TEST af Toddler Copenhagen Ergonomisk korrekt spiseservice – Testfamilien
Mor-tid hos hårkunsteren - herunder en særlig Map Coding håranalyse

TEST af Toddler Copenhagen Ergonomisk korrekt spiseservice

Ni af vores testfamilier har testet Ergonomisk korrekt spiseservice fra Toddler Copenhagen.

Camilla fortæller:

Vi har testet det ergonomiske spisesæt fra Toodler Copenhagen, med stor succes.

Alva er lige fyldt 1 år og har de seneste måneder vist stor interesse for selv at spise. Faktisk er vi nået der til, at fodring er et no-go og vil selv attituden er meget frembrusende. Derfor var det et helt perfekt tidspunkt, at få muligheden for at teste spisesættet fra Toddler.

Bestik / Toddler Cutlery er ergonomiske spiseredskaber, som passer perfekt i Alva’s lille hånd. Det er rundt og buttet, så det fylder hendes lille hånd ud, som gør at hun nemt og korrekt griber fat omkring det. Hun kontrollerer det så fint og har haft succes helt fra start med at fange mad op på enten ske eller med gaffel. Derudover er det kort, så hun nemmere får det op til munden.

Koppen er lille og rigtig nem for Alva at tage fat i og føre op til munden. Hun skal ikke hælde koppen meget før mælken/vandet rammer hendes mund og ligeledes stiller hun fint koppen tilbage på bordet. Koppen passer ligeledes perfekt i hendes små hænder og så vælter den ikke så nemt.

Skålen og tallerkenen har rigtig god tyngde, hvilket giver rigtig god stabilitet. De høje kanter og den ovale pasform giver mindre madspild og hun kan nemt holde i kanterne.

Designet er simpelthen så lækkert. Det har givet Alva den succes hun har haft brug for, for bedre at lære noget nyt og svært, nemlig at spise selv. Jeg kan kun sende mine absolut største og bedste anbefalinger til Toodler Table. Vi skal ud og investere i flere sæt, da vi bruger det hele tiden.

Hvis jeg SKAL komme med noget der ikke er rosenrødt, så skulle det være, at jeg ville ønske man kunne få det i flere farver 🙂 men det er en smagssag.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er så vigtig en læring for barnet at kunne spise selv og det her prisvindende spisesæt hjælper virkelig barnet godt på vej.

Holdbarhed: MEGET GOD – Efter 3 uger har vi absolut intet at tilføje. Vi bruger det HELE tiden og vasker det mange gange i løbet af dagen, også i opvaskemaskinen.

Pris: MEGET GOD – Hele sættet koster 499.95DKK, helt okay!

Kvalitet: MEGET GOD – Mega god kvalitet og design.


Catja fortæller:

Vi har testet de virkelig lækre produkter fra Toddler Copenhagen.

I sættet som vi modtog var der:

1 stk. gaffel, 1 stk. kniv, 1 stk. ske, 1 stk. kop og 2 stk. tallerkener, en lille og en stor.

Jeg kendte ikke til Toddler Copenhagen før vi modtog det til testen. Vi er svært imponeret over, hvor gode produkterne er og synes at alle burde kende til de her virkelig virkelig gode produkter. Vi har testet alle tingene til vores datter Alberte og både jeg og min mand Patrick synes, at Toddler Copenhagen fortjener stor ros, da det virkelig er noget godt service, som er blevet vores favorit herhjemme i hverdagen.

Det hele kommer i en super fin æske og allerede, når man ser æsken tænker man straks, at det er kvalitet frem for kvantitet. Det syner så meget af godt håndværk og det ser faktisk rigtig eksklusivt ud synes jeg.

Det som jeg synes er super godt ved hele service sættet er, at det er meget ergonomisk, og det er betrukket med sådan en slags skridsikker “gummi”. Skål og kop står super godt fast på bordet, så det ikke lige vælter eller en lille pilfinger flytter tallerkenen rundt hele tiden. Samtidig med det har koppen en sådan størrelse, at de nemt kan holde den med en hånd og det “gummi” som servicen er lavet af gør den skridsikker, så den ikke smutter fra den lille hånd.

