TEST af Disney prinsesser Mit lille bibliotek – Testfamilien
TEST af Gurli Gris pakke

TEST af Disney prinsesser Mit lille bibliotek

Flere af vores testere har testet ”Disney Prinsesser – Mit lille bibliotek – med 10 bøger” og bogen ”Disney prinsesser – Særlige øjeblikke – historier med figurer” fra Forlaget Alvilda.

Christina fortæller:

Prinsesse pakken består af en boks, som indeholder 10 forskellige Disney Prinsesse bøger samt en bog med prinsessehistorier fra Disney, hvor du kan tage papfigurerne ud og lege med samtidig med, at man læser historierne.

Astrid på 4 år har været meget begejstret for pakken, da hun elsker alt, hvad der har med prinsesser at gøre. Specielt boksen er faldet i rigtig god jord. Hver aften vælger vi en af bøgerne fra boksen, som vi læser som godnathistorie.

Det er noget længere og meget mere detaljerede historier med mere tekst end man f.eks. er vant til fra Pixi-bøgerne. Derfor vil de nok være spændende i længere tid, da de også bliver gode at læse, når hun selv skal til at læse om nogle år.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Bøgerne er rigtig gode for en på 4 til at få læst op af og til, at de kan lege med papfigurerne. Børn der er i skolealderen vil få meget ud af selv at læse de små bøger i boksen. Derudover kan boksen også bruges til andre ting end opbevaring af bøger.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Bøgerne holder til at blive læst dagligt, og det samme gør boksen, som bliver åbnet mange gange.

Pris: MEGET GOD – Boksen med de 10 bøger koster 99,95 kr., hvilket er en rigtig god pris for mange timers underholdning. Det samme gælder for bogen med papfigurer, som har en udsalgspris på 129,95 kr. Det er helt sikkert priser, jeg gerne ville betale for bøgerne.


Camilla fortæller:

Vi har testet disse lækre produkter med Disney prinsesse fortællinger.

Mit lille bibliotek er formet som en boks og designet til at rumme 10 miniudgaver af Disney film, som bøger. Alle bøgerne er med hver sin prinsesse fra de mest populære Disney film. Hvis ikke boksen skal rumme bøgerne, så er den ligeledes designet til at indeholde smykker eller andre mindre hemmeligheder, som børnene ønsker at opbevare i æsken.

Boksen har et flot lyserødt design med prinsesse billeder på. Den glimter smukt med sølvstjerner, og det var også, hvad min datter fik i øjnene, da hun åbnede æsken. Hun er vild med at kigge i bøgerne og få læst historierne højt. Hun kender i forvejen filmene, så hun genkendte straks alle prinsesserne og kan også selv genfortælle ud fra billederne i bøgerne, hvad der sker i historien.

Hun har fået mange timer til at gå med at kigge i bøgerne og vil have, vi læser dem ved sengetid.

Det er helt klart et ønske, der ville havde været på ønskesedlen til jul og kan varmt anbefales til andre med små prinser eller prinsesser, der elsker Disney eventyr.

De små bøger gør det muligt at nå at læse en hel historie færdig ved sengetid, hvor man med større Disney bøger, bliver nødt til at bide dem over i 2 for, at klokken ikke skal blive for mange. Boksen er nem for barnet at have med sig, og den er nem at åbne og lukke. Boksen er i et hårdere materiale, men der kan godt komme lidt mærker i, hvis den bliver tabt. Bøgerne er med tyndere sider og anbefales ikke til helt små børn, men børn fra 3-4-års alderen kan sagtens bruge bøgerne selv.

Bogen ”Særlige øjeblikke” er en tyk bog med tykke sider, som gør bogen anvendelig for selv mindre børn, da siderne kan tåle en del mere end almindelige bøger. Bogen indeholder 6 figurer, der er til at tage ud og stille på ”fødder” og kan sættes tilbage i bogen igen. Bogen indeholder 5 historier, der passer til prinsessefigurerne, så barnet kan lege med prinsessen mens historien fortælles. Historierne er ikke lange, de fylder maks. 2 sider i bogen og gør det muligt for barnet selv at sidde og lave fortællinger. Prinsesserne kan også bruges uden bogen og har her indgået i leg med andet legetøj.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – det er utrolig vigtigt med både højtlæsning og børnenes mulighed for selv at genfortælle eller selv opdigte historierne, så børns sproglige udvikling styrkes.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD – ”Særlige øjeblikke” har tykke gode og solide sider, som helt klart kan holde i mange år, hvis man passer godt på sine ting og er særlig god til helt små børn. ”Mit bibliotek” er en solid boks med bøger der for større børn kan holde i mange år.

Pris: MEGET GOD – Prisen er i et niveau, så man sagtens kan sætte disse bøger på ønskesedlen eller købe dem selv uden at blive ruineret. Der er til mange timers leg og læsning.


Vores tester Charlotte har sammen med datteren Athena på 6 år testet Mit lille bibliotek fra Forlaget Alvilda.
Charlotte fortæller:
Vi har testet den fineste bog pakke med alle de gode og velkendte prinsesse historier samt flere nye. Athena er stor prinsesse fan og ejer alverdens ting med de forskellige karakterer, så da de længe ventede bøger kom ind af døren, så blev hun jo ellevild.
Selve udseendet er fangende. Det er jo rigtige tøsefarver, der er brugt, og farvernes kombination, sammen med bogen og æskens opbygning, er indbydende og inviterer nærmest til leg og undersøgelse. Athena blev fanget fra første øjeblik og gik straks igang med at udforske indholdet, og der blev hurtigt lagt en strategi for, hvilke minibøger der skulle læses først.
 
Herhjemme læser vi godnathistorier næsten dagligt, og alle bøgerne synes jeg har en rigtig god længde til det formål. Jeg kunne godt have fundet på selv at investere i biblioteket, for det pynter, gør det sjovere for Athena at udvælge aftenens historie, samt der er flere at vælge i mellem.
Den store bog med historier indeholder figurer af de forskellige prinsesser – noget der indbyder til leg og lægger op til at Athena selv kan brygge på sine egne historier. Og så er det også meget hyggeligt for Athena at kunne sidde med figurerne imens der bliver læst højt og udføre historien som et lille rollespil, mens hun lytter.
 
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – da vi elsker at læse, og bøgerne her bidrager med et større udvalg.
Holdbarhed: GOD – Bogen med figurerne har tykke sider, hvilket er et kæmpe plus for de mindre børn. Dog gik der desværre ikke lang tid før at forsiden gik løs i et af “pap-lagene”, hvilket var ret ærgerligt, men det er ikke noget, der påvirker funktionen.
Pris: GOD – Jeg synes, man får meget for pengene. Der er lagt op til mange timers underholdning af forskellig slags.
Kvalitet: GOD – Papfigurerne er i god kvalitet, og selve æsken til minibøgerne virker også meget robust. Her hænger pris og kvalitet fint sammen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Gurli Gris pakke