Test af Banana Joe Chips
Vores testere Nadja, Nina, Stephanie, Pernille, Karina og Mie har testet sunde chips fra Banana Joe.
Nadja begynder:
Vi har testet sunde bananchips fra Banana Joe. Banana Joe chips indeholder ikke nogen form for kunstige aromaer, farvestoffer, konserveringsmidler, gluten eller transfedt og er meget kaloriefattige. Jeg var derfor meget spændt på, hvordan de mon smagte, og lad mig være ærlig: De smager IKKE som chips, som man kender dem – men hold op, hvor er de alligevel gode! Da de kom, havde vi hele huset fuld af gæster, og alle, børn som voksne, var smagstestere. Vi havde modtaget fire forskellige smagsvarianter, så der var noget for enhver smag. Og jeg skal lige love for, at de blev taget godt imod!
Siden hen har børnene spurgt efter dem, og selv manden i huset, der er ret stor fan af almindelige chips, har helt af sig selv flere gange åbnet en pose og spist af dem. Han udtaler, at han hurtigt bliver mæt af dem i forhold til andre chips, så det er altså ikke bare “luftchips” som så mange andre. Der er jo så også to hele bananer i hver pose! Så de må virkelig siges at være et hit, og for mit eget vedkommende er det skønt med et kalorielet alternativ, når snacksulten melder sig.
Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
“Vi var meget spændte på at modtage disse banan-chips. De eneste erfaringer vi har med bananchips, er de der stenhårde og meget søde slags, men kan få i diverse supermarkeder”Emballagen er lækker. Designet og posen i sig selv, udstråler eksklusivitet og man får lyst til at købe dem på udseendet.Posen er tyk, knitrer ikke og logoet er flot sammensat, i forhold til tegningen/beskrivelsen af smagen. Posen er lidt svær at åbne, indtil man lige fanger systemet – man hiver ned i højre hjørne. Vupti!
Vi forventede begge herhjemme, en lidt sød og mærkelig konsistens og blev begge lige overraskede over dem! De er enormt tæt på kartoffel-chips i både smag og konsistens – og slet ikke søde! Vi har hver vores favorit, Nicolai er vild med Sweet Chili og jeg foretrækker BBQ – August, vores søn på 4 år er vild med Cheese-chipsen.De har hurtigt fået ben at gå på herhjemme, og vi har serveret dem for flere gæster, som alle har været MEGET begejstrede!
Jeg har prøvet at sammenligne næringsindholdet med almindelige kartoffelchips, idet jeg synes banan-chips lyder så sundt. De er da helt sikkert et alternativ til kartoffel-chip’en! . De indeholder hverken kunstige aromaer, farvestoffer, konserveringsmidler, gluten eller transfedt! Dét er lækkert og det tror jeg ikke en klassiske kartoffel-chip kan hamle op med.Alt i alt er vi ret overbeviste herhjemme. Tanken om, at de er lavet af naturlige råvarer (der er 2 hele bananer i hver pose, i øvrigt!), sprødheden og smagen er lige i skabet! Og prisen er jo genial! En pose med 50 g. koster bare 13,95!Poserne er lækre, selve chipsen er også fin – helt tynd og indbydende! Vi kommer absolut til at købe dem fremover. Det er en helt anden snack-oplevelse, sådan lidt gourmet agtigt!
I dette tilfælde bliver vurderingen:Nytteværdi: GOD – vi har stort set altid chips, når vi får gæster – så de her er et rigtig godt alternativ fremover.
Holdbarhed: MEGET GOD – Posen er lækker og der kommer IKKE luft ind!
Pris: MEGET GOD – Prisen er kr. 13,95 for en pose med 50 g. i! Det er jeg mega fan af!
Kvalitet: MEGET GOD – naturprodukter uden alt det dumme, eksklusivt udseende og lækre smagsvarianter, må siges at være god kvalitet!
Stephanie fortæller:
“Herhjemme er vi glade for snacks – jeg har især en svaghed for chips. Denne nyhed er virkelig interessant. Det er chips lavet af bananer. Jeg tænkte straks på de tørrede bananflager, som man kan få i diverse müsliblandinger, men der er ikke megen sammenligning der.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Pernille fortæller:
“Jeg har de sidste tre uger været så heldig, at få lov til at teste de lækre bananchips fra Banana Joe. En helt ny form for chips for mig jeg aldrig havde hørt om før.”
Mit første håndsindtryk af chipsene var meget positivt, jeg var ikke klar over der fandtes andre banansnacks end de efter min mening lidt kedelige tørrede bananer, så jeg var overrasket på den gode måde. Men også lidt skeptisk inden jeg åbnede posen, kunne det virkelig passe at disse bananchips kunne være en god erstatning for helt almindelig lækre usunde kartoffelchips? Og ville de være lige så sprøde, tynde og fyldt med god smag? Man må sige at de lever op til mine forventninger og meget mere, for hold nu og hvor er de lækre, sprøde, tynde og fyldt med god smag.
Jeg har prøvesmagt chipsene i 4 smags varianter thai sweet chili, sea salt, gruyere cheese og hickory BBQ og jeg må sige at jeg er vild med dem alle. Dog er min favorit thai sweet chili, de er fyldt med smag og har en lille smule stærk eftersmag, lige noget for mig.
Et stort plus for mig er at jeg i mens jeg føler mig syndig og spiser noget jeg normalt betragter som usundt og noget jeg egentlig burde holde mig fra, faktisk sidder og spiser frugt. Den er nemlig god nok, en pose Banana Joe chips indeholder nemlig hvad der svarer til 2 bananer.
Jeg er en af de typer der når hun kommer hjem fra arbejde er vildt sulten. Desværre er det tit de hurtige og knap så sunde valg, mit valg falder på. Her tænker jeg at Banana Joe chips ville være et fint alternativ, da de indeholder naturlige fedtstoffer og jeg samtid får lidt frugt. Banana Joe chipsene syntes jeg også hurtigere får stillet ens behov for mæthed og trang til noget usundt, så mængden jeg spiser er væsentlig mindre når jeg tyer til chipsene frem for andre usunde og nemme valg vi har her hjemme.
Det eneste minus der er ved de lækre chips er at hvis man kigger kaloriemæssigt så er de faktisk lidt usundere end almindelige kartoffelchips. Man skal så bare huske at Banana Joe chips indeholder flere af de gode fedtstoffer.
Ligeledes kunne posen efter min smag også godt være lidt lettere at åbne, den kan ikke åbnes som en klassisk poses chips, men skal rykkes i stykker i det ene hjørne, som godt kan være en smule besværligt.
Min vurdering af Banana Joe chipsene er følgende:
Nytteværdi: MIDDEL – Chips og snacks er jo ikke et must have, men altså hvis man trænger til lidt lækkert, så er de her et rigtig godt bud.
Holdbarhed: RIGTIG GOD – Jeg får hurtigere stillet min trang til chips, når jeg spiser chips fra banana Joe og derfor er mit indtag ikke så stort som ved almindelige chips.
Kvalitet: RIGTIG GOD – Chipsene er i en lækker god kvalitet, dejlig tynde, en passende størrelse og rigtig god smag, de har alt hvad en god chip skal indeholde.
Pris: MIDDEL – Ikke for dyrere og gerne en pris jeg vil give for en god snack.
Alt i alt giver jeg mine bedste anbefalinger til Banana Joe, en virkelig god snack, imponerende man kan få en banan til at smage så godt.
Karina beretter:
“Jeg har sammen med resten af min familie fået lov til at teste bananchips fra Banana Joe.”
Der findes 5 forskellige varianter og jeg har fået lov til at teste 4 af dem.
Kendetegnene for alle varianter er, at bananerne er skåret papirstynde, og er virkelig lækre sprøde. Der er kræset for hver enkelt variant. Selvom posen virker ret lille, så er der mere end rigeligt i en enkelt pose, da smagene er meget intense. Normalt kan jeg sagtens kværne en hel pose almindelige Chips alene, men det har jeg slet ikke brug for med Banana Joe.
Jeg har også ladet mine 3 børn afprøve Bananajoe og selv de er vilde med dem. De kan ellers ikke fordrage de almindelige tørrede bananchips, men jeg tænker heller ikke de helt kan sammen lignes med dem.
Min favorit er helt klart Thai sweet chili.
Jeg er normalt slet ikke til chili, men denne her er mild, sød/sur og så har den en lille snert af chili. Havde jeg ikke vidst det var bananchips, havde jeg slet vidst det, for de smager nemlig slet ikke af banan.
Ind på plads nummer 2 kommer Hickroy BBQ. Super lækker sød smag, som afsluttes med en anelse bid. På 3. Pladsen kommer Gruyére cheese, lækker nøddeagtig smag af ost, her kan man dog godt smage at det er banan chipsene er lavet af, men faktisk en rigtig lækker kombination.
Det er virkelig et godt og sundere alternativ som en lækker snack på en fredag aften, prisen er jeg også ret vild med.
Vurderingen i dette tilfælde bliver:
Nytteværdi: MEGET GOD – Et sundere alternativ til en lækker snack.
Holdbarhed/kvalitet MEGET GOD – der er kræset for både ingredienserne og emballagen.
Pris: MEGET GOD – En pose har en vejledende pris på 13,95 kr. Og det er virkelig en fin pris.
Mie afslutter:
Vi har også testet de lækre sunde bananchips hjemme hos os. Og kan kun tilslutte mig alle de ovenståendes positive kommentarer.
Hjemme hos os er det Salt og Hickroy BBQ der er favoritterne. Og tror helt ærligt ikke at ungerne ved, at det ikke er “rigtige” chips de spiser.
Jeg synes selv, at det er rart at have et lidt sundere alternativ i huset, når lækkersulten melder sig. Og man bliver faktisk ret hurtigt mæt af disse chips. Så selvom en pose ikke er særlig stor, så kan jeg ikke engang spise en hel pose på én gang. Det kan vores søn Magnus dog uden problemer.
Min vurdering bliver
Nytteværdi: GOD – Det er jo et luksusprodukt – men et super godt sundere alternativ til en lækker snack.
Holdbarhed/kvalitet MEGET GOD.
Pris: MEGET GOD – 13,95 kr. for en pose – det er en rigtig god pris.
Kalorie fattige?? Der er lige så mage kalorier i som i alm chips pr 100 gram