Det samme gør sig gældende for ske, gaffel og kniv. Det er rigtig godt, at det er sådan noget skridsikkert materiale, så de er nemme at holde på. Derudover så er gaffel og ske lavet på en sådan måde, at det er virkelig nemt for de små at styre det op til munden, uden det ryger af på vejen. I starten synes vi de var lige korte nok i skaftet, men jo mere Alberte brugte det, opdagede vi at det er virkelig godt, at ske og gaffel ikke er længere, da hun så får meget bedre fat og kan styre det bedre.

Alt i alt så er vi virkelig virkelig begejstret for spisesættet (som man nok også godt kan fornemme), og jeg vil varmt anbefale det til alle forældre med små børn. Alberte lærte under testen af Toddler Copenhagen, at spise med gaffel, efter vi fik dette sæt og nu går det bare så fint med både ske og gaffel. Så det må man sige er stor succes 🙂

Vurderingen af denne test bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD: De her produkter et helt klart musthave i skuffen/skabet i en hver småbørns families køkken. Det er uundværligt, da det er så godt og gennemtænkt.

Holdbarhed: MEGET GOD: Det kan tåle alt. Opvask hver dag i opvaskemaskine, blive tabt på gulvet, kastet med osv., der er ikke kommet så meget som i ridse i det, og det synes jeg er ret imponerende.

Pris: MEGET GOD: Umiddelbart kan det virke lidt dyrt, når man ser prisen, men man skal huske man får 6 dele med, og udfra det synes jeg prisen er meget fair.

Kvalitet: MEGET GOD: Kvaliteten er helt i top, det findes ikke bedre.


Vores tester Nina har sammen med sin datter Mollie, testet spisested fra Toddler.

Nina fortæller:

Sikke en flot emballage! Da vi fik pakken ind af døren, var jeg helt på halen over hvor fint det er indpakket. Det sødeste lille skuffedarium med plads til det nye, fine spisestel.

Man er fra første øjekast ikke i tvivl om, at det er god kvalitet. Det er “tungt”, lækkert og flot designet.

Jeg falder normalt for lette melamintallerkner, som hverken tåler mikroovn eller opvaskemaskine, så jeg blev rimelig begejstret over, at det her kunne ryge i opperen!

Det lille fine bestik-sæt er simpelthen så sødt. En ske, en gaffel og en kniv. Virkelig småt og perfekt til de små buttede baby hænder.

Det her bestik er det eneste, som Mollie ikke vender om, når hun får det ind i munden. Der er derfor minimal spild!

Skålen og tallerknen er “tung” og står derfor solidt og godt på bordet. Det er genialt, når man er indehaver af en baby, som spiser med hele kroppen.

Jeg gad godt at have haft sættet, da Mollie var yngre, for størrelserne på det er perfekte til opstart af mad! Nu fylder vi bare op flere gange.

Vi kan virkelig anbefale Toddler, som kommer i en masse farver! Det er en rigtig fin barselsgave, synes jeg!

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – sættet er genialt til de små hænder!

Holdbarhed: MEGET GOD – Det er virkelig hårdfør og holdbart. Det er testet igennem herhjemme af Smadrekonen Mollie!

Pris: MEGET GOD – et sæt med kop, skål, tallerken og bestik koster kr. 499,00. Det er helt fair synes jeg!

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er ikke til at tage fejl af!!


Pia har sammen med sine to piger, Ellienora på 1,5 år og Solveig på 6 mdr testet service fra Toddler Copenhagen, i farverne rød og orange med 6 dele.

Jeg havde allerede kendskab til Toddler bestikket, kop, tallerken og skål, inden vi skulle teste dette. Jeg har set det på de sociale medier, men ikke kendt nogen som havde afprøvet det. SÅ jeg var meget spændt på hvordan det ville fungere i praksis.

