Baby- og børneprodukter » Babyudstyr

TEST af Baby Jogger City Tour 2

Annonce

Når en klapvogn skal med på ferie, i flyet eller bare være nem at have med i hverdagen, er en lav vægt og et kompakt design noget, der betyder meget. Vores testere Nora og Anja har den seneste måned testet Baby Jogger City Tour 2 og er især imponerede over, hvor lidt vognen fylder. De er dog ikke helt enige om, hvor godt den klarer sig uden for asfalt og fliser.

Lille, let og nem at have med

City Tour 2 er først og fremmest en meget kompakt klapvogn. Den vejer kun 6,5 kg og kan foldes sammen til blot 56 x 46 x 26 cm. Den medfølgende taske kan opbevares under sædet og bruges til at transportere vognen over skulderen.

Nora fremhæver netop den praktiske størrelse:

"En klapvogn der fylder meget lidt, er nem at slå ud og klappe sammen og ikke mindst perfekt til det, man skal bruge den til."

Anja er også begejstret for størrelsen og ser især vognen som en oplagt rejsemakker:

"Med dens ca. 6,5 kg er den en perfekt rejsemakker, både til fly, men også kør-selv-ferier."

Vognen leveres næsten samlet, så den er hurtigt klar til brug. Kun hjulene skal klikkes på, og sammenfoldningen gør det nemt at få den med i bilen eller opbevare den derhjemme.

Lille og let – perfekt til ferien

Lille og let – perfekt til ferien
Lille og let – perfekt til ferien
Lille og let – perfekt til ferien
Lille og let – perfekt til ferien

Komfort til både små og større børn

Selvom City Tour 2 er lille og let, har den flere funktioner, der gør den anvendelig til længere ture. Sædet er polstret, ryglænet kan lægges helt ned, og den indbyggede fodstøtte kan justeres. Det giver mulighed for, at barnet kan tage en lur undervejs.

Klapvognen har desuden en 5-punktssele, der kan justeres i tre niveauer, og en kaleche med UPF 50+ solbeskyttelse og kighul, så forældrene nemt kan holde øje med barnet.

Nora har især været glad for kombinationen af komfort og størrelse:

"Vi er ofte på lange heldagsture, og der er det nødvendigt med en vogn, han kan tage en god lur i, hvis han får brug for det."

Klapvognen er godkendt til børn op til 22 kg. Den kan desuden bruges fra spædbarnsalderen med tilkøb af lift eller adapter til en kompatibel autostol.

Kompakt design

Kompakt design
Kompakt design
Kompakt design
Kompakt design

Bedst på asfalt og til rejsen

City Tour 2 har drejelige forhjul, som kan låses, og opgraderede hjul, der gør den nem at manøvrere på faste underlag. Her er testerene enige om, at vognen fungerer rigtig godt.

Når turen går ud på ujævne stier, er oplevelserne dog mere blandede. Anja oplevede, at de små hjul begrænsede vognen:

"Jeg synes dog, det var en udfordring med en tur i skoven med denne vogn, som jeg ikke synes, den egner sig så godt til."

Det er derfor især som rejse-, by- og ferievogn, at City Tour 2 kommer til sin ret. Den fylder minimalt, er nem at transportere og kan samtidig klare de fleste daglige behov på faste underlag.

Praktiske detaljer og god værdi for pengene

Under sædet finder man en rummelig varekurv, som er godkendt til 7 kg. Der er desuden mulighed for at tilkøbe både frontbøjle og lift, hvilket giver vognen længere anvendelsestid.

Nora oplever samlet set, at vognen rammer en god balance mellem størrelse, funktionalitet og kvalitet:

"Det er en lille vogn, men den er brugbar på alle fronter."

Anja er lidt mere forbeholden og vurderer især vognen som et godt valg til rejser frem for som familiens primære klapvogn. Hun fremhæver dog, at prisen på omkring 1.799 kr. gør den konkurrencedygtig sammenlignet med lignende modeller.

Testernes samlede konklusion

Nytteværdi

GOD til MEGET GOD City Tour 2 er en særdeles praktisk klapvogn til rejser, byture og hverdage på faste underlag. Den lave vægt og meget kompakte sammenfoldning er dens helt store styrke. Den kan bruges til større børn op til 22 kg. og kan udvides med lift og autostol. Til ujævnt terræn er den dog mindre oplagt.

Holdbarhed & Kvalitet

MEGET GOD Vognen opleves som solid og vellavet med slidstærkt stof, gode funktioner og opgraderede hjul. De små hjul betyder dog, at den ikke er lige så velegnet til skov og ujævnt terræn som større klapvogne.

Pris

MEGET GOD Med en pris omkring 1.799 kr. får man en let, kompakt og funktionel klapvogn, der især er attraktiv til ferier og transport. Sammenhængen mellem pris, design og funktionalitet vurderes positivt af begge testere.

Samlet vurdering: Fremragende (5/5)