Annonce
Når man vælger klapvogn, skal den gerne kunne lidt af det hele. Den skal være komfortabel for barnet, nem at håndtere for forældrene, kunne klare forskellige underlag og samtidig være praktisk at have med i bilen. Det er netop nogle af de egenskaber, vores testere har haft fokus på, da de den seneste måned har testet Cybex Talos S Lux.
Fire familier har haft vognen med på både gåture, indkøbsture og ture i naturen. Fælles for dem er, at de især fremhæver vognens gode køreegenskaber, komforten for barnet, det vendbare sæde og de mange praktiske funktioner.
Som Anne-Louise, der som mor til fem efterhånden har prøvet en del klapvogne, siger:
"Denne vogn fra Cybex så ud til at opfylde alle mine krav – så jeg var virkelig spændt på at modtage vognen."
Klar til både byens gader og ture i naturen
Komfortabel for barnet – både siddende og liggende
En af Talos S Lux' helt store styrker er komforten. Sædet er rummeligt og har god sidebeskyttelse, mens den polstrede 5-punktssele er nem at justere. Flere af testerene fremhæver, at selen fungerer på samme måde som selerne i en autostol, hvilket gør det hurtigt og enkelt at spænde barnet sikkert fast.
Sædet kan vendes, så barnet enten kan kigge fremad eller have øjenkontakt med forælderen. Det er en funktion, som især Anne-Louise har været glad for:
"Jeg synes, det er rart, når man går tur, at han kan se på mig, så vi bedre kan snakke sammen."
Talos S Lux kan samtidig lægges helt ned, og fodstøtten kan justeres, så barnet får en behagelig liggeposition, når det er tid til en lur. Sofie fremhæver netop denne funktion som noget af det bedste ved vognen:
"Det vi har været gladest for ved denne klapvogn er, at den kan ligges helt ned, så det er behageligt for Saga at sove lur i den."
Det lange liggemål på 80-89 cm gør desuden, at der er god plads til barnet, også når det vokser.
Komfort til både vågne stunder og middagsluren
Store hjul og god affjedring gør den klar til terrænet
Talos S Lux er udviklet med fokus på at kunne køre på mere end blot asfalt og fortove. De store punkterfrie hjul og affjedring på alle hjul gør vognen velegnet til blandt andet grusveje, brosten, skovstier og andre ujævne underlag.
Hülya har især været begejstret for vognens køreegenskaber:
"Den har et lækkert styr og gode luftfyldte gummidæk, som gør det lettere for os som forældre at styre og køre på alt lige fra brosten, vandrestier og skovveje."
De drejelige forhjul gør vognen nem at manøvrere i byen og butikker, mens de kan låses, når turen går over mere ujævnt terræn. Det har også været en positiv overraskelse for Amalie, som normalt har været skeptisk over for klapvogne med drejehjul:
"Det har dog intet problem været, hjulene på vognen kan nemlig fastgøres, så man faktisk har muligheden for at køre uden de drejer."
Den rummelige varekurv er endnu et praktisk plus. Her er plads til pusletaske, indkøb og andre ting, man gerne vil have med på turen.
En fleksibel klapvogn, der vokser med barnet
Praktiske detaljer til hverdagen
Selvom Talos S Lux er en robust vogn med store hjul, oplever testerene den samtidig som relativt nem at have med i hverdagen. Stellet kan klappes sammen med én hånd, og vognen kan stå selv, når den er foldet sammen.
Sofie blev positivt overrasket over størrelsen:
"Man kan helt sikkert finde klapvogne, der fylder mindre, men taget i betragtning af langt liggemål og store hjul, synes jeg den fylder overraskende lidt."
Det justerbare styr gør desuden vognen behagelig at gå med for både høje og lave forældre.
Kalechen får også ros fra flere af testerene. Den store XXL-kaleche kan udvides med lynlås og har UV50+-beskyttelse samt mesh-paneler, der giver ventilation. Sammen med det medfølgende vinddække giver det barnet god beskyttelse mod både sol, vind og vejr.
En anden detalje, som flere fremhæver, er den aftagelige frontbøjle. Den gør det nemmere for barnet selv at komme op i vognen, samtidig med at den giver ekstra sikkerhed under kørslen.
Testernes samlede konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD Testerene er meget begejstrede for Talos S Lux. Det vendbare sæde, den gode liggeposition, de store hjul, affjedringen og de mange justeringsmuligheder gør vognen anvendelig i mange forskellige situationer. Den kan både bruges i byen og på mere ujævnt terræn.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD Klapvognen opleves som robust og gennemført med gode materialer og mange fine detaljer. De store punkterfrie hjul, den gode affjedring og det solide stel giver et indtryk af en vogn, der er bygget til at holde. Samtidig fremhæves kvaliteten i blandt andet håndtag, sele, kaleche og varekurv.
Pris
GOD til MEGET GOD Med en vejledende pris omkring 4.899 kr. vurderes Talos S Lux som en dyrere klapvogn, men testerene mener samtidig, at man får meget for pengene. Muligheden for at bruge stellet med flere forskellige dele og helt fra nyfødt til omkring fire år er med til at øge værdien.
CYBEX












