TEST af Moluk fra Andemors Verden – Testfamilien
TEST af KOLEKTOS AUTO, AARHUS og THE ETERNAL CALENDER

TEST af Moluk fra Andemors Verden

Tre af vores testfamilier har sammen med deres babyer testet forskellige produkter fra Moluk, fra Andemors Verden.

Rikke fortæller:
“Jeg har sammen med Vilde på 6 måneder, testet forskellige produkter fra Moluk, fra Andemors Verden. Vi har testet Nigi, Nagi og Nogi, Oibo tre styk og Bilbo hvid og sort.”

Vi har været så heldige, at få lov til at teste de lækreste produkter til baby fra Andemors verden. Jeg køber KUN legetøj til baby der er fri for BPA og andre skadelige stoffer. Legetøjet Nigi, Nagi og Nogi er både fri for BPA men også latex og phalater. Det er et sæt af tre fine bideringe til kløende gummer. De har en perfekt størrelse til den lille hånd, og bedst af alt – så kan de skoldes og dermed rengøres fuldstændig. Det er altså et must når det skal ind i den lille babymund!


Oibo er et geometrisk og sansemotorisk legetøj til de helt små. Det er ligeledes BPA, latex og phalater fri. Til Vildes aldersgruppe, bliver den også brugt som en slags bidering, men når hun bliver ældre vil hun kunne bruge dem som stable klodser. Produktet kan ligeledes skoldes og det kan også komme i opvaskemaskinen – så bliver det ikke nemmere.

Plui regnskyen er den fineste lille sky hvor barnet kan se hvad der sker, når regnen falder. Den har allerede givet anledning til mange forunderlige stunder for Vilde. Hun er helt opslugt af den når vi leger i badet og bliver ofte sur, når regnen holder op. Så er det bare med at få den fyldt op i en hulens fart. Den kan nemt og enkelt deles i to så den kan vaskes godt af, og tåler også en tur i opvaskemaskinen.
Bilibo er en motorikskal som har vundet flere priser. Den træner barnets motorik og balance og er simpelthen genialt. Som ergoterapeut er det vigtigt for mig, at min datter får stimuleret alle sanserne godt, da god sanseintegration kan ses som en  forudsætning for udviklende leg og læring for barnet. Det har været svært for Vilde, at have den i fred for hendes søskende på 7 og 9 år. Her er det virkelig kun fantasien der sætter grænser for brugen.


Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG. Vores vurdering af Moluk produkterne fra Andemors verden:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle produkter er gennemtænkt og stimulerende for baby.

Holdbarhed: GOD – Det er produkter der kan holde til at blive tumlet med. Dog kan Nigi, Nagi og nogi samt Oibo godt tiltrække hår og andet smuds, så det er nødvendigt at gøre ofte rent.

Pris: MEGET GOD – Prisen er virkelig god, de ligger mellem 99-299 pr. produkt og der er mange timers god leg i alle produkter.

Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er virkelig i top. Jeg vil til hver en tid anbefale alle produkterne.


Christine fortsætter:
“Vega på 4 mdr. har fået tilsendt den fineste pakke fra Andemors Verden med en masse fine Moluk ting.”

Pakken indenholdte en masse fint legetøj som er nemt for Vega at gribe om.

HIX består af 4 dele. Pris 149,95 HIX delene består af 4 dele i hver deres farve. Det er fleksible kegleformede silikone dele. Delene er gode til at styrke finmotorikken. De tåler at blive taget i munden og er derfor godkendt helt ned til helt små børn, som smager på alt. HIX kan også bruges i badet, hvor de kan fungere som en lille trakt eller små skibe som kan flyde.

Oogi familiepakke 4 dele. Pris 249,95 . Oogi pakken er 4 sjove silikone figurer. De har sugekopper på hovedet, fødderne og hænderne. De sidder fast på glatte overflader og er nemme for Vega at holde om. Vegas to storesøskende på hhv. 6 år og 9 år har også haft meget sjov med, at sætte Oogi familien fast alle mulige steder.

Oibo tre styk. Sort, hvid og grå. Pris 199,95 Oibo er et geometrisk og sansemotorisk legetøj til de helt små børn. De er også lavet i silikone og er let at presse sammen med hænderne. Selv Vegas små hænder, kan holde og gribe omkring dem, da de har så mange kanter. De kan både stables og leges med enkeltvis eller sammen med nogen af de andre Moluk ting.

