TEST af bObles krokodille og kylling forårs- / sommerfarver 2024 – Testfamilien
TEST af træpuslespil, bondegård, traktor og gulvtæppe fra FILIBABBA

TEST af bObles krokodille og kylling forårs- / sommerfarver 2024

Flere af vores testere har den seneste måned testet bObles krokodille og kylling i de nye forårs- / sommerfarver 2024. Her kommer deres anmeldelser:


Anne-Louise har sammen med hendes børn Elin på 5 år og Bille på 2 år, haft fornøjelsen af at teste bObles’ nye forårs-/sommerfarver for 2024.

Anne-Louise fortæller:

Jeg har haft glæden af at teste bObles’ nye forårs-/sommerfarver for 2024 sammen med mine børn, Elin og Bille. Med børnenes  kærlighed for tumlemøbler var vi spændte på at opleve, hvordan de nye farver ville inspirere til leg og kreativitet.

bObles er kendt for deres innovative og farverige designs, der ikke kun tiltrækker børns opmærksomhed, men også bidrager til deres motoriske udvikling og leg. Med et sortiment af forskellige former og størrelser tilbyder bObles en verden af muligheder for leg, balanceøvelser og kreativ udfoldelse. Deres tumlemøbler er lavet af kvalitetsmaterialer, der er sikre og holdbare, hvilket giver forældre tryghed, mens børnene udforsker og leger.

Kyllingen:

Kyllingen er en sjov og alsidig tumlesten, som kan bruges på mange måder. Hvis man har babyer, er den ideel til at træne fra maveleje, og hvis man som jeg har større børn/tumling, kan den bruges til at udfordre balancen mens man vipper.

Den er god til at styrke motorikken hos både børn og voksne. Den nye farve tilføjer endnu mere glæde og energi ind i legen og i hjemmet.

Krokodillen:

Krokodillen fra bObles er ligesom kyllingen meget alsidig. Bille elsker at bruge den som trappe op til sengen, men den kan også vippes på eller bruges på højkant som stylter. Med dens trin og balancerende egenskaber bidrager den til udviklingen af vores børns balance og koordination. Vi nyder at se vores børn lege og grine på Krokodillen, der både tjener som en sjov legepartner og et funktionelt element i vores hjem.

Med de nye forårs-/sommerfarver har bObles virkelig skabt en legende og livlig sæson, hvor legen trives i fuldt flor. Vi blev inspireret til endeløs kreativitet og leg med Kyllingen og Krokodillen i deres nye farver, og vi kan kun anbefale bObles’ tumlemøbler til andre familier, der søger sikre, sjove og funktionelle legeoplevelser for deres børn.

Vi har brugt tunlemøblerne for sig selv, men også i samspil med vores andre tumlemøbler, hvor børnene har lavet store baner.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG i dette tilfælde bliver vurderingen:  

Holdbarhed: GOD –  bObles tumlemøbler er generelt meget holdbare og modstandsdygtige over for daglig brug og slid. Deres kvalitetsmaterialer sikrer, at møblerne kan modstå både leg og hyppig rengøring uden at miste deres form eller funktion. Dog kan nogle af de mere komplekse designs være lidt mere udsatte for slidtage over tid.

Nytteværdi: MEGET GOD – bObles tumlemøbler har en høj nytteværdi, da de ikke kun bidrager til børns motoriske udvikling og leg, men også har flere anvendelsesmuligheder. Fra balanceøvelser til fantasifulde lege, disse møbler tilbyder en bred vifte af aktiviteter, der stimulerer børnenes sanser og kreativitet.

Pris: GOD – Prisen på bObles tumlemøbler kan variere afhængigt af størrelse og design. Mens nogle af de mindre møbler kan være relativt overkommelige, kan de større og mere avancerede designs være lidt dyrere. Dog er prisen ofte berettiget af møblernes holdbarhed og nytteværdi.

Kvalitet: MEGET GOD – bObles tumlemøbler er kendt for deres høje kvalitet og håndværk. De er lavet af sikre og holdbare materialer, der er designet til at modstå daglig brug og sikre, at møblerne forbliver i god stand i lang tid. Den omhyggelige konstruktion og finish af møblerne afspejler bObles’ engagement i at levere produkter af højeste kvalitet til deres kunder.

 


Vores tester Sofie har sammen med hendes datter Saga My på 2 år testet kylling i farven soft yellow og krokodille i farven Coral fra bObles. 

Sofie fortæller:

Vi har altid brugt bObles proukter herhjemme, siden Saga var helt lille, hvilket jo er det, der er det geniale ved bObles, de kan bruges af alle aldre. 

bObles er lavet i EVA-skum, hvilket gør selv de store produkter lette for børn selv at rykke. Derudover er de skridsikre, hvilket gør, man ikke skal være bekymret som forælder, når børnene er i gang med at tumle.

 

De nye farver, som lige er blevet lanceret er virkelig fine. Jeg troede, at de ville være meget skrigende, men jeg synes faktisk, at de er overraskende neutrale. 

Saga My har virkelig leget meget med begge produkter, både selv men også hvor enten mor eller far har været med. Hun elsker at være motorisk, og vi har lavet en del tumle/forhindringsbaner, som har været et kæmpe hit.

Kyllingen og krokodillen kan både bruges hver for sig, men kan også bruges sammen, så man kan lave vipper og træne balancen. 

Det er sjovt at se, hvordan Saga selv har fundet nye måde at lege med produkterne på. Børn har en anden fantasi end os voksne, og derfor bliver de nogle gange brugt på andre måder end man måske selv havde tænkt. 

Krokodillen har Saga især leget meget med. Hun elsker at gå op af den og så hoppe ned fra toppen og lande i tæpper og puder. 

Jeg elsker bOblesm og det samme gør Saga My. De kan bruges på så mange forskellige måder og kan styrke barnets nuværende motoriske udvikling, uanset om det er mave/nakke træning, balance, at stå eller gå, så kan produkterne fra bObles bruges.

Jeg er sikker på, at Saga vil få meget glæde af produkterne de næste mange år. 

Vurderingen bliver i dette tilfælde:

Nytteværdi: Meget god – Begge produkter støtter og styrker barnets motoriske udvikling, uanset barnets alder. 

Holdbarhed/kvalitet: Meget god. De er lavet i EVA skum, som gør, at det ikke bliver slidt så nemt.

Pris: God – Krokodillen koster 899,- og Kyllingen koster 349,-. Jeg synes prisen er i den lidt høje ende. Dog synes jeg på den lange bane, at det er prisen værd, da de kan bruges mange år.

 


Charmilie fortæller:

Vi har altid været store fans af Bobles, og deres seneste tilføjelser, Krokodille og kylling i de nye farver, skuffer bestemt ikke. Som langvarige tilhængere af mærket har vi set, hvordan deres produkter altid rammer plet, og disse to er ingen undtagelse.

Vi har og de sidste par måneder haft fornøjelsen af at teste “Krokodillen” og “Kyllingen” fra bObles, som blev lanceret d. 22/2-2024 i nogle nye farver, og jeg må sige, at der har overgået vores forventninger på alle måder. Disse to figurer er ikke kun sjove og farverige, men er også utrolig alsidige og stimulerende for vores datters udvikling.

Min datter, Chayana på 3 år, er fuldstændig forelsket i dem! Fra det øjeblik, vi åbnede pakken, har hun ikke kunne få nok af at lege med dem. Krokodillen og kyllingen er blevet hendes favorit legetøj, og hun bruger dem både til at hoppe, kravle og skabe fantasifulde verdener.

Lidt om krokodillen:

Krokodillen er en fantastisk støtte til at udvikle balance, koordination og frembringe smittende latter. Den fleksible natur af dette legetøj gør det til et fantastisk stykke udstyr til ethvert hjem. Den er rigtig smart, fordi den kan vendes om og omdannes til en sjov sliske. Udover det kan trinene bruges til at udfordre og styrke balance samt fald-refleks hos både kravlende babyer og småbørn til større børn, der kan gå. Vi har opdaget, at den fungerer som en fantastisk træningsplatform, hvor der både kan kravles op ad trinene, og der på den måde gradvist kan laves små udfordringer. Derudover kan den også bruges som en trappe, der hjælper vores barn med at nå op i sengen og op til håndvasken.

Lidt om Kyllingen:

Kyllingen er bestemt også med til at skabe sjove stunder hos os. Dens smarte design tilbyder en række forskellige måder at udforske og træne motoriske færdigheder på. Den kan nemlig bruges som vippe, hvor man både kan sidde og stå på den, hvilket giver en gradvis udfordring til at styrke både balance og koordination. Den er faktisk ikke kun forbeholdt børn, men kan også bruges til voksne for at udfordre balance, hvilket kan være med til at skabe sjove og interaktive stunder for hele familien. Udover det kan man også kombinere de to, nemlig Kyllingen og Krokodillen, så man både kan lave en større vippe samt en rutchebane. Det er bare rigtig smart og et kæmpe hit hos os!

Det bedste ved disse produkter er deres design, der fremmer både motoriske færdigheder og kreativ leg. Krokodillens smarte form og Kyllingens runde struktur tilbyder en række forskellige måder at lege og udforske på. Jeg har set vores datter bruge dem både til et sæde, trin og endda som byggeklodser til at skabe tårne og forhindringsbaner.

Jeg kan varmt anbefale de to produkter fra bobles til alle forældre, der leder efter legetøj, der både er sjovt og lærerigt for deres børn. Disse produkter er ikke kun en investering i leg, men også i barnets udvikling og trivsel.

Nytteværdi: Meget god – bobles er virkelig med til at styrke motoriske færdigheder hos børn.

Holdbarhed/kvalitet – meget god – bObles holder rigtig godt og har en god kvalitet. bObles har alsidige anvendelsesmuligheder, som gør det til en klar favorit i vores hjem.

Pris: God –  matcher produktet og er et godt produkt, som kan anbefaldes til at lege med men også til at styrke balance og koordination for både baby, større børn og voksne.

 


Vores tester Sahra har sammen med sin datter Chloe på 3 år og Cornelius på 8 måneder testet tumlemøblerne fra bobles ”Kylling og krokodille” i nye farver. 

Sahra fortæller:

Bobles er de perfekte tumlemøbler, når det gælder udfoldelse af motorik og leg både til de større og mindre børn. 

Krokodillen og Kyllingen sætter legen fri og kan både leges med samlet og hver for sig. Det giver mulighed for at stimulere barnets sanser, det har vi brugt det til særligt til Cornelius på 8 måneder. 

Krokodillen kan vendes om, så den ikke kun bruges som trappe, men også kan vippe. På den måde har vi kunne lege med Cornelius og træne hans vestibulærsans og øve at gribe noget på gulvet, mens jeg vipper krokodillen, den perfekte leg for sådan en lille tumling med masser af leg og træning.   

Chloe har fået sat fantasien fri og har nærmest hver dag, siden vi modtog det, bedt om at lave motorikbane. Hun har selv fundet ud af at kunne vende møblerne om, så de vipper, og dermed fået trænet sin balance godt og grundigt. Hun bliver så stolt, når det lykkedes og elsker at udfordre sin motorik på eget initiativ, hvilket jeg synes bObles giver mulighed for, med deres tumlemøbler, som kan bruges på mere end bare en måde. 


Møblerne kan som tidligere nævnt og vist også bruges samlet, Kyllingen kan sættes under Krokodillen, så man også kan vippe på den måde.

Her har det også givet anledning til fælles leg og læring, da Chloe gerne vil vippe på lidt hjælp, og der går også lidt sport i den for mor og far om at hun lære at holde balancen. De giver anledning til en masse motorisk udfoldelse, leg, læring og ikke mindst hygge til hele familien, om du er en tumling eller ældre. 

Jeg er sikker på, at når Cornelius kommer på alle 4 og begynder at kravle, bliver møblerne et endnu større hit for ham til at kravle på og henover! 

 

NYTTEVÆRDI: MEGET GOD – bObles kan virkelig samle familien og sætte fantasien og motorikken i spil – det sætter jeg personlig meget højt. 

HOLDBARHED: MEGET GOD – ALT bObles er lavet af EVA-skum, det er meget blødt og efter tryk har det en evne til at springe tilbage til sin originale form. Det suger ikke vand og med en tumling på gulvet, kan der savles godt og grundigt på det uden at det suger! 

PRIS: GOD – 899 kr. for Krokodillen og 349 kr. for Kyllingen. Der er for mange timers leg og fantasi i bare disse to møbler, og bObles har jo et hav af muligheder. 

KVALITET:  – MEGET GOD – som skrevet tidligere er jeg vild med materialet, da det er lækkert i kvalitet og holdbarhed, det er blødt at lege og tumle på, hvilket jo er en kæmpe bonus til små børn. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af træpuslespil, bondegård, traktor og gulvtæppe fra FILIBABBA