LEGO Juniors “easy to Build” – Testfamilien
Verdens mest støjsvage støvsuger ”In'genius ProSilence 57” fra Bosch

LEGO Juniors “easy to Build”

Sarah og Karina har testet LEGO Juniors med deres børn.

Sarah fortæller:

Jonas modtog en lækker æske LEGO juniors “easy to build” som er i aldersgruppen 4-7 med super heros som Batman og Superman! Den æske var lige noget for Jonas.”

“LEGO juniors er en nyere udgave fra LEGO hvor man rammer aldersgruppen mellem duplo og det mere avanceret LEGO. Dog stadig med små klodser, men lavet så det passer til 4-7 Årige. Altså “easy to build””

“Jeg glædede mig super meget til at se hvordan han greb det an, da han faktisk aldrig har været helt vild med at bygge LEGO når hans storebror Isaac sad med de store æsker LEGO City og Ninjago. Jonas gik straks igang med at pakke æsken op. Og han fik hurtigt organiseret sig. Der var to poser i æsken og det gik hurtigt op for ham at han selvfølgelig skulle starte med pose 1.”

“Jeg holdte mig bevist i baggrunden for at se hvordan det gik, og om alders anvisningen faktisk levede op til forventninger.”

“Jonas sad koncentreret igennem hele posen og sagde straks til mig da pose 1 var færdig! SÅ Mor nu skal jeg til pose 2.

Mor var stolt og drengen var underholdt til fulde.

Jonas havde flair for dette LEGO og synes at samlevejledningen var nem og overskuelig for ham. Han fik æsken lige inden han blev 6 år, så man må sige han var lige i målgruppen for æsken og han elskede den!”

Vores genbo kom på besøg nogle dage efter og der stod LEGOet samlet af Jonas stadig fremme, han gik straks igang med at lege med det og Jonas kom hurtigt ind i legen. Vores genbo er 4.5 år og synes også det var det fedeste LEGO! Han kunne fortælle spændende historier om Batman.”

Nytteværdi: meget god! Det er udfordrende, det er leg børnene kan relatere til og der er rigtig mange timers leg i produktet. Der kunne sagtens komme nogle æsker under træet til Jonas i år, for det var virkelig et Hit.

Holdbarhed: Jamen LEGO er bare godt! Vi har LEGO tilbage fra min barndom og det fungerer bare. Det er holdbart i forhold til kvalitet men i den grad også i legeværdi og det spænder bredt over mange aldersgrupper.

Pris: Prisen er fantastisk til ALT det leg der er i produktet.

Kvalitet: Som altid – fantastisk

Karina har sammen med sine 2 piger ligeledes testet en æske med LEGO juniors til piger

Karina fortæller:

“Mine piger på 3 og 5 år, elsker LEGO. Her er der både blevet leget med LEGO Duplo og LEGO Friends. Men vi havde endnu ikke stiftet bekendtskab med det nye LEGO juniors.”

“Da vi modtog æsken med LEGO juniors, gik Amanda straks igang med at bygge. Til min store overraskelse, skulle hun slet ikke bruge hjælp til at samle isbilen. Hun klarede det hele fra start til slut og helt uden hjælp, det tog ca. 30 minutter.”

“LEGO juniors til piger kan fås med de velkendte piger fra LEGO Friends, men brikkerne, er bare en anelse større, hvilket gør det nemmere for de mindre børn selv at bygge. LEGO juniors henvender sig til børn i alderen 4-7 år.”

“Isbilen er allerede blevet skilt ad adskillige gange og derefter blevet samlet igen.

Det jeg så godt kan lide ved LEGO er, at børnene øver rigtig mange færdigheder på én gang, såsom koncentration, motorik og fantasi.”

Vi er blevet super glade for LEGO juniors, det er allerede kommet på ønskelisten til Ella på 3 år. Hun vil så gerne have det samme som storesøster Amanda, men LEGO Friends er bare en anelse for svært endnu. Så her kan vi indgå et rigtig godt kompromis, da LEGO juniors temaer stadig er “storpige agtigt” og falder i begge pigers smag.”

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD – perfekt underholdning til børn i alderen 4-7 år, der er til mange timers leg.
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – LEGO er virkelig bare kvalitet, som holder i mange år.
Pris: GOD – en æske som den vi har testet koster 179,95 kr, hvilket er en pris vi alle kan være med på. Oplagt som en advents/julegave ide.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens mest støjsvage støvsuger ”In'genius ProSilence 57” fra Bosch