Efter modtagelse, ville Ellienora allerede igang med at bruge koppen og bestikket, så det blev vasket op og gjort klar til brug.

Jeg er ret vild med gummioverfladen på diverse dele, som er med til at bestikket ikke glider i de smås hænder, samt at delene står fast på spisebordet.

Jeg var lidt usikker på om Ellienora var “for stor” til at ville bruge bestikket, da hun ofte spiser med en alm spisegaffel fra vores bestikserie. Men hun ville gerne bruge det og hun tager det selv frem fra skuffen, når hun hjælper med at dække bord.

Vi har brugt servicet og bestikket flere gange dagligt i vores testperiode og efter brug har det været en tur i vores opvaskemaskine.

Solveig har brugt koppen dagligt til at drikke af, og den har fungeret godt til hendes små læber. Hun har fået grød givet med skeen, som også har fungeret rigtig godt. Det gode ved dette bestik er, at der ingen skaarpe kanter er på det. Derfor har Solveig kunne sidde at bide og lege med bestikket uden, at vi forældre har skulle være nervøse for at hun kunne komme til skade.

Jeg var spændt på om gaflen ville kunne stikke i brød uden at revne brødet. Dette har vi ikke haft problemer med i vores testperiode. Tidligere når Ellienora har ville skære sin mad ud med en kniv, har vi hjulpet hende, da hun har siddet og fægtet med en alm spisebordskniv. Men med denne kniv fra Toddler, har hun formået selv har hakke maden i mindre stykker uden vores hjælp.

Bestik og service fra Toddler Copenhagen, er designet og udviklet til de helt små børn fra 6 måneders alderen, og passer derfor perfekt til de små børn som gerne vil lære at spise selv. Bestikket er specielt tykt og ergonomisk udformet, så det giver et godt og fast greb til den lille hånd.

Det er rundt, buttet og fylder barnets håndflade, hvilket gør det nemmere for barnet at holde og styre bestikket på en bekvem måde.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Med de ergonomiske egenskaber sættet indeholder, mener jeg det har en virkelig god nytteværdi og glæde i hverdagen.

Holdbarhed: MEGET GOD –  God kvalitet og dejligt at det tåler opvaskemaskine.

Pris: GOD – Prisen for sættet med 6 dele koster 499 kr, hvilket jeg ved første øjekast synes var mange penge, men når jeg har haft det i hænderne og set de gode egenskaber i brug, synes jeg det er en helt pair pris.

Kvalitet: MEGET GOD – Solidt og god kvalitet.


Louise fortæller:

For en måneds tid siden, modtog vi det fineste børneservice fra Toddler Copenhagen. Service som jeg i forvejen havde en lille smule kendskab til, da jeg lånte et sæt Toddler bestik af min veninde, da min store datter var lille. Siden dengang for 6 år siden, er serien udvidet med kop, tallerken og en fin lille skål. Sættes fås i flere farver, så man kan sagtens tilpasse sættet til både drenge og piger. Normalt er jeg den type mor, som altid køber service i meget neutrale farver, så det altid passer sammen. Men Toddlers bestik, kopper og tallerkner fås ikke i de ”kedelige” farver. Der er knald på farverne, og må inddrømme at jeg faktisk er vild med det. Det er jo netop farver som de små poder er vilde med, og nu er servicen lavet til netop dem, og ikke til den farveforskrækkede mor.

Bestikket passer super fint ind i en lille barnehånd som er ved at lære at bruge bestik. Det er meget let og nemt at navigere med. Gaflen er nem at stikke med og skeen kan lige præcis rumme en lille skefuld havregrød til morgenmaden. Den lille fine kniv er ikke afprøvet, da Uma kun er 17 måneder og endnu ikke aner hvad den skal bruges til. Men det fine ved kniven er, at den kan skære i ”let” mad, men ikke skære i de små pølsefingre.

