, så børn også let kan bladre i bogen, uden siderne går i stykker.
Pris: MEGET GOD – prisen er helt sikker god og ligeledes udbyttet. Bogen er virkelig en kilde til kreativitet og dejlige øjeblikke i naturen med børnene.
Kvalitet: MEGET GOD – vi har brugt flere timer ude i naturen til sjove aktiviteter og glæder os kun til endnu flere stunder, hvor vi kan bruge bogen som guide og inspirationskilde for alle årstider.

Vores tester Jeanne har sammen med sine børn Silje-Sophie på 5 år og Tristan Elias på 3 år, den seneste måned, testet bogen ’Naturkrea’ af Maria Bøgh, som er udgivet af forlaget Alvilda.

Jeanne fortæller:

Da bogen kom ind af døren, gik børnene straks i gang med at kigge bogen igennem og beslutte, hvad vores første projekt skulle være. Bogens layout er meget indbydende og viser et udsnit af de mange sjove projekter, som bogen indeholder.

Valget faldt hurtigt på den fine æggekrans, som passede godt ind blandt påskepynten.

Æggene blev farvet med forskellige ting fra skufferne – frugtfarve, kaffe og karry. Børnene synes, det var meget sjovt, at skulle finde ting i køkkenet, som kunne give forskellige farver.

Imens æggene tørrede, var vi ude og finde en masse skønne forårsblomster, til at komme i kransen.

Resultatet blev virkelig godt, og børnene gik meget op i projektet fra start til slut.

Bogen er superlet at gå til. Den er inddelt efter årstiderne, så man nemt kan finde kreaprojekter, der passer til de materialer, der kan findes i naturen i forhold til årstiden. Hertil er der letforståelige guides til, hvordan de forskellige kreaprojekter udføres.

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – bogen har allerede givet flere gode stunder og giver anledning til fælles kreaprojekter hele året rundt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Bogen kan bruges i flere år og henvender sig til mange aldre.

Pris: MEGET GOD – Prisen på bogen er 199,95 kr., hvilket er helt fair.

Kvalitet: MEGET GOD – Bogen er hardcover og synes ubrugt, trods den allerede er blevet bladret igennem en del gange.

 


Vores tester Gitte har sammen med døtrene Isabella på 8 år og Elena på 6 år testet bogen ”Naturkrea”.

Gitte fortæller: 

Vi har testet den fine kreabog ”Naturkrea” fra Forlaget Alvilda.

”Naturkrea” er skrevet af Maria Bøgh, som står bag instagramprofilen @favnenfuld.

Bogen indeholder mere end 50 forskellige tekstvejledninger og farverige illustrationer til kreative aktiviteter, som kan laves med børn hele året rundt. Bogen er nemlig delt ind i de fire årstider, og den tager udgangspunkt i naturens materialer. Til hvert projekt forklares det, hvilke materialer, der skal findes i naturen, og hvad der skal bruges af lim, karton mv. til lave udforme projekterne.

I marts måned modtog vi bogen, og vi har derfor brugt forårstemaet meget. Bogen er perfekt til en som mig, som ikke selv er så god til at finde på ideer til mine to piger, som elsker at være kreative. Vi har blandt andet hygget os i påskeferien med at kreere en flot æggekrans og søde drømmefangere til deres værelser. 

Vejledningerne i bogen er enkle at følge, og der er både ideer til større og mere tidskrævende projekter, men også til kreative ideer, som kan laves på kort tid.

En morgen inden vi stod op, havde min ældste datter Isabella på 8 år selv fundet bogen frem og var begyndt at lave en solsort.

Når først bogen er købt, er det et kæmpe plus, at man kan finde de fleste materialer i naturen, og ikke har en stor omkostning ved, at man skal ud at købe materialer til projekterne. De materialer vi har brugt, har vi enten været ude at finde eller allerede haft liggende i hjemmet.

Mange af de kreative projekter kræver voksenhjælp til Elena 6 år, men det er nu også meget hyggeligt at være fælles om og være kreativ som familie. Vi glæder os allerede til at kaste os over ideerne til de næste tre årstider. Mangler du inspiration til at lave kreative aktiviteter med børnene, er her bogen du har brug for. ”Naturkrea” får en meget varm anbefaling herfra.

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Bogen indeholder gode ideer til mange timers kreative projekter.

Holdbarhed: MEGET GOD – Bogen er lavet af kraftige sider, som også kan tåle at blive bladret i af børn.

Pris: MEGET GOD – 199,95 kr. er en overkommelig pris for kreativ inspiration hele året rundt.

Kvalitet: MEGET GOD – En flot og illustrativ bog som er nem at anvende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af legetøj i samarbejde med Scandinavian Baby Products