Annonce
Flere af Testfamiliens testfamilier har den seneste måned haft Cybex LEMO højstolmed tilhørende Learning Tower hjemme til test. Familierne har børn i alderen fra 2 til 10 år og kommer med vidt forskellige erfaringer – flere har i årevis været trofaste brugere af Trip Trap-stolen.
Fælles for familierne er, at de har testet stolen i hverdagen ved måltider, leg og madlavning, hvor Learning Tower-funktionen har gjort det muligt at lade børnene deltage aktivt i køkkenet. Testerne har vurderet produktet ud fra design, funktionalitet, brugervenlighed, kvalitet, holdbarhed og pris.
Cybex LEMO passer naturligt ind i det moderne hjem.
Elegant design og gennemtænkte detaljer
Noget af det første, der går igen hos alle testerne, er oplevelsen af stolens design og materialevalg. Kombinationen af aluminium og bøgetræ giver et moderne og eksklusivt udtryk, som passer godt ind i de fleste hjem.
Stolen fås i flere flotte farver, og flere familier fremhæver, at den næsten ligner et almindeligt designmøbel fremfor en klassisk højstol.
Anne-Louise fortæller:
"Jeg blev meget overrasket, da vi modtog stolen. Kvaliteten var endnu bedre end forventet, og design, funktion og pris går virkelig hånd i hånd."
Sofie fortæller:
"Den er virkelig flot og helt simpel i sit design. Alle mine forventninger blev bekræftet, da den kom ind ad døren."
Nanna fortæller:
"Virkelig en æstetisk lækker stol. Multifunktionelle og langtidsholdbare ting til børn er min favorit."
Trine fortæller:
"Den passer perfekt ind i vores hjem, og når læringstårnet ikke er i brug, fylder det næsten ingenting."
Christine fortæller:
"Jeg er virkelig positivt overrasket over stolen, dens robusthed og alle de funktioner, man får."
Learning Tower gør børnene til en aktiv del af madlavningen.
Brugervenlig fra første dag
En af de funktioner, som samtlige testere fremhæver, er hvor nem stolen er at samle og indstille.
Sæde og fodstøtte kan justeres uden brug af værktøj, og sædet kan samtidig skubbes frem og tilbage, så stolen hurtigt tilpasses barnet eller flere børn i familien.
Den enkle konstruktion gør samtidig stolen nem at rengøre, da der ikke er mange samlinger, hvor madrester kan gemme sig.
Anne-Louise fortæller:
"Hele indstillingen af LEMO-stolen er helt genial. Både sæde og fodstøtte justeres på få sekunder – helt uden værktøj."
Sofie fortæller:
"Ved hjælp af én hånd kan man nemt justere både sæde og fodstøtte. Det er virkelig gennemtænkt."
Nanna fortæller:
"Hvis det havde været besværligt at lave stolen om til Learning Tower, ved jeg, at jeg ikke havde fået det gjort. Her tager det få sekunder."
Christine fortæller:
"Det er virkelig smart, at man slet ikke skal bruge værktøj til at justere stolen."
Flere fremhæver desuden de små hjul på bagbenene, som gør stolen let at flytte, samtidig med at de øger stabiliteten og mindsker risikoen for at vælte.
Én stol – utallige muligheder fra de første år og langt ind i barndommen.
Learning Tower gør børnene til en del af hverdagen
Learning Tower-tilbehøret er uden tvivl den funktion, der har imponeret testfamilierne mest.
I stedet for at have et stort læringstårn stående permanent i køkkenet klikkes tilbehøret blot på LEMO-stolen på få sekunder. Når det ikke bruges, kan det foldes sammen og gemmes væk.
Det betyder, at barnet hurtigt kan være med ved køkkenbordet, bage, lave mad eller hjælpe til i hverdagen.
Anne-Louise fortæller:
"Denne løsning giver både en pladsbesparelse og en økonomisk besparelse sammenlignet med et traditionelt læringstårn."
Sofie fortæller:
"Saga fandt selv Learning Tower-sættet frem, når hun ville være med i køkkenet. Det siger lidt om, hvor nemt det er."
Nanna fortæller:
"Noah er kæmpe fan. Han kravler selv op og elsker at kunne følge med ved køkkenbordet."
Trine fortæller:
"WOW! Det har vi godt nok brugt meget. Hector elsker at være med i køkkenet, og vi slipper for et stort læringstårn, der fylder."
Christine fortæller:
"Vega er i samme højde som mig, når hun står i Learning Tower. Det gør det meget nemmere og tryggere at have hende med i køkkenet."
Enkelte testere bemærker dog, at de mindste børn omkring 2 år kan være lige på grænsen til at få den optimale arbejdshøjde, mens større børn hurtigt får fuldt udbytte af løsningen.
Testernes samlede konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD En alsidig stol, der bruges mange gange dagligt og kan følge barnet gennem mange år.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD Robuste materialer, høj stabilitet og gennemtænkte detaljer giver en stol, der er bygget til lang tids brug.
Pris
MEGET GOD En konkurrencedygtig pris i forhold til funktioner, kvalitet og den ekstra værdi, Learning Tower-løsningen tilfører.
CYBEX


