Alle dele er lavet i plast og en form for gummi, hvilket gør, at både kop, tallerken og skål står godt fast på bordet. Det glider ikke rundt og koppen er af en størrelse således, at en lille hånd har rigtig nemt ved at holde på den. Kæmpe plus når man er 1 år og nogle gange lige mister koncentrationen undervejs imens der drikkes.

Både tallerken og skål er ovale, hvilket gør at maden ikke så nemt ryger ud over siderne når barnet kører bestikket rundt nede i tallerknen/skålen. Super smart tænkt, da netop det ofte er et problem med især flade tallerkner.

Et lille minus ved bestikket er, at det bliver en lille smule glat, når barnet får meget (meget meget) fedtede fingre. Det skal dog så også nævnes, at Uma stadig er på det stadie, at hun stadig spiser 80 % af maden med fingrene og derved er temmelig smasket ind:)

Vurderingen bliver i dette tilfælde:

Nytteværdi: MEGET GOD. Super lækre produkter som er spot on til små børn. Det anbefales, at det allerede kan tages i brug fra +6 måneder.

Holdbarhed: MEGET GOD. Tænker at det er service som vil kunne holde i mange år og som vil kunne bruges igen og igen. I vores testperiode på ca.3 uger er det blevet vasket i opvaskemaskinen adskillige gange, og det ses ikke det mindste.

Kvalitet: MEGET GOD. Lækker kvalitet. Man er ikke i tvivl om, at der er tænkt over hvordan alle produkterne har skulle udformes og hvilke funktioner det skal opfylde. Materialerne er alle uden BpA, Phtalater og PVC, hvilket jeg er stor fan af. Tænker især når man præsentere en lille baby for bestikket, at man så med god samvittighed kan lade dem guffe løs på det uden at have bekymringer for, hvad produktet er lavet af.

I 2009 vandt bestikket Formland prisen og i 2010 var det Red Dot Designprisen, hvilket også viser noget omkring både design og kvalitet.

Pris: GOD. Priserne er fine, men i den lidt dyre ende. Dog er der en lille besparelse ved at købe alle delene samlet. Faktisk ville alle delene samlet være en oplagt gave til fx dåbs/navngivningsfest eller til en 1 års fødselsdagsgave. Bestikket koster 199,95 kr. Skålen koster 119,95 kr. Tallerknen koster 119,95 kr. og koppen koster 99,95 kr. Ønsker man at købe hele sættet samlet, koster det 499 kr. og leveres i den fineste lille kasse med to små skuffer i (kassen kan desuden bruges til dimser efterfølgende, blot et lille tip).


Tine fortæller:

Jeg var utrolig spændt på at modtage sættet fra ToddlerCopenhagen. Luca er kan selv/vil selv-typen allerede, trods han blot var 7 måneder ved testens start. Men bare det at drikke af en kop mestrede han ikke og det gav en del frustrationer for den lille fyr.

Sættes består af 6 dele. En dyb tallerken/skål. En flad tallerken, som dog har lidt høje kanter, der hjælper børnene til at holde maden på plads. En lille kop og selvfølgelig bestik.

Sættet føles virkelig lækkert. Det er tungt, er min første indskydelse, men det giver mening da tallerkenen første gang bliver sat foran Luca. Den står virkelig godt. Selvfølgelig kan den ryge på gulvet – og det har den også været – mange gange. Men på grund af sit skridsikre materiale skøjter den ikke rundt på bordet og det har faktisk gjort, at Luca har hevet mindre i tallerkenen end han plejer. Bestikket har et tykt skaft i samme skridsikre materiale, som ligger godt i hånden og som ikke smutter ud mellem de fedtede små barnefingre. Vi har primært brugt det som supplement. Altså gaffel i den ene hånd og så spise med fingrene med den anden. Men der er ingen tvivl om at bestikket ligger perfekt i den lille tykke babyhånd. Han får nemt fat i det når det ligger på bordet og det er nemt for ham at føre skeen op til munden.