Nigi, Naga og Nogi. Pris 149,95 De her, er klart vores favorit, af alle tingene! De små ringe vejer ingenting og er SÅ nemme for Vega at gribe om og straks bliver de ført op til munden. De er som de andre Moluk ting lavet af de bløde silikone. De er lavet som sjove motiver, måske et sæt små tænder, en bjørn og ja hvad kan det sidste være? Moluk giver nemlig børnene plads til, at bruge deres fantasi – det elsker jeg!


Ens for alle Moluk tingene, er at de nemt kan smides i opvaskemaskinen og blive rengjort. De er alle BPA, latex og phalater fri. Det hele er lavet af det blødeste silikone og er nemt for de helt små, at lege med. Moluk tingene har været det første Vega har kunne gribe om og selv have i hænderne. Det vejer ingenting, er nemt at have med på tur og “rart” at få i munden, for sådan en lille størrelse.

Vi er KÆMPE fan og jeg vil klart anbefale den pakke Vega har modtaget af legetøj til alle andre familier med små børn, som er på samme stadie som Vega.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle børn har brug for at lære at gribe og holde om ting. Dette kan legetøjet fra Moluk være med til, jeg vil faktisk sige, at det bliver nemmere for barnet, fordi legetøjet er så let!

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er ingen brugstegn på noget af legetøjet!

Pris: MEGET GOD – Prisen er virkelig god, man får virkelig nogle gode ting til en rigtig god pris! Se alle tingene her.

Kvalitet: MEGET GOD – Som sagt vil jeg til hver en tid, anbefale Moluk. Kvaliteten er i top!


Maria afslutter:
“Vi har testet flere forskellige produkter fra Andemors Verden. Vi har testet baby legetøj fra mærket Moluk samt en Bilibo motorikskal og en regnsky til leg i badet.”

Babylegetøjet fra Moluk blev taget i brug med det samme, Vida har både testet Oibo og Nigi som begge er lavet i silikone og i lækre indbydende farver, som moren også kan holde ud at se på.

Nigi er lækre bideringe, men forskellige udtryk som er perfekte til når gummerne begynder at klø, men de er også bare et hit at spise i generelt. Vida fangede hurtigt at de skulle stoppes i munden som billedet nedenfor også viser, mens Olivia fangede de forskellige udtryk ved bideringene.
Oibo er et geometrisk og sansemotoriske stykke legetøj til de mindste. De kan bruges som stable koldser eller blot som bideringe, de er bløde og nemme at gribe om, og stoppe i munden. De får vores varmeste anbefaling, Vida har virkelig nydt at lege med dem.
Begge produkter er fri for BPA, latex og phalater. Det eneste negative jeg har om dette produkt er at de hurtigt samler fnuller og hår til sig, dog kan de på ingen tid skylles under vandhanen og så er de som nye, og skal de have den helt store tur, kan de faktisk også holde til at komme i opvaskemaskinen. 

Motorikskallen Bilibo er fantastisk og har ført til virkelig meget sjov hos de store på 3 og 6 år., det er svært at fange et billede af skallen i bevægelse, men de store har tumlet med den, dreje sig selv og hinanden rundt. Når de har haft legeaftaler er det det første der bliver testet af herhjemme. Den indbyder virkelig til leg.

Regnskyen også fra Moluk, har givet plads til god leg når der skulle bades, holder man for hullet i toppen, stopper den med at regne og slipper man igen fortsætter den. Alle tre piger synes den er sjov at lege med.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Legetøj er et must og legetøj som bliver brugt flittigt er endnu mere et must 😉 

Holdbarhed: MEGET GOD – Holdbarheden er ikke at sætte en finger på. Det hele er som nyt efter mange times leg. 

Pris: GOD – Prisen for Moluk Nigi er 149,95 kr, Oibo koster 199,95 kr for tre styk. Bilibo tumleskal koster 299,95 kr og regnskyen koster 99,95kr. Priserne synes jeg er helt fair kontra den kvalitet du får ved produkterne.


 

1 kommentar

  • Annesofie

    Jeg elsker at læse tests her, det er sp skønt at få inspiration til hvad der virker, Vi skal helt sikkert have den regn sky til Sylvester, og bideringene kunne jeg faktisk også snilt komme til at købe. Jeg vil virkelig gerne undgå at have for meget ubrugeligt legetøj så det er virkelig fedt at læse andres erfaringer før vi går ud og køber! Tak for god test 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af KOLEKTOS AUTO, AARHUS og THE ETERNAL CALENDER