Test af sokkeklemmer fra minimusling.dk
Vores testere Linda og Nadja har testet sokkeklemmer til hele familien fra den danske webshop minimusling.dk
Linda fortæller:
“Sokkeklemmer siger du??!” Hvordan fungerer de og bliver strømperne rene tænker du måske for det gjorde jeg selv.
Men det her er seriøst en af de mest geniale opfindelser!
Den som står for vasketøjet hjemme hos jer kender med garanti til alt den tid man bruger på at hænge strømper op, matche de sokker der hører sammen og hos mange familier forsvinder der på mystisk vis strømper men med de her sokkeklemmer er alt dette fortid.
De findes i 5 forskellige farver, rød -gul -grøn – blå og hvid, dvs. man kan vælge at alle i familien har hver deres farve. Vi har valgt kun at have hvide sokkeklemmer men det er helt bevist da vores søn har autisme og er ekstrem sensitiv så for mange farver fungere ikke herhjemme.
Alle herhjemme har fået en fin lille kurv med deres sokkeklemmer i.
Når vi tager strømperne af sætter vi en sokkeklemme på strømpeparret (vi har sat dem i toppen af strømperne og jeg har ikke oplevet at nogen er røget af), smider strømperne til vask (med sokkeklemmen på) og så vaskes strømperne med sokkeklemmen på.
Når man så skal hænge strømperne op lader man stadig sokkeklemmen blive siddende da der er lavet en smart krog som passer til tørresnoren.
Når strømperne er tørre kan man nemt og hurtigt tage sokkeholderen af og ligge strømperne sammen og så er sokkeklemmerne igen klar til brug.
Man kan også sagtens tørretumble strømperne med sokkeholderen på og man kan også vælge at ligge strømperne med sokkeholderen direkte ind i skabet for at sparer endnu mere tid men jeg syntes det fungere rigtig godt med at jeg stadig ligger vores strømper sammen.
Selvom vi har valgt kun at bruge hvide sokkeklemmer til alle i familien sparer det mig stadig mega meget tid og besvær.
Det er nemt lige at se hvilke strømper der er hvis og jeg er virkelig blevet kæmpe fan og forstår faktisk slet ikke at jeg har kunne leve uden.
Jeg kan kun anbefale alle at anskaffe sig sokkeklemmer fra minimusling.dk.
Alle vores test og anmeldelser på Testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier; Lege/Nytteværdi, Holdbarhed, Pris og Kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: – MEGET GOD: Er de nødvendige? Hvis du spørger så ja..
Holdbarhed – MEGET GOD: Jeg kan ingen slid se på dem efter vores brug af dem stå de holder mega godt.
Pris – MEGET GOD: Jeg syntes prisen på 45kr for 10 stk. er yderst fair.
Kvalitet – MEGET GOD: Kvaliteten er rigtig god og formen er gennemtænkt så tøjet ikke tager skade ved brug af dem.
_________________________________________________________________________________________
Nadja fortsætter:
Vi har testet de smarte sokkeklemmer fra minimusling.dk. Sokkeklemmerne skal hjælpe med at få styr på familiens sokker, så man ikke står med det evige problem: At sokkerne mangler en makker! Man sætter simpelthen sokkerne på klemmen inden vask, og så kan de gå med i både vaskemaskinen og tørretumbleren og endda hænges op i klemmen bagefter. De fås i forskellige farver, så familiens medlemmer kan få en farve hver.
Hos os er det er stort problem, at sokkernes makker forsvinder. Det sker efter HVER ENESTE vask, og jeg har en bestemt hylde i skabet, hvor jeg opbevarer dem. Nogle gange dukker de op igen, så der igen er to ens sokker, men mange gange gør de ikke. Det er SÅ mærkeligt! Det kan man jo så undgå med disse sokkeklemmer. Jeg kunne have ønsket mig, at de fandtes, da vi havde små babyer herhjemme. De småbitte strømper blev bare konstant væk! De gemte sig jo nemt i hjørnerne af sengelinned osv.
Min søster venter sin første baby, og jeg påtænker at købe nogle til hende – jeg synes, det er en perfekt gave, som man ikke anede, man havde brug for! 10 stk. i valgfri farve koster kun 45 kroner, så det er også til at overkomme prismæssigt.
Hold nu op, Hvor er det smart! Hvor vil de spare mig meget tid fremover når jeg bøvler med at sætte strømper rigtigt sammen efter vask 🙈
Genial opfindelse, og de skal helt sikkert købes og afprøves her hjemme 🙏🍀💪🏻