Test af Småfolk Sengerand – Testfamilien
TILBUD SPAR mange penge på lækre sager fra Roommate (KUN I DAG d. 18/4-2017)

Test af Småfolk Sengerand

(Produkterne er sponsoreret med henblik på test – men det er testfamiliernes 100% ærlige meninger der kommer til udtryk i anmeldelsen).

To af vores familier, har testet en sengerand fra Småfolk.

Melike fortæller:

Vi har testet en sengerand fra Småfolk fra deres kollektion med skovens dyr som tema og i creme og grålige nuancer.

Vi ELSKER den. Den passer virkelig godt ind herhjemme og er sikker på den vil passe godt ind i alle hjem! Designet er sødt og børnevenligt men samtidig kan den være en del af indretningen.

Vores dreng begyndte faktisk at kigge på den en dag og sige bjørne lyde, da der er bjørne på – så der fik vi os lige en lille snak om bjørne og andre dyr.

Vi har en af de populære “hus senge” som køjeseng, den bliver dog kun brugt til leg og hygge, så en god sengerand skal der altså til. Vi har haft Småfolks sengerand i en god måneds tid nu og der er blevet leget i køjesengen hver dag. Sengeranden er stadig som da vi fik den hvilket jeg faktisk er lidt overrasket over. Vi har før haft sengerande men som ændrede form i løbet af kort tid og blev slasket.

Det har jeg ikke oplevet med denne og det er jeg virkelig glad for!

Den her er helt klart en keeper.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: Meget god – produkterne passer godt ind i ethvert hjem, fine farver og design.

Holdbarhed: Meget god – super god kvalitet, formen holder bare, stoffet drejer ikke og farverne er gode til børn.

Pris: Meget God – (en sengerand fra Småfolk koster 599 kr.) Jeg synes man får hvad man har betalt for. Priserne er ret fine i forhold til en sengerand i denne kvalitet.

Kvalitet: Meget god – kvaliteten er som skrevet tidligere, super god og holdbar.

Louise fortsætter:

For 11 dage siden blev vi forældre til en lille pige, Uma, og op til fødslen har vi haft gang i det helt store reddebyggeri. Vi har gjort os mange overvejelser omkring diverse udstyr og deriblandt også hvilken seng vi skulle vælge til vores datter. Valget faldt på en bedside crip, som min kæreste kastede sig ud i selv at bygge. Da sengen stod færdigt, skulle der vælges en sengerand til den hvilket ikke var helt nemt, eftersom sengen var bygget ud fra egne ideer og mål. Heldige som vi var, blev vi tilbudt at teste sengeraden, Forest landscape, fra Småfok. Jeg var meget spændt på om den ville passe ned i den lille bedside crip, eller om den måtte direkte ned i Juno sengen. Til al held passede den perfekt ned i den lille babyseng. Jeg foldede den dobbelt og derefter var den som skabt til den lille diy-seng. På trods af, at sengeranden er foldet dobbelt, holder den både form og balance. Den hverken vælter og ?snor? sig.

Planen er, at den skal rykkes ned i Juno sengen når Uma vokser ud af babysengen. Den måler 5x30x345cm så den passer i de fleste juniorsenge, hvilket absolut er et must når man køber en sengerand. Ydermere er der ikke monteret snore på den, hvilket betyder, at man ikke behøver at have en seng med tremmer som den skal bindes fast på ? den står selv op uden at vælte pga. det tykke skum.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Vores vurdering af sengeranden bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD. Virkelig god idet sengeranden kan bruges i flere forskellige senge. De fleste sengerande har snore på sig, så de kan bindes fast på fx tremmer. Dette begrænser en smule, hvorimod denne sengerand er uden snore og kan derfor bruges i alle typer af senge. Super fine og dæmpede farver og motiver, hvilket gør at sengeranden passer ind i de fleste børneindretninger samt kan passe til det meste sengetøj.

Holdbarhed: MEGET GOD. Sengeranden holder formen og falder ikke sammen når den står op i sengen. Betrækket er vaskbart og kan nemt lynes af og vaskes ved 40 grader. Det fine print kan bruges til både drenge og piger.

Kvalitet: MEGET GOD. Det mærkes tydeligt at sengeranden er af god kvalitet da både betræk og skum holder form og farve. Skum og betræk lever desuden op til Økotex standard 100.

Pris: GOD. Sengeranden koster 599 kr. og kan købes i diverse webshops, fysiske butikker og hos smafolk.dk.

4 kommentarer

  • Mille

    Den er fin – dejligt at se nogle andet end de klassiske pang farver fra småfolk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia czajkowski

    Vi har sengerande fra småfolk til begge vores drenge.. De elsker dem begge to. Den store på 2,5 elsker den og snakket til dyrene hver aften og morgenen.. Den lille på 11 mdr er også begyndt at snakke med dyrene, det er så hyggeligt at se om morgenen når han vågner og er klar til en ny dag.. dDen vi har haft i mere end 2 år er begyndt at blive lidt “slapt” i skummet men ellers så virker de stadig perfekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michela Juul Tyron

    Hvor ser den lækker ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg brugte småfolk sengerand til min datter. Den forblev i formen og trods flere vaske af betrække ser den stadig ny ud. 👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TILBUD SPAR mange penge på lækre sager fra Roommate (KUN I DAG d. 18/4-2017)