Koppen blæste os helt omkuld. Fra allerførste tår lykkedes det Luca at drikke hele koppen uden så meget som at spilde lidt ned ad maven. Vi har nærstuderet koppen herhjemme, hvordan dælen?! Men den virker bare. Den er mindre i både omkreds og omfang end de almindelige melaminkopper vi normalt bruger og det har vist sig at være en stor fordel for Lucas lille mund. Den er naturligvis også udstyret med det smarte skridsikre belægning som gør at den både sidder godt i hånden og står fast på bordet.

Alle produkterne er uden BpA, Phthalater og PVC og tåler maskinopvask. Jeg savner at skålene kan tåle mikrobølgeovn. Med en lille størrelse som Luca får vi tit rester fra dagen før til frokost og det varmer jeg altid i mikroovn, så det er et lille minus som skal nævnes, da jeg ikke kan være den eneste der har det behov. Det er meget tydeligt at der er lagt mange overvejelser i sættet for at tilgodese barnets motoriske udvikling og selvstændighed og det er rart at servere mad i så gennemtænkt et design.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Service kan jo ikke undværes. Og jeg vil faktisk gå så langt som at sige at sættet burde stå på samtlige barnedåbsønskelister. Det virker!

Holdbarhed: MEGET GOD. Materialet er stærkt. Luca har ikke just behandlet det pænt den seneste måned og det holder bare! Jeg frygtede at diverse tomat/karrysovse ville smitte af på den fine grønne farve og det har ikke været tilfældet.

Pris: MEGET GOD. 499,- for 6 dele. (ske, gaffel, kniv, kop, dyb og flad tallerken.) Virkelig en god pris.

Kvalitet: Farven er så SMUK. Og sammensat med det hvide tror jeg at både forældre og børn er tilfredse. Der er ikke gået på kompromis med kvaliteten og det skinner i gennem.


Vores tester Mette har sammen med datteren Vigga på 1 år testet spisesæt fra Toodler Copenhagen.

Mette fortæller:

Vi har været så heldige at få lov at teste det ergonomiske spisesæt fra Toodler Copenhagen bestående af tallerken, dyb tallerken, kop, kniv, gaffel og ske.

Sættet er udover at være ergonomisk korrekt også designet med skridsikker bund. Så tallerknerne bliver stående hvor de skal. Et kæmpe plus herhjemme, da det giver mig mere ro til at kunne spise samtidig.

Vigga er rigtig god til at drikke selv og har været det længe. Hun er derudover også rigtig god til at smide koppen, hvis ikke hun vil drikke op.

Men med koppen fra Toodler Copenhagen er det (lidt oftere) lykkedes at finde en tilpas mængde væske at hælde i, så hun både får slukket tørsten og får drukket op., så der ikke ryger så meget vand/mælk på gulvet, når koppen (ofte) bliver smidt på gulvet. Det er endnu et kæmpe plus, særligt for mor.

Så alt i alt har vi været meget tilfredse med dette fine spisesæt. Dog er Vigga stadig mest begejstret for, at spise med fingrene, men så får bestikket bare en velfortjent pause.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Sættet er ideelt til de små som skal lære at spise selv.

Holdbarhed: MEGET GOD. Jeg har ikke oplevet slid på spisesættet i testperioden. Og det har holdt til både opvasker og et par ture på gulvet.

Pris: GOD. Prisen er 499 kr for alle 6 dele. Hvilket jeg synes er en fair pris. Perfekt som dåbsønske f.eks.

Kvalitet: MEGET GOD. Sættet er i god kvalitet og ser flot ud samtidig. Det er dansk design når det er bedst. Og er selvfølgelig fri for BpA, Phthalater og PVC


Mie fortæller:

Toddler Copenhagen spisesæt er en serie med ergonomiske spiseredskaber, der er designet med udgangspunkt i barnets motoriske evner.

Loui begyndte at bruge sættet, da han var 6,5 mdr. og vi var i gang med at træne at han skulle spise selv med ske og gaffel. Bestikket er rundt og lidt tungt i det, men han holder meget bedre på det end på en alm. Gaffel. Man kan se at der er tænkt meget over detaljerne og funktionaliteten, så det styrker barnet motoriske udvikling. Vi er blevet rigtig glade for sættet. Han er igennem testperioden blevet bedre til at spise selv, selvom han selvfølgelig stadig er så lille, at han bliver madet for det meste.

Vi er ret begejstrede for at Toddler stellet både kan gå i opvaskeren. Derudover har skålene en bred kant, så der er mindre spild, når barnet selv sidder og spiser.

Et spisesæt med mange gode funktioner og der er virkelig kræset for kvaliteten. Skulle vi ønske noget I forhold til produktet skulle det være, at man også kunne få det I mere neutrale farver.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Virkelig et godt værktøj til de små, når de skal lære at spise.

Holdbarhed: MEGET GOD. Super holdbarhed.

Pris: GOD. Prisen er 499 kr for alle 6 dele. Lidt I den dyre ende, men I forhold til at der er lagt vægt på børns motoriske udvikling istedet for bare et klassisk bestik. Får man noget for pengene.

Kvalitet: MEGET GOD. God kvalitet – der holder til en masse, samtidig med at det er BPA fri osv.


Daniella afslutter:

Vi har fået æren at teste det sødeste spisestel fra Toodler Copenhagen, med en tallerken, en kop, skål samt bestik bestående af gaffel, ske og kniv. Det er designet på den måde at det gør det nemt for de små pus at holde omkring bestikket og på den måde skal de bruge den motorik som ligger til dem, nemlig at skovle og ikke at stikke efter noget. Tallerken og skålen er tung og med høj kant hvilket betyder det har svært ved at vælte og gør det nemmere for de små når de skovler.

Vi kunne tydeligt se at det var nemt at holde på for Novah som fylder to til december, hun har svært ved at holde på andet bestik da det ikke er nemt at skovle ind i munden med det eller bliver for stort og tungt at holde på. Koppen kan ligge i en enkelt lille børne hånd og på tallerknerne er det nemt for dem at holde overblik over maden.

Der har været meget mindre mad ud omkring tallerken samt på gulvet når vi har brugt Toodler Copenhagens Service, derudover er set vigtigt for os at vores børn holder godt på tallerkenerne da de hjælper med at dække bord og rydde af og det må man sige, de ser ud til at være gode og nemme at bære rundt på selv for en lille pige.

Det fås i flere farver, er gode størrelser og kan gå i opvaskemaskinen nemt med alt andet.

Vurderingen bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – praktisk samtidig med pæn, de fås i forskellige farver så man kan få den farve der klæder ens køkken.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det virker til at være meget stabilt og de enkle gange det er røget på gulvet så har det kunne holde til det, med det bløde gummi bunden så formår der at lande et sted og ikke springe flere hop med maden.

Pris: MIDDEL – jeg synes det er dyre priser, hvis man skal have alle delene så ender man med at betale over 400 kr. Selvfølgelig er det kvalitet men det er lidt pricy.

Kvalitet – MEGET GOD – man kan tydeligt mærke det er kvalitet, der er er tænkt over produkterne og hvad de skal kunne holde til samt gøre en forskel.

Læs meget mere om Toddler Copenhagen på toddlercopenhagen.com. De skriver bl.a. om deres visioner omkring alle deres produkter og vigtigheden, at skabe produkter som er ergonomisk korrekte for små børn. Yderemere kan man også se nærmere på deres lækre badelegesager og deres vinterbørnehansker.

 

1 kommentar

  • Gitte

    Vi er ret glade for bestikket herhjemme, det er så nemt for hende at styre, kæmpe bonus altså

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor-tid hos hårkunsteren - herunder en særlig Map Coding håranalyse