TEST af LEGO Duplo godstog model nr. 10875
Hele 22 af vores familier har testet LEGO Duplo godstog 10875. Her får I et udpluk af deres anmeldelser fra 6 af familierne.
“Kastanie på 4 år, har den sidste måneds tid, testet LEGO Duplo Godstog, som har en anbefalet alder der hedder 2-5 år.
Glæden var stor, da vi fik den store kasse Duplo hjem. Vi har i forvejen ret meget Duplo, som der bliver leget flittigt med, så at få nyt til samlingen, var lige sagen.
Kassen består af togskinner, et elektrisk tog, 2 togvogne samt andet tilbehør såsom et skib, 2 kraner, en lille café, forskellige figurer og andre genstande der sætter rammerne for et hyggeligt lille univers. Tingene var delt smart op i poser, og det var enormt gennemskueligt at gå til. Kastanie fik dog hjælp af en voksent til at samle efter brugermanualen, men hjalp flittigt til undervejs og synes det var super fedt at få lov til at være med til den del og ikke mindst se det endelige, samlede resultat.
Lokomotivet har en smart skub-og-kør funktion, som gør at det sætter i gang med at køre hvis man blot skuber til det og holder op hvis man holder fast eller tager toget op. Det er super smart og børnevenligt, og toget blev der også leget flittigt med rundt i huset, udenfor skinderne. Derudover medfølger der 5 stk. “Action Bricks” som man kan flytte rundt på skinnerne som man har lyst. De gør at toget f.eks. tanker benzin, tuder i hornet, bremser, tænder for lyset el. lign. En virkelig fed funktion, og Kastanie havde sjovt med at skifte rundt på dem og udforske de forskellige funktioner.
Det fedeste ved dette legetøj, var klart at se hende fordybe sig i legen ved at lege rolleleg med de små figurer, som skulle ind og ud af toget, ud og ordne ting og der blev rykket rundt og læsset af og på i godsvognene og sikke en masse timer hun fik til at gå med at bruge sin fantasi og leve sig ind i “Duplo-verdenen”.
Det der er anderledes og nyt (ihvertfald for mig) ved lige netop dette sæt, er at man kan downloade en app, der gør det muligt at styre toget med telefonen som en slags fjernbetjening. Det synes hun var vældigt imponerende og storebror, Marcus på 6 år og hans venner, fik også meget tid til at gå, med lige netop denne del. Jeg var dog lidt splittet, da jeg forbinder lige netop Duplo og Lego verdenen, med fri fantasi og et dejligt break fra skærme og tablets, men det er jo også blot en option og toget kan sagtens bruge uden app’en.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Med Lego Duplo er man garanteret underholdning og leg for både små og de lidt større børn. Det er fantastisk hvordan fantasien bliver brugt og hvordan det kan findes frem igen og igen, uden at blive kedeligt.
Holdbarhed: MEGET GOD – Den er fantastisk og der er ikke en finger at sætte på holdbarheden, som bare er tip-top.
Pris: GOD – Sættet koster 1.099 kr., men jeg vil sige det er alle pengene værd.
Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er fremragende og med produkter fra Lego Duplo, er man sikret en kvalitet ud over det sædvanlige.
Vores tester Vilde på 1 år, har også testet LEGO Duplo godstog 10875
Rikke fortæller: ”Vilde har været med i hele processen med at bygge togbanen. Og vi har fundet ud af, at hun er voldsom god til at skille Lego Duplo ad. Vi bygger og sætter sammen, og Vilde går bagved og skiller det hele ad igen. Hun er selvfølgelig lige lille nok til at være med til at bygge selve togbanen og de ”bygninger” der er rundt ved banen. Sættet er også først anbefalet fra 2-5 år. Men da det hele endelig var bygget, var det som om at hun glemte, at skille tingene ad igen. Hun havde nemlig travlt med, at kigge på det fineste tog, der susede rundt på skinnerne.
Sættet indeholder 105 dele og det tog mig ikke 30 min at samle det hele og gøre det klar til leg. I æsken er der en havn, båd, cafe, læssestation, 2 kraner, 3 duplo figurer, dyrefigurer og masser af togskinner. Der er naturligvis også et lokomotiv, et såkaldt skub-og-kør lokomotiv. Det kan bygges med lys og lyd og der er to godsvogne med tippefunktion. Toget starter med et let skub fremad eller bagud og det kan stoppes igen ved at sætte hånden med et fast tryk på lokomotivet eller ved at løfte det af skinnerne.
Til dette sæt findes der også en app hvori man kan finde en fjernbetjening til toget, der findes endnu flere legemuligheder og sjove aktiviteter som man kan anvende med barnet.
Inden vi fik sættet tilsendt, havde vi det faktisk på Vildes ønskeseddel. Det var først efterfølgende, jeg fandt ud af, at det først anbefales fra 2 år. Men jeg vil bestemt mene, at det kan bruges tidligere. Dog er hun som nævnt, for lille til at bygge det endnu, men det at leger med de små figurer og de små tog, og at se toget suse rundt på skinnerne, er et kæmpe hit.
Jeg er personligt meget vild med Duplo til de små poder. Det er sikkert for små hænder og inspirerende for de små at lege med. Der er knald på farverne og det kan sættes sammen på kryds og tværs af de forskellige æsker.
Vores vurdering af LEGO Duplo godstog bliver følgende:
Lege/nytteværdi: MEGET GOD – Lego er virkelig noget der kan samle alle aldre, og Vilde fik da også lokket storebror, der er 9 år ældre, med til leg. Det er bare det Lego kan.
Holdbarhed: MEGET GOD – Lego holder jo bare til alt og jeg syntes i sær, at Duplo Lego skal kunne holde til lidt af hvert. Herhjemme kan det i hvert fald risikere en del ture på gulvet.
Pris: MEGET GOD. Æsken er fundet på nettet til 750-850 kr, hvilket er en meget flot pris syntes jeg for et stykke legetøj, med så mange timers leg i.
Kvalitet: MEGET GOD – jeg har endnu aldrig oplevet, at LEGO er gået i stykker selvom det er blevet leget med igen og igen.
“Sofia på 2,5 år har været så heldig at modtage Lego duplo godstog. I den store pakke var der en masse skinner, tog som selv kunne køre og to ekstra ladvogne, 3 duplo figurer, 5 handlingsklodser, dyr, en båd, en café og to kraner.
Sættet har, siden vi modtog det, ligget fast på stuegulvet, da begge piger (2 og 5 år) har haft stor glæde af det.
De 5 små ‘action bricks’ har hver især en lyd eller funktion når førertoget passerer. F.eks betyder den røde at toget stopper, hvor den blå betyder at toget tankes op med benzin. Det har absolut været med til at pigerne har fundet denne togbane ekstra sjovt.
En yderligere funktion er hvis man har en iPad, kan man hente en Lego train app ned og styre godstoget fra iPadden. Det fandtes ikke dengang jeg var barn og LEGO følger helt klart godt med i udviklingen som er til stor glæde for især Isabella på 5 år. Godstoget ligger op til mange timers leg og at børn kan bruge sin fantasi og kreativitet og så er det jo den perfekte gaveide til de mindste børn.”
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – det er mange timers leg børnene kan få ud af det. Store som små.
Holdbarhed: MEGET GOD – LEGO har jo en fantastisk holdbarhed og er en rigtig god investering.
Pris: GOD – godstoget ligger til 1099 kr. som fleste familier vil anse som en dyr pris, men når man tænker over hvor mange dele og hvor stor banen faktisk er, synes jeg prisen er rimelig, men klart i den dyre ende.
Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er i top! Førertoget har Sofia flere gange tabt, uden det har påvirket det
Louise fortæller:
“Benedikte på 3,5 år har testet LEGO Duplo godstoget. Vi har sjældent oplevet legetøj, som har kunne holde Benedikte beskæftiget så længe som dette tog. Hun var helt opslugt af at “bygge” banen (her skal en 3-årig have hjælp) og bagefter at sætte kranen og alle de små handelsboder klar. Vi downloadede herefter appen “Lego Train Connect” på AppStore, og fra denne kan toget også styres. Der er tilmed en masse spil/udfordringer, som barnet kan løse via app’en. Helt genialt! Vi var meget overraskede over, hvor god hun var til at styre det hele fra iPad’en – så det kan de altså tidligere end man tror.
Det her sæt er altså ikke “bare” LEGO – det er så gennemført med toget, som både kan tankes, tude med hornet og tænde forlygterne. Det smarte er jo så, at man kan bruge andet LEGO Duplo til at bygge huse osv. rundt om togbanen – der er altså virkelig meget leg i den her pakke. Toget kan også køre på almindeligt gulv, hvilken der også er god underholdning i, selvom det kun kan køre frem og tilbage.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – det her sæt er så meget mere end en almindelig pakke LEGO. Det er så gennemført med spil til iPad’en osv. Der er virkelig mange timers god underholdning, som hele tiden kan udvikles på forskellige måder.
Holdbarhed og kvalitet: MEGET GOD – selvom der i denne pakke er noget “teknologi”, som måske kunne gøre det mere sårbart overfor leg, virker det til sagtens at kunne holde til børnenes – til tider – lidt hårde behandling. Toget har ihvertfald ikke taget skade af, at Benedikte har stoppet det lidt “hårdt” med håndkraft. Det andet LEGO er selvfølgelig også i LEGOs velkendte gode kvalitet.
Pris: GOD – det er helt klart en af de dyre pakker LEGO Duplo til en pris på omkring 1100 kr. Til gengæld er der virkelig meget LEGO med i pakken, og fordi den kan sættes sammen med spil på iPad’en, synes jeg man får fuld valuta for pengene. Virkelig et godt julegaveønske, hvis I spørger mig!
Nichlas fortæller:
“LEGO er bare ALTID et kæmpe hit, og især LEGO Duplo toget var et kæmpe hit for Liv grundet hendes alder,
Det er første gang nogensinde, at jeg har skulle samle LEGO der kunne bruges med en App til sin smartphone, men det fungerede faktisk super godt og var nemt at få til fungere. Jeg brugte faktisk ikke så lang tid på, at læse om hvordan det virkede, jeg hentede bare appen og fulgte den step-by-step, meget simpelt. Det fungerer rigtig fint, dog forstod Liv ikke helt delen med at bruge telefonen sammen med LEGOet, men det kan være det kommer når hun bliver lidt ældre.
Rent funktionsmæssigt så er produktet rigtig godt og fungerer, som det skal – nemlig at underholde og skabe en helt unik familiehygge omkring legetøjet sammen. Vi kommer også til at købe en hel del LEGO i fremtiden, så jeg vil klart anbefale dette produkt.
Samlesættet:
Det var faktisk meget nemt at samle, til trods at jeg kun skimmede brugsanvisningen. Den svære opgave var dog få Liv til at samarbejde med at få samlet det korrekt, men det var kun hyggeligt 🙂 brugsanvisningen er meget nem og idiotsikker!
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – Til prisen er der mange times sjov og leg.
Holdbarhed: MEGET GOD – Lego holder for evigt!
Ingen kommentarer endnu