Annonce
Vores tester Malene har sammen med sin knap to måneder gamle søn Valdemar testet den nyeste generation af den populære Doona-autostol, Doona X. Modellen kombinerer autostol og klapvogn i ét produkt og kan på få sekunder foldes ud ved hjælp af det integrerede hjul- og stelsystem. Den nye version adskiller sig især fra tidligere modeller ved at have tre forskellige ryg- og liggepositioner, som giver barnet øget komfort – også på længere ture.
Der medfølger desuden en babyindsats, så autostolen kan bruges fra nyfødt og op til 13 kg. Samtidig lever autostolen op til de højeste sikkerhedsstandarder og er godkendt til brug ombord på fly.
Nem montering og fleksible løsninger i bilen
Doona X kan både monteres med bilens sikkerhedssele eller med ISOfix-base, som købes separat. Familien valgte i første omgang basen for at gøre hverdagen nemmere, men oplevede hurtigt, at selemontering også havde sine fordele.
“Selemonteringen viste sig faktisk at være en life-saver, da vores bil ikke er stor nok til, at jeg kan sidde mellem begge børn på bagsædet med to isofix-baser.”
Denne fleksibilitet gør autostolen ekstra anvendelig for familier med forskellige biltyper og behov.
På vej hjem fra hospitalet med Doona X
Perfekt til hverdagen i byen
Familien bor i København og går til det meste i hverdagen, men Malene fremhæver især produktets styrke ved korte ture og ærinder, hvor man gerne vil undgå at flytte baby ind og ud af autostolen.
“Vi kunne handle julegaver i storcenteret og køre hjem igen uden, at lillebror vågnede. Vi foldede bare autostolen ud til ‘lay back’-position, og så fungerede den nærmest som en klapvogn.”
Muligheden for at ændre liggeposition, mens barnet ligger i autostolen, er en stor fordel og gør turene mere behagelige for barnet.
Fra autostol til klapvogn på få sekunder
Smarte detaljer der gør en forskel
En anden detalje, der får stor ros med på vejen, er den integrerede solskærm.
“Solskærmen er genial – både mod solen, men også bare mod lys, når vi eksempelvis tager elevatoren op til lejligheden med en sovende baby.”
De små praktiske funktioner er med til at gøre Doona X ekstra brugervenlig i en travl hverdag.
Komfortabel shoppingtur med sovende baby
Den eneste ulempe: vægten
Den eneste reelle ulempe familien oplevede, var vægten. På grund af det integrerede hjulsystem vejer autostolen omkring 8 kg uden barn.
“Med en baby i bliver den selvfølgelig ret tung at løfte ind og ud af bilen – men det må man tage med for alle de andre fordele.”
Til gengæld slipper man ofte for at bære autostolen særligt langt, fordi den hurtigt kan foldes ud til klapvogn.
Testerens samlede konklusion
Nytteværdi
Doona X kombinerer autostol og klapvogn i ét produkt, hvilket gør den ekstremt praktisk i hverdagen – især til korte ture, indkøb og transport af sovende babyer.
Holdbarhed & Kvalitet
Materialer, funktioner og sikkerhedsniveau er gennemført, og autostolen lever op til høje europæiske sikkerhedsstandarder. Konstruktionen virker robust og gennemtænkt.
Pris
Prisen ligger i den høje ende, men når man får både autostol og klapvogn i ét produkt samt høj kvalitet og stor funktionalitet, vurderes prisen som fair.
Doona








