TEST af Baby Jogger City Mini GT 2.1 Prosupport.se – Testfamilien
TEST af musiklampen fra Nou Petit

TEST af Baby Jogger City Mini GT 2.1 Prosupport.se

To af vores testere har i samarbejde med Prosupport.se testet Baby Jogger City mini GT 2.1. Her kommer deres anmeldelser: 


Vores tester Anne-Louise har sammen med hendes søn Bille Anker (1 år) testet denne lækre klapvogn fra Baby Jogger.

Anne-Lousie fortæller:

Vi har 5 børn og har derfor været en del vogne igennem og har fået os en masse erfaringer. Vores to første fødte er født med 17 måneders mellemrum, og derfor anskaffede vi os i sin tid en Baby Jogger City Mini GT double. Derfor kender vi allerede til Baby Jogger, og hvad fordelene ved en vogn som denne er.

Bille er barn nummer 5, og derfor trængte vi absolut til en ny klapvogn. Vi havde allerede en Baby Jogger Premier af ældre dato, men vi kunne godt tænke os en klapvogn med større liggemål og som er hurtig og let at klappe sammen, samt fylder minimalt i bilen – disse ting opfylder Baby Jogger City Mini.

Vi har modtaget klapvognen i en super flot grøn farve (Briar green), som skiller sig lidt ud fra de klassiske sorte Baby Jogger, man ser alle steder. Klapvognen er super let at samle, og det tog 5 min, så var den køreklar.

Klapvognen er meget kompakt og fylder ingen ting, når den foldes sammen, hvilket er et stort plus så den fylder minimalt i et bagagerum. Den har 3 hjul, hvor det forreste kan rotere frit eller kan låses fast, hvis dette ønskes. Klapvognen har justerbart styr, så det kan tilpasses den person, der går med vognen. Både min mand og jeg er ret høje, og vognen passer os fint. Den har en dejlig stor kaleche, som sørger for masser af skygge – stort plus! Ryglænet kan justeres bagpå med en strop, så barnet kan kommet helt ned at ligge og sove lur. Fodstøtten kan løftes, så barnet næsten ligger plant.

Dette er en fed opgradering fra den Baby Jogger, vi havde af samme mærke i 2015. Der er en fin 5-punktssele polstret med puder, så barnet sidder sikkert og har en god komfort. Hjulene er punkterfri og har en super god affjedring, som giver høj kørekomfort, hvilket er et must, når man som os er meget ude i naturen. Under vognen er der et dejligt stort net (max kapacitet 4,5 kg) til indkøb, pusletaske, jakker mm. Hele klapvognen kan let klappes sammen med en hånd, og som sagt fylder den minimalt. Den foldes let sammen ved et træk i “folderemmen” i sædet, og vognen foldes sammen til en lille kompakt pakke.

En ting der også er værd at nævne er, at der i kalechen er mulighed for at åbne bagpå, så der kan komme luft ind til barnet. Derudover er der kighul i toppen af kalechen, som let åbnes med magnet. Derudover er klapvognen lavet i et nyt forbedret stof, som gør, at den skiller sig ud fra den tidligere udgave.

Hvis man skal bruge vognen til en nyfødt baby, kan man tilkøbe en lift til klapvognen. Det brugte vi selv til vores søskende vogn i sin tid.

Vi er super glade for klapvognen som uden tvivl passer til vores behov. Det eneste minus ved denne model er, at barnet kun kan sidde med front ud, og dermed suger en masse indtryk til sig. Derfor har vi også stadig barnevogn, og den tidligere model af Baby Jogger Premier, som kan bruges indimellem. Men denne vogn er helt perfekt til vores ture og hans lure i haven. Hvis man ønsker en vogn med vendbart sæde, så har Baby Jogger lige lavet en ny model “City Sights” .

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Klapvognen er super lækker, sådan er det bare! Den har så mange fine deltaljer, og det er et kæmpe plus, at den er så kompakt og let at slå sammen.

Holdbarhed: MEGET GOD – Klapvognen er i super gode materialer og kan holde til meget. Den kan med lift bruges for nyfødt og uden bruges op til 4 år alderen max 35 kg.

Pris: GOD – Klapvognen har en vejl. pris på 4.999 kr, men er ofte på tilbud – pt. hos Pixizoo til 2.990, kr.

Kvalitet: MEGET GOD – Den er i en super lækker kvalitet og kommer absolut til at holde i mange år frem.


 

Vores tester Heidi har sammen med sine drenge Oscar og Lauge på 3 og 4 år testet Babyjogger City Mini GT2.1 single klapvognen de seneste par måneder. 

Klapvognen er supernem at samle, der skal blot monteres 3 hjul, som klikkes på, og så kan klapvognen slås ud og er klar til tur. 

City Mini GT2.1 er lige så nem at folde sammen sin forgænger. Træk i remmene i sædet, og vognen foldes let sammen til en kompakt pakke, hvilket gør den nem at have med, selv hvis man har en lille bil. 

City Mini GT2.1 har integreret fodstøtte, affjedring og forbedret komfort. Der er kighul i hætten med magnetlukning, hvilket gør det nemt at se til sit barn mens man kører eller nemt at kigge ind til dem, når de får sig en lur. Ryglænet kan justeres fra siddende til liggende og sædet har ventilation i fuldt liggende stilling, hvilket er perfekt til de varme sommerdage. Ventilationen kan nemt dækkes til med den indbyggede vindbeskyttelse.

City Mini GT2.1 har affjedring i bagakslen samt i forhjulet samt punkterfrie hjul. Parkeringsbremsen har fået nyt udseende i forhold til tidligere modeller, men stadig samme funktion. Desuden har City Mini GT2.1 3-punktsele samt stort indkøbsnet i bunden, som kan rumme op til 4,5 kg. 

City Mini GT2.1 er virkelig en fin klapvogn, og man kan både se og mærke, at hos Babyjogger går de op i god kvalitet. Vi bruger klapvognen en del, så bliver drengene trætte, når vi er på tur, kan de komme op og få sig et lille hvil.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Virkelig en god klapvogn, som er perfekt at have med uanset om turen går sydpå på ferie, en tur på landet eller storbyferie. Nem at have med og fylder ingenting. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Holdbarheden er i top. Vi har flere produkter fra Babyjogger og holdbarhed hænger sammen med kvaliteten, og endnu engang skuffer de ikke. 

Pris: GOD – Prisen på Babyjogger City Mini GT2.1 single er 5.299,- hos Ønskebørn. Jeg har dog fundet den på tilbud flere steder, hvor der så er lidt rabat at hente. 

Kvalitet: MEGET GOD – Man er ikke i tvivl om, at hos Babyjogger går det op i at gøre tingene ordentligt og leverer kun kvalitetsprodukter. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af musiklampen fra Nou